FAQ'er om EPD'er

Her på siden finder du alle Social- og Boligstyrelsens FAQ’er om om EPD’er på byggevarer.

Hver FAQ stiller skarpt på et specifikt emne – og tilsammen besvarer de de hyppigst stillede spørgsmål om EPD’er på byggevarer.

Hvad er en EPD - og hvorfor er det en god idé at have en?

En EPD er en miljøvaredeklaration, der dokumenterer og informerer om et produkts miljøegenskaber. Forkortelsen EPD stammer fra den engelske betegnelse Environmental Product Declaration.

En EPD er verificeret af en uvildig tredjepart, og den dokumenterer en byggevares miljøpåvirkninger, ressourceforbrug og affaldsgenerering igennem hele dens livscyklus - i relation til byggeri og anlæg. En EPD siger ikke noget direkte om byggevarens bæredygtighed. Den kan dog bruges som et grundelement, når man skal danne sig et billede af en bygnings samlede miljøpåvirkning med en livscyklusvurdering (LCA) på bygningsniveau.

EPD’er udvikles efter anerkendte europæiske og internationale standarder. Udarbejdelsen af EPD’er er pt. frivillig. Bygningsreglementet pr. 1. januar 2023 stiller krav til, at der foretages en beregning af klimapåvirkningen for nybyggeri over dets livscyklus, og derfor stiger efterspørgslen på verificeret dokumentation for byggevarernes miljøpåvirkning.

Med en verificeret EPD har man som producent dokumentation for byggevarens samlede miljøpåvirkninger. Det giver mulighed for at skabe en grønnere forretningsmodel, at opnå en interna¬tional konkurrencefordel samt at øge sin troværdighed blandt kunderne – i forhold til miljøansvar.

En EPD er frivillig, men den kan ses som en investering. De nye krav om klimaberegning i Bygningsreglementet (BR18), som trådte i kraft pr. 1. januar 2023 , betyder nemlig, at producenter vil opleve en øget efterspørgsel på EPD’er.

Klimakravene i BR18, der blev indført 1. januar 2023, betyder, at nye bygningers samlede klimapåvirkning skal dokumenteres. Byggeri over 1.000 m2 skal endda overholde en grænseværdi for klimapåvirkningen. Denne dokumentation kan leveres i form af en LCA på bygningsniveau. Her udgør miljødata, fx fra EPD’er, en grundsten. Der er dog ikke noget krav om, at der skal anvendes EPD’er i forbindelse med LCA’er på bygningsniveau. Der må gerne anvendes generiske data , som indgår som datasæt i kravet, men det gør - alt andet lige – beregningsgrundlaget mere usikkert i forhold til at vurdere byggeriets reelle miljøpåvirkning. Derudover giver EPD’er typisk ekstra point, når bygherrer ønsker at certificere deres byggeri via en certificeringsordning for bæredygtighed (det kan fx være DGNB, som er en udbredt ordning i Danmark).

En EPD og den bagvedliggende livscyklusvurdering (LCA) kan, udover at dokumentere byggevarens miljøpåvirkning, bidrage til en langt bedre produkt- og produktionsforståelse internt i virksomheden. Det kan igen bidrage til udvikling og reduktion af byggevarens miljøpåvirkning - og i sidste ende styrke producentens egen miljøprofil.

En EPD består overordnet af en produktbeskrivelse, en materialesammensætning og en opgørelse af miljøpåvirkninger.

En EPD for byggevarer er baseret på en livscyklusvurdering (LCA) af det konkrete byggeprodukt ud fra en række specifikke beregningsregler kaldet Product Category Rules (PCR'er), som er defineret i standarden EN 15804.

En EPD dokumenterer en række miljøpåvirkningskategorier (herunder global opvarmning, forsuring , næringssaltbelastning m.fl.), men den sætter også tal på forbrug af ressourcer (bl.a. vedvarende og ikke-vedvarende energiressourcer) samt affaldsstrømme (fx mængden af bortskaffet affald og materialer til energiudnyttelse eller genanvendelse).

Indholdet i en EPD skal leve op til kravene i standarderne ISO 14025 og EN 15804 – også kaldet ’EPD-standarden’. Som producent er det vigtigt at være opmærksom på, at en revideret udgave af EPD-standarden trådte i kraft i november 2022. Det betyder, at en EPD som minimum skal dokumentere den miljøpåvirkning, der er forbundet med byggevarens:

  • Produktionsfase (A1-A3)
  • Bortskaffelsesfase (C1-C4)
  • Næste produktionssystem (D).

De resterende faser i byggevarens samlede livscyklus er stadig valgfrie at inkludere i EPD’en.

Modellen illustrerer, hvilke af byggevarens livscyklusfaser der er obligatoriske at inkludere i en EPD, og hvilke der er valgfrie i henhold til EN 15804 (EPD-standarden).

EPD’er på byggevarer anvendes, når bygningers samlede miljøpåvirkning skal udregnes i en LCA på bygningsniveau. Med udgangspunkt i EPD’er for byggevarer med samme funktion, kan man i designfasen identificere den kombination af byggevarer, der giver den mindst belastende miljøprofil. I designfasen benyttes typisk generiske data.

En LCA på bygningsniveau beskriver hele bygningens miljøpåvirkning over dens livscyklus. Den kan både anvendes som en dokumentation for produktets miljøpåvirkning eller bruges som et dokumentationsværktøj i forbindelse med bygningscertificeringer som fx DGNB.

Forestil dig, at en bygning sættes sammen af klodser, som består af forskellige byggevarer med tilhørende EPD’er. Man vælger så den ”EPD-klods”, der passer bedst ind, afhængigt af, hvad man gerne vil have, at bygningen skal kunne, og hvor længe den skal holde. En klods kan godt se ”grøn” ud, men hvis nu produktet har en kort levetid, eller hvis man bruger en masse energi på at drifte det, så bliver klodsen måske ”sort” i det samlede billede.

Der er ikke noget lovkrav om, at man som producent skal udarbejde en EPD på sine byggevarer. Der har siden 1. januar 2023 været krav om dokumentation af bygningers samlede klimaaftryk igennem hele levetiden – fra projektering til nedrivning og bortskaffelse over en periode på 50 år. Kravet skal motivere bygherrer til at anvende klimavenlige materialer og processer i byggeriet og bidrage til at reducere byggeriets samlede klimaaftryk.

Krav til EPD’er
Der er ingen lovkrav om, at man skal udarbejde en EPD. Der er heller ingen lovkrav til, hvordan en EPD udformes. Det forventes dog, at der inden for nær fremtid vil blive stillet krav til dokumentation af byggevarers miljøpåvirkning i en revideret byggevareforordning, CPR (Construction Products Regulation) - eller krav til produktspecifikke EPD’er, ligesom det fx allerede gøres i Norge i forbindelse med offentligt byggeri.

EPD’er udarbejdet før november 2022 skal som minimum blot inkludere Produktionsfasen (A1-A3) . Med ændringerne i EPD-standarden er det derfor ikke muligt at sammenligne EPD’er udarbejdet før og efter november 2022, da kravene til indholdet og miljøkategorierne varierer.

Krav til LCA på bygningsniveau
De krav i Bygningsreglementet (BR18), som trådte i kraft pr. 1. januar 2023, stiller krav til dokumentation af bygningers samlede klimapåvirkning igennem byggeriets levetid – fra projektering til nedrivning og bortskaffelse over en periode på 50 år.

Dokumentationen sker i form af en livscyklusanalyse (LCA), som indeholder en beregning af en bygnings samlede klimapåvirkning i hele bygningens levetid. LCA-beregningen baseres på værdier for de anvendte byggematerialer og byggeprocessers udledning af klimagasser. De miljødata, der benyttes i beregningen, kan enten være generiske (hovedsageligt baseret på data fra den tyske database ÖKOBAUDAT) eller faktiske data (baseret på EPD’er for konkrete byggematerialer).

For nybyggeri over 1.000 m² blev der 1. januar 2023 (foruden kravet om en LCA) også indført krav om en grænseværdi for bygningens udledning af klimagasser på max. 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år. Frem mod 2029 forventes denne grænseværdi at blive ændret og inkludere nybyggeri under 1000 m2 på max. Disse initiativer øger efterspørgslen på EPD’er, fordi en EPD dokumenterer miljøpåvirkningerne. En EPD vil samtidig - for nogle produkters vedkommende - præstere bedre end de generiske data, fordi de er baseret på en konservativ betragtning af produkternes miljøpåvirkning på tværs af en branche. Produktspecifikke EPD’er er derfor typisk mere favorable at benytte i bygningens samlede LCA-beregning, også fordi de blandt andet kan give en bedre score i certificeringsordninger som DGNB.

EPD’er efterspørges stadig mere og mere, og den forventede udvikling i lovgivningen på området vil kun skubbe mere til denne tendens. Politisk er det aftalt at genbesøge aftalen om national strategi for bæredygtigt byggeri i årene frem for at fastsætte nye grænseværdier for bygningers klimapåvirkning frem mod 2029. Fra 2025 vil den nuværende grænseværdi for opvarmet nybyggeri over 1.000 m2 også komme til at gælde for alt nybyggeri (dvs. også nybyggeri under 1.000 m2). I 2029 vil et krav på fx 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år svare til, at ca. 9/10 af nybyggeriet skal præstere bedre klimamæssigt end aktuelt. Der er samtidig introduceret en såkaldt frivillig lav emissionsklasse, som de mest klimaambitiøse bygherrer kan stile efter. Grænseværdien for lav-emissionsklassen er i 2029 fastsat til 5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år.

Modellen illustrerer tidsplanen for revidering af klimakravene for bygningers klimapåvirkning frem mod 2030.

I EU-regi fik vi i 2020 en taksonomiforordning, der stiller krav om dokumentation af miljømæssigt bæredygtige investeringer og økonomiske aktiviteter. Kravene omfatter finansielle aktører som fx pensionskasser, banker og investeringsselskaber samt store virksomheder med mere end 500 medarbejdere. I løbet af de kommende år vil kravene dog også gælde andre aktører og virksomheder med færre medarbejdere.

Tilsvarende er et revideret bygningsdirektiv undervejs. I udkastet stilles der krav om en yderst energieffektiv og CO2-fri bygningsmasse senest i 2050. Målet er at omdanne de eksisterende bygninger, offentlige som private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger, til såkaldte nulemissions bygninger.

Vi afventer også en revideret byggevareforordning. Her er forventningen, at dokumentation af byggevarernes miljøpåvirkning bliver en del af CE-mærkningen og den tilhørende ydeevnedeklaration (DoP), hvor byggevarens egenskaber deklareres. Formålet er blandt andet at regulere byggevarer på en sådan måde, at naturressourcer anvendes på en mere bæredygtig måde og understøtter genbrug og genanvendelse af byggevarer med et fokus på holdbarhed og anvendelse af miljøvenlige råmaterialer og sekundære materialer.

I forbindelse med anlægsarbejder i både Sverige (Trafikverket) og Norge (Vegvesen) stilles der endda krav om EPD'er for beton, stål og asfalt i alle kontrakter, og der arbejdes med bonusser for CO2-forbedringer i mange projekter. Det er en stærk drivkraft for, at man som byggevareproducent har en EPD klar. Man skal desuden medregne en CO2-straffaktor på ekstra 25 pct., hvis der anvendes byggevarer uden EPD'er i forbindelse med klimadeklaration af bygninger, som er obligatorisk i Sverige. Tilsvarende krav ses indført flere steder i Europa, og de er baseret på EPD'er efter standarden EN 15804+A2.

Hvilke typer af EPD'er findes der?

EPD'er udarbejdes for mange forskellige produkttyper - og altså ikke kun byggevarer. Der findes fx også EPD’er for elektricitet, fødevarer og andre produkter. Disse EPD'er følger dog ikke EPD-standarden for byggevarer (EN15804) og kan derfor ikke sammenlignes med EPD’er for byggevarer.
Når det kommer til byggevarer, findes der overordnet - udover generiske miljødata - tre typer af EPD’er. De tre typer er branchespecifikke EPD’er, produktspecifikke EPD’er og projektspecifikke EPD’er:

  1. Branchespecifikke EPD’er
    En branchespecifik EPD repræsenterer et gennemsnit for en bestemt branche eller produkttype, fx betonelementer, konstruktionstræ eller tegl/mursten. EPD’en baseres på et datagennemsnit fra branchen, fx på en dominerende andel af repræsentative producenter. Derfor bistår brancheforeningerne ofte producenterne med at få udarbejdet en EPD, som den samlede branche kan gøre brug af.
  2. Produktspecifikke EPD’er
    En produktspecifik EPD udformes for et specifikt produkt. Det kan fx være en bestemt type isoleringsmateriale fra en bestemt producent. En produktspecifik EPD kan også dække over et helt produktsortiment. Hvis et produkt fx indeholder forskellige typer af overfladebehandlinger eller farveudgaver, kan flere produkter inddrages i én produktspecifik EPD.
  3. Projektspecifikke EPD’er
    En projektspecifik EPD er en speciel udgave af en produktspecifik EPD, hvor der er anvendt projektspecifikke data, fx kørselsafstand til en specifik byggeplads. En projektspecifik EPD skal altid baseres på og referere til en eller flere produktspecifikke EPD’er. De produktspecifikke EPD’er skal være registreret hos en programoperatør og tjene som en reference-EPD for den tilknyttede projektspecifikke EPD.

De generiske data, som stadig udgør en stor del af datagrundlaget i beregningerne af LCA på bygningsniveau, har i mange år været hentet fra den tyske database ÖKOBAUDAT. Generiske data dækker for det meste over et branchegennemsnit og er derfor ikke lige så præcise som produkt- eller projektspecifikke EPD’er. Generiske data bør derfor kun anvendes til LCA’er på bygningsniveau, når ingen EPD'er for de anvendte byggevarer er tilgængelige.

Detaljegraden i det specifikke udbud/tilbud samt tidspunktet i projektprocessen afgør, hvilken type EPD der skal anvendes.

Der er ingen lovgivning om brug af EPD’er i forbindelse med beregning af LCA’er på bygningsniveau. Man skal derfor se på detaljegraden i det specifikke udbud/tilbud samt på tidspunktet i projektprocessen i forhold til at vurdere, hvilken type EPD der er relevant at bruge:

Tidligt i design- og projekteringfasen, hvor forskellige materialevalg eller designløsninger er i spil, vil man typisk anvende generiske data eller branchespecifikke EPD’er for en given produktgruppe.

Længere henne i processen, når det defineres, hvilket produkt og hvilken producent der skal anvendes i det faktiske byggeri, er det en fordel at bruge produktspecifikke EPD’er, hvis de kan fremskaffes. Produktspecifikke EPD’er er som udgangspunkt altid mere præcise end både generiske data og branchespecifikke EPD’er.

I den afsluttende fase af projektprocessen, når bygningens endelige klimapåvirkning skal dokumenteres, er det en fordel at benytte EPD’er, som repræsenterer de faktisk anvendte byggevarer. Det giver så præcis en LCA-beregning som muligt. Det betyder, at passende produkt- eller projektspecifikke EPD’er bør være førstevalg. Det gælder særligt for byggerier, som skal overholde en grænseværdi - samt for alle udbud, hvor bygherren har fastsat mere ambitiøse grænseværdier for bygningens samlede miljøbelastning.

Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?

Hvis man har brug for hjælp til at komme i gang med udarbejdelsen af en EPD, kan det være en god idé at tage kontakt til en EPD-verifikator og en LCA-konsulent. De kan svare på produktspecifikke spørgsmål, og de kan hjælpe med at forventningsafstemme både proces og økonomi baseret på producentens specifikke situation.

Modellen illustrerer, hvilke aktører, der er involveret i udarbejdelsen af en EPD samt deres primære arbejdsopgaver.

Der er fire overordnede aktører involveret, når en EPD skal udarbejdes:

  • Producent
  • EPD-programoperatør
  • LCA-konsulent eller intern LCA-ekspert
  • Verifikator (tredjepartsverifikator).

Modellen illustrerer en forsimplet udgave af de forskellige steps i udarbejdelsen af en EPD, samt hvilke aktører der er involveret.

Indholdet i en miljøvaredeklaration (EPD) stammer fra den bagvedliggende LCA (livscyklusvurdering). EPD’en udarbejdes hovedsageligt på baggrund af data, som bliver indsamlet hos byggevareproducenten, leverandører og LCA-databaser.

En EPD, og den bagvedliggende LCA, kan som udgangspunkt udarbejdes af alle med de rette kompetencer. Nogle virksomheder (især de større virksomheder) har selv LCA-kyndige ansat. Mindre producenter benytter sig tit af eksterne rådgivere i form af LCA-konsulenter. Det skyldes, at det er en relativt kompliceret proces at udvikle en EPD, der lever op til de gældende standarder.

En LCA-konsulent kan også hjælpe med at strukturere processen for udarbejdelsen samt indsamle de nødvendige data .

Der anvendes typisk LCA-software med indbyggede databaser til modellering og beregning af miljøpåvirkningen fra alle faser i produktionen af byggevaren (produktsystemet). På baggrund af de beregnede resultater udarbejder man så selve EPD’en.

EPD’en skal derefter verificeres , inden den kan offentliggøres. Det gøres af en uafhængig tredjepartsverifikator, som verificerer EPD’en i henhold til de gældende standarder og programinstruktioner hos den programoperatør, der er valgt til registrering af EPD’en.

Når EPD’en er verificeret kan den offentliggøres.

Der findes ikke en dansk database over LCA-konsulenter, og det kræver heller ikke nogen certificering at arbejde som LCA-konsulent i Danmark. Det er dog vigtigt at være opmærksom og se sig for. Det er en teknisk svær proces at udarbejde den LCA-beregning, som danner basis for EPD’en, og langt fra alle bæredygtighedskonsulenter har de nødvendige kompetencer til at kunne udføre en LCA-beregning korrekt.

Når man skal finde en LCA-konsulent (til at hjælpe med udviklingen af en EPD), kan man med fordel kigge validerede EPD’er igennem – fx på EPD Danmarks hjemmeside. Her vil det nemlig fremgå, hvilken LCA-konsulent der har stået for udarbejdelsen af den pågældende EPD. På den måde kan man hurtigt finde en konsulent, som i hvert fald har prøvet kræfter med processen tidligere og ikke er helt ny på området.

En anden vej er at kontakte en tredjepartsverifikator. De tilbyder nemlig ofte forskellige services inden for udarbejdelse af LCA-beregninger til EPD’er, og de vil kunne anbefale LCA-konsulenter med erfaring på området.

Derudover kan man også se på listen over LCA-konsulenter fra The International EPD Systems (environdec.com). Her kan man bl.a. filtrere på danske konsulenter. Man skal dog være opmærksom på, at denne liste er åben for alle. Det betyder, at man ikke kan være sikker på, at de oplistede LCA-konsulenter nødvendigvis har erfaring med at udarbejde EPD’er for byggevarer.

Man kan frit vælge den EPD-programoperatør, man ønsker at anvende til at varetage udgivelsen af sin verificerede EPD . Blandt programoperatørerne anvender danske producenter typisk EPD Danmark, EPD Norge, tyske IBU eller The International EPD System. Disse er alle medlem af ECO Platform, der er den samlende organisation for europæiske EPD-programoperatører. På ECO Platforms hjemmeside (www.eco-platform.org) findes en oversigt over de nuværende 20 europæiske EPD-programoperatører med henvisning til deres respektive hjemmesider samt en opgørelse over det antal EPD’er, de hver især har udgivet.

Et par af de forhold, som det kan være relevant at kigge på, når man som producent skal vælge EPD-programoperatør(er), er:

  • Prisen for udgivelse og tillægsydelser, som kan variere blandt de forskellige EPD-programoperatører.
  • Hvilke geografiske markeder, kunderne befinder sig på. Har man fx mange norske kunder, kan det være en fordel at få udgivet sin EPD hos EPD Norge, som er den nationale programoperatør i Norge.
  • Flere nationale programoperatører har indgået gensidige anerkendelsesaftaler ift. udgivelsen af EPD’er. Dette gælder fx for EPD Danmark, EPD Norge, tyske IBU og The International EPD System. Det betyder, at en EPD, som er udgivet hos én af disse programoperatører, også kan udgives hos de øvrige operatører. Der vil dog stadig være registreringsomkostninger forbundet med udgivelsen.

Der er en række forskellige faktorer, man som producent med fordel kan være opmærksom på i udarbejdelsesprocessen. Disse gennemgås nedenfor.

Indholdet i en EPD skal leve op til kravene i standarderne ISO 14025 og EN 15804 – også kaldet ’EPD-standarden’.

5. november 2019 udkom der en revideret udgave af EPD-standarden (EN 15804+A2), og i en overgangsperiode frem til d. 5. november 2022 kunne den gamle standard (EN 15804+A1) fortsat benyttes.

Den nye standard har medført ændringer i kravene til udformningen af EPD’er, så de som minimum skal dokumentere den miljøpåvirkning, der er forbundet med byggevarens ’produktionsfase’ (A1-A3), ’bortskaffelsesfase’ (C1-C4) samt ’næste produktionssystem’ (D). De resterende faser i byggevarens samlede livscyklus er fortsat valgfrie at inkludere i sin EPD, med mindre EPD’en er udviklet efter en cPCR (Complimentary Product Category Rules), som bygger på yderligere krav end blot EN 15804 . Den nye standard betyder også, at der skal indgå dokumentation på flere miljøpåvirkningskategorier end tidligere. For de fleste miljøpåvirkningskategorier er der samtidig også indført nye krav til både beregnings- og afrapporteringsmetoden.

Modellen illustrerer, hvilke af byggevarens livscyklusfaser, der er obligatoriske at inkludere i en EPD, og hvilke der er valgfrie i henhold til EN 15804 (EPD-standarden).

For at EPD’en kan udgives hos en programoperatør, skal den derudover følge den pågældende programoperatørs programinstruktioner. Disse kan bl.a. omfatte krav til formålsbeskrivelse, gyldighed og udgivelse.

For at lette overgangsperioden mellem de to standarder og for at sikre, at producenterne ikke kommer i klemme mellem de to beregningsmetoder for hhv. den gamle standard (EN 15804+A1) og den nye standard (EN 15804+A2), tilbyder EPD Danmark at udgive et tillægsblad til de EPD’er, som er udarbejdet efter den nye standard. Tillægsbladet ”oversætter” EPD’en til den gamle standard. Da der ligger forskellige regnemetoder bag de to standarder, kan resultaterne nemlig ikke sammenlignes.

PCR (Product Category Rules) angiver, hvilke regneregler EPD’en er udarbejdet efter. Den information skal altid fremgå af EPD’en, og den kan ofte findes i et baggrundsafsnit.

I Danmark henvises der ofte til EPD-standarden, men her mener man i virkeligheden den grundlæggende PCR (EN15804). Hvad angår byggevarer, skal en EPD altid udformes efter EN 15804, da den beskriver grundlaget for EPD’er for bygge- og anlægsprodukter.

Ud over den grundlæggende PCR (EN 15804) kan det desuden være nødvendigt at benytte en komplementær cPCR. En cPCR er baseret på EN 15804. Derudover definerer den de specifikke, tekniske betingelser og krav, samt hvilke faser der skal inkluderes, og hvilke beregningsregler der skal anvendes, når der udarbejdes en EPD for en specifik produktgruppe. Dette gælder fx for tegl, beton- eller trævarer.

Et eksempel på brugen af en cPCR kunne fx være, hvis man ønsker at udarbejde en EPD for et træprodukt. I dette tilfælde skal man bruge EN 15804 som den grundlæggende PCR og EN 16485 som cPCR. Dette skyldes, at EN 16485 dækker alle træbaserede produkter. Tilsvarende skal en vinduesproducent følge både PCR EN 15804 og cPCR EN 17213, som har specifikke krav til vinduer.

Ser man helt firkantet på brugen af og referencen til PCR-metode, betyder det også, at to EPD’er ikke meningsfuldt kan sammenlignes fx i forbindelse med LCA-variantstudier på bygningsdele eller bygningsniveau, medmindre de er udformet efter samme PCR.

I nogle tilfælde er det muligt at inkludere flere produkter i den samme produktspecifikke EPD - blot med separate resultater. Dette kan være aktuelt, hvis der er tale om tydeligt beslægtede produkter, og de fx blot har forskellig størrelse eller massefylde.

Derudover godtages det også, at man inkluderer flere produkter med samme resultat i en produktspecifik EPD, hvis de ikke varierer mere end 10 pct. i deres miljøpåvirkning inden for hver livscyklusfase. Slutteligt er det også muligt at inkludere flere produkter i en produktspecifik EPD, hvis der deklareres et ”worst-case scenario”. Dette kan fx være relevant, hvis der er tale om flere udgaver af det ”samme” produkt, som dog ikke er 100 pct. ens.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kravene kan være forskellige mellem de enkelte EPD-programoperatører. Derfor kan det – i forbindelse med valg af EPD-operatør – være en god idé at undersøge de konkrete muligheder for at inkludere flere produkter i den samme EPD.

Når der skal indsamles data til en EPD, tages der udgangspunkt i byggevarens fire livscyklusfaser og miljøpåvirkningen i ”næste produktionssystem”. De faser, som er obligatoriske at inkludere i en EPD (i henhold til EN 15804) , er nedenfor markeret med 'bold' overskrifter. De resterende faser er ikke omfattet af EN 15805 – og derfor ikke obligatoriske at inkludere i EPD’en.

Modellen illustrerer, hvilke af byggevarens livscyklusfaser, der er obligatoriske at inkludere i en EPD, og hvilke der er valgfrie i henhold til EN 15804 (EPD-standarden).

  1. Produktionsfase: A1–A3
    Denne livscyklusfase dækker over udvinding af råstoffer (A1), transport til fremstilling/produktion (A2) samt den produktion og bearbejdning, der udføres hos producenten (A3).

    A1 – Råstofudvinding
    Råstofudvinding dækker over udvinding af råstoffer og dermed også det vand- og energiforbrug, som det medfører. A1 kan i praksis også dække over produktionen af en ingrediens eller komponent, som indgår i en byggevare og bliver leveret som færdigt input til fabrikken. Eksempler på miljøpåvirkninger fra denne fase kan fx være eutrofiering som følge af udvaskning af næringssalte fra dyrkningen af biomasse, udtynding af abiotiske ressourcer ved minedrift eller CO2-udslip som konsekvens af en energikrævende proces. Data for denne del af produktionsfasen skal som oftest indhentes hos producentens underleverandører eller alternativt udregnes ved brug af generiske data sammenlagt med det antal/omfang, som producenten benytter til produktion af produktet.

    A2 – Transport til fremstilling/produktion
    Transport til fremstilling/produktion omfatter transporten af råstoffer fra underleverandører til byggevareproducent - dvs. den transport, som ligger mellem ’udvinding, forarbejdning eller produktion af inputmaterialer’, og til den adresse, hvor byggevaren (som der skal udføres en EPD på) produceres. Miljøpåvirkninger her vil typisk stamme fra produktion og forbrænding af brændstof.

    A3 – Materialefremstilling hos producenten
    Materialefremstilling hos producenten dækker alt det, producenten af byggevaren fortager sig inden for fabrikkens port. Det dækker samtidig også noget af det, som ligger umiddelbart udenfor, men som kan relateres direkte til producentens fabrik. Fx hører produktionen af produktets emballage med – og det samme gør håndteringen af det spild og affald, som opstår i produktionen. Som hovedregel kan man sige, at denne del af produktionsfasen udregnes på baggrund af data, som producenten selv har kontrol over – fx brug af elektricitet, gas og andre faktiske udledninger ifm. produktionen af det pågældende produkt.

  2. Konstruktionsfase: A4–A5
    Denne livscyklusfase dækker over transporten af byggevaren til den aktuelle byggeplads (A4) samt selve installationen/anvendelsen af byggevaren i byggeriet (A5). Konstruktionsfasen dækker oftest transport og installation i et tiltænkt scenarie eller gennemsnitsværdier. Konstruktionsfasen er ikke obligatorisk for udarbejdelsen af en EPD, men følger man en supplerende cPCR, kan der være krav om at inkludere A4 og A5.

    A4 – Transport fra produktionssted til byggeplads
    Transport fra produktionssted til byggeplads er ofte defineret som en standardværdi eller et gennemsnit baseret på producentens salgsdata. Fasen kan dog også dække spild under transport eller den energi, der fx er brugt til at køle et produkt under transport.

    A5 – Konstruktion/installation af byggevaren
    Konstruktion/installation af byggevaren dækker over aktiviteter og materialer ved installation af byggevaren, dvs. fx hjælpematerialer som beslag, klæber, strøm, gas eller vand samt den affaldsbehandling, som følger fra installationsfasen. Fx vil håndtering af emballageaffald typisk ligge i denne fase.

  3. Brugsfase: B1–B7
    Denne fase dækker aktiviteterne i selve driften. Dvs. brug (B1), vedligehold (B2), reparation (B3), udskiftning (B4), renovering (B5), energiforbrug (B6) og vandforbrug (B7). Brugsfasen dækker brugen af produktet i dets tiltænkte funktion - eller nogle gange i et af flere sandsynlige scenarier. Brugsfasen er ikke obligatorisk for udarbejdelsen af en EPD, medmindre man følger en supplerende cPCR, hvor der kan være krav om at inkludere en eller flere faser fra B1-B7.

    B1 – Brug
    Brug dækker over miljøpåvirkninger koblet til brugen af produktet - eller påvirkninger, som måtte opstå i løbet af levetiden, fx afgivelse eller optagelse af CO2.

    B2 – Vedligehold
    Vedligehold kan fx være produktion og udledning af rengøringsmidler eller (vedligeholdende) malerarbejde på vinduer. Skal der bruges vand eller energi til vedligehold, skal det også fremgå her.

    B3 – Reparation
    Reparation beskriver reparationer på produktet – men må ikke forveksles med B4, som dækker decideret udskiftning af byggevaren, eller med B5, som dækker renovering. I B3 vil miljøpåvirkninger typisk opstå som følge af produktion af en reservedel og bortskaffelse af den ødelagte del. Men det kan også omfatte brug af strøm eller vand under reparationen.

    B4 – Udskiftning
    Dækker udskiftning af produktet. Ved en udskiftning skal der produceres et nyt element. Derfor skal produktionsfasen (A1-A5) for den nye byggevare inkluderes her - sammen med affaldsbehandlingen af den gamle byggevare.

    B5 – Renovering
    Beskriver større renoveringer – og er derfor oftest betragtet på bygningsniveau. Som udgangspunkt er denne fase ikke relevant på produktniveau. Fasen vil ligesom B4 dække både produktion af nyt og bortskaffelse af gammelt byggemateriale samt transporten til og fra byggelokationen.

    B6 – Energiforbrug og B7 – Vandforbrug
    Beskriver det ressourceforbrug (energi og vand), som et produkt kræver for at kunne fungere i dagligdagen. Et ventilationsanlæg eller en cirkulationspumpe bruger fx strøm for at fungere. Typen af vandarmaturer, brusere og cisterner har fx stor betydning for vandforbruget alt efter vandgennemstrømning. Det konkrete forbrug vil dog i sidste ende altid afhænge af antallet af brugere og deres adfærd.

  4. Bortskaffelsesfase: C1-C4
    Denne livscyklusfase dækker nedrivning (C1), transport fra site til affaldsbehandling (C2), affaldsbehandlingsprocesser (C3) og bortskaffelse (C4).

    C1 - Nedrivning
    Dækker den fysiske nedtagning af produktet, men også eventuel affaldssortering på pladsen. Her kan der fx være tale om energiforbrug i forbindelse med nedbrydning eller adskillelse af elementer.

    C2 - Transport til affaldsbehandling
    Dækker transporten fra bygningen/nedrivningssitet til lokationen for affaldsbehandlingen.

    C3 - Affaldsbehandling
    Dækker selve affaldshåndteringen af byggevaren, hvor produktet følges til ”end-of-waste”. Fx vil den energi, som skal til for at knuse eller rense mursten efter nedrivning af en bygning, typisk skulle medtages i denne fase.

    C4 - Bortskaffelse
    Dækker selve bortskaffelsen, hvor der i nogle tilfælde vil være tale om deponi (hvorfra der kan opstå udvaskning af fx metaller eller udledning af drivhusgasser).

    Produktets potentiale i næste produktionssystem deklareres i fase D, mens miljøpåvirkninger, som relaterer sig til at komme dertil, deklareres i fase C.

  5. Næste produktionssystem: D
    Denne del af beregningen er ikke en del af produktets egen livscyklusfase, men beskriver produktets indvirkning på ’næste produktionssystem’ – fx i form af genbrug, genanvendelse eller genvinding. Fase D kan være svær at fastlægge, da den ligger uden for systemets grænse, og i princippet spås der om produktets fremtid. Udgangspunktet vil typisk være kendte, eksisterende affalds-/genbrugs-/recirkuleringsbehandlingssystemer. I denne fase skinner initiativer med fokus på cirkulær økonomi og en byggevares genbrugspotentiale igennem. Fasen er derfor et vigtigt element i byggevarens samlede miljøpåvirkning.

    Det er vigtigt at være opmærksom på, at miljøpåvirkningen fra ’næste produktionssystem’ (fase D) aldrig må regnes sammen med miljøpåvirkningen fra de øvrige livscyklusfaser, fordi den eventuelle miljøpåvirkning og -gevinst (i fase D) først regnes med i en eventuel fremtidig produktion af nye produkter som råmateriale - og altså ikke i forbindelse med produktionen af den aktuelle byggevare.

Når man skal indsamle data til LCA-beregningen, som ligger til grund for EPD’en, kan man typisk opdele processen i tre faser:

  1. I den første fase laver man en udspecificeret liste over alle de materialer, der indgår i produktionen af selve produktet og produktemballagen samt de individuelle materialers vægt. Denne del af dataindsamlingsprocessen håndteres ofte af en produktspecialist i samarbejde med medarbejdere fra indkøbsafdelingen. Det er vigtigt, at de indsamlede data er specifikke for det pågældende produkt.

    Den udspecificerede stykliste kaldes ofte en "BOM” (Bill of Materials). En BOM udformes i de fleste tilfælde i et Excel-ark af producenten, hvor samtlige komponenter og materialer, som indgår i byggevaren, oplistes sammen med den specifikke vægt. Listen anvendes efterfølgende i kombination med data for eventuelle komponenter og materialer fra underleverandører (pkt. 3) til at udarbejde den samlede LCA. Det vil være LCA-konsulenten eller den interne LCA-ekspert, som udfører den beregning. BOM’en skal i princippet omfatte 100 pct. af produktet, og alle afvigelser skal forsvares i verifikationen. Det er dog ofte muligt at gruppere lignende eller identiske materialer. Har man fx 10 forskellige typer stålskruer, kan disse normalt indgå som én gruppe skruer.

    Nogle virksomheder har vægtdata for hvert materiale eller hver komponent i et kvalitetsstyringssystem eller designsoftware, men det er ikke ualmindeligt at bruge en vægt og faktisk veje komponenter manuelt for en del af produktet.

  2. I denne fase indsamles data om selve produktionsprocessen. Data dækker her fx over forbrug af elektricitet og gas, generering af affald og diverse udledning/miljøpåvirkning af luft, jord og vand. Data skal indsamles så detaljeret som muligt. Hvis der fx produceres flere produkter ved brug af de samme ressourcer, skal der udregnes data for det pågældende produkts andel. Disse data kan typisk indsamles af produktionsmanageren i samarbejde med medarbejdere fra indkøbsafdelingen. Data skal så vidt muligt være specifikke for det pågældende produkt, selvom det ikke altid er muligt i denne del af dataindsamlingen. Desuden skal de indsamlede data dække over et års produktion for at sikre en repræsentativitet hen over et helt år og derved sikre, at der ikke er en årstidsvariation.

    Det er således ikke nødvendigt at måle energiforbrug og hjælpematerialer for hvert enkelt produkt/produktionslinje, hvis dette ikke er muligt. Det er dog nødvendigt at se på enten vægt, volumen eller omsætning fra alle produkter, der deler energiforbrug eller hjælpestoffer på fabrikken. LCA-konsulenten kan derefter bestemme, hvordan de ressourcer, der bruges til hvert produkt, skal allokeres. I de fleste tilfælde er disse data indsamlet i en Excel-skabelon, men det kan også være fra aflæsninger i kvalitets- eller miljøstyringssystemer for faciliteterne.

  3. I denne fase indsamles der data for de materialer, der købes af underleverandører, og som indgår i produktionen af det pågældende produkt. Disse data skal for så vidt muligt indhentes fra underleverandørerne. Hvis dette ikke er muligt, kan man bruge generiske data i stedet. Denne del af dataindsamlingen udføres oftest af en LCA-konsulent, som fremskaffer data fra kommercielle databaser. Denne fase kan opleves besværlig og være langvarig, da ikke alle brancher og leverandører har mulighed for at levere disse data.

    Anvendes generiske data, udvælges disse ud fra størst teknologisk, geografisk og tidsmæssig lighed med det materiale, der faktisk benyttes i produktionen af produktet.

    Denne del af dataindsamlingen foregår normalt i specialiseret LCA-software, som allerede indeholder generiske data for byggematerialer. LCA-software og de inkluderede data er i de fleste tilfælde dækket af licensbetingelser. Dette betyder, at man ikke kan eksportere data til Excel eller anden software uden tilladelse fra databaseejerne. Man vil samtidig typisk skulle betale et større gebyr. Det er en af grundene til, at LCA’er primært opstilles og modelleres i værktøjerne, hvorefter de komplette resultattabeller overføres til et andet software og til selve udarbejdelsen af EPD’en.

Når man har fået udarbejdet en EPD, skal den verificeres af en uafhængig tredjepart, før den er gyldig. Det er verifikatorens job at verificere , at EPD’en er udarbejdet i henhold til ISO 14025, EN 15804 samt den angivne cPCR.

Det er samtidigt et krav, at man benytter en verifikator, som er godkendt af den programoperatør, som man ønsker at udgive sin EPD hos.

Man kan vælge selv at tage kontakt til en verifikator eller bede en LCA-konsulent om at håndtere denne del. Det er altid en god idé at kontakte verifikatoren, når processen for indhentning af data er påbegyndt, da der kan være lang ventetid hos verifikatorerne.

Når EPD’en har gennemgået en tredjepartsverificering og er udgivet hos programoperatøren, er den gyldig i fem år. Herefter skal den genverificeres – og typisk skal den revideres inden. Revideringen hænger sammen med, at data kan være blevet forældet, herunder bl.a. teknologier eller anvendte datasæt (fx el-mix). Der kan også være sket ændringer i produktionen af byggevaren, eller der kan være ændret i de energikilder, som anvendes i produktionen. I de tilfælde, hvor der ikke er sket betydelige ændringer, behøver EPD'ens bagvedliggende livscyklusanalyse (LCA) i princippet ikke at blive revideret/opdateret. Dette skal vurderes af en verifikator.

Sker der signifikante ændringer i produktet eller produktionsmetoden, inden der er gået fem år, skal revisionen foretages tidligere. Et eksempel på en signifikant ændring, som vil kræve en revision, er, hvis producenten ikke længere benytter vedvarende energi i sin produktion.

Når en EPD er verificeret , kan den digitaliseres - hvis man ønsker det - og offentliggøres.

Ifølge ISO 14025-standarden skal EPD-programoperatøren offentliggøre programinstruktioner, produktkategoriregler (PCR) og registrerede EPD’er. Det betyder, at EPD’en først er gyldig, når den er registreret hos programoperatøren, fx EPD Danmark. Udover registreringen kan EPD’en også offentliggøres via den valgte programoperatørs hjemmeside (EPD-database) og dermed også ECO Platforms ECO Portal, som samler alle EPD’er udgivet af de tilknyttede programoperatører. Derudover kan man med fordel gøre sin EPD tilgængelig på sin egen hjemmeside. Man kan evt. også benytte sig af andre fælles databaser eller platforme, som er relevante for ens primære målgruppe. Det kan fx være Danske Byggecentres EPD-database BygDok.

En ’digitaliseret EPD’ betyder ikke bare, at EPD’en er udgivet hos en programoperatør eller på anden vis ligger tilgængelig online. En digitaliseret EPD er udgivet i et digitalt format, som bl.a. gør det nemmere at arbejde med EPD’en ifm. udregninger af fx LCA’er.

En digitaliseret EPD kan være en fordel for andre aktører i byggebranchen, der skal bruge EPD’en. Det kan fx være en rådgivende ingeniør, som er ansvarlig for LCA-beregningen af et nybyggeri og derfor skal bruge data på de byggevarer, der indgår i byggeriet. Et byggeri består af mange forskellige byggevarer, og derfor kan det være en fordel for de rådgivende ingeniører at anvende materialer med digitaliserede EPD’er, da de er lette at importere til LCA-værktøjer som fx LCAbyg23.

Der er ingen formelle krav til, at en EPD skal digitaliseres. Det er et aktivt tilvalg, som kan vise sig at være en konkurrencefordel på sigt, og som kan minimere risikoen for, at fx en rådgivende ingeniør senere i processen indtaster data fra EPD’en forkert i et LCA-værktøj.

En EPD kan overordnet digitaliseres efter to forskellige formater:

  • LCAbyg-format
  • LCD+EPD-formatet, som er det godkendte format blandt alle EPD-systemer under ECO Platform.

En EPD kan digitaliseres på to måder:

  • LCA-konsulenten, der udarbejder EPD’en (hvis man inddrager sådan en) eller en intern LCA-ekspert (hvis man har sådan en), kan stå for at digitalisere den.
  • Flere programoperatører tilbyder at stå for digitalisering af EPD’en. Eksempelvis tilbyder EPD Danmark at digitalisere en EPD mod betaling, mens det hos EPD Norge er inkluderet i prisen. EPD Danmark er dog den eneste programoperatør, som tilbyder at digitalisere en EPD til LCAbyg-format, som er det LCA-værktøj, der officielt stilles gratis til rådighed for LCA på bygningsniveau i Danmark.

Det er svært at angive, hvor lang tid det tager at udarbejde en EPD, fordi det afhænger af mange faktorer og aktører. Det kan fx have stor betydning, hvor lang ventetid der er hos både LCA-konsulenter og verifikatorer . Man skal som producent dog ikke blive overrasket, hvis processen varer et år.

Hvis man som producent vælger at benytte sig af en LCA-konsulent, tager det ofte mellem fire og seks måneder, fra man har kontaktet konsulenten, til EPD’en er udarbejdet. Langt størstedelen af tiden går med indsamlingen af de nødvendige data. Hvor lang tid, det tager, kan variere en hel del, afhængigt af, hvor veldokumenteret ens produkt er. Hvis data om produktet og produktionen fx allerede er tilgængelige i et internt system, går det naturligvis hurtige, end hvis al data skal indsamles fra bunden. Såfremt der er tale om en nyopstartet produktion, kan det blive nødvendigt at indsamle data for et helt år for at sikre en årstidsmæssig variation.

Hvis LCA-konsulenten eller den interne medarbejder, der udarbejder EPD’en, har meget erfaring på området, vil tredjepartsverifikationen typisk tage to til fire uger, afhængigt af ventetiden hos verifikatoren. Har LCA-konsulenten derimod ikke særlig meget erfaring, kan det tage en hel del længere tid, fordi der typisk er behov for signifikante ændringer i beregningen, før den kan godkendes.

Jo mere komplekst produktet er (fx i form af komponenter fra underleverandører eller flere forskellige steps i selve produktionsprocessen), jo længere vil processen typisk tage.

Prisen for en EPD kan variere meget, og man kan derfor ikke angive nogen meningsfuld gennemsnitspris.

Prisen afhænger særligt af følgende fire forhold:

  1. Udarbejdelsen:
    • Det kan være kompliceret og ressourcemæssigt krævende – både i forhold til tid og kompetencer – at indsamle de nødvendige data, udregne produktets LCA og udarbejde den endelige EPD.
    • Er de nødvendige ressourcer ikke tilgængelige internt i virksomheden, skal man afsætte penge til en ekstern LCA-konsulent , som kan stå for udarbejdelsen. Får man hjælp fra en LCA-konsulent, skal man dog stadig regne med at bruge et betydeligt antal timer på at understøtte LCA-konsulenten med bl.a. dataindsamling og granskning af produktionsprocesserne.
    • Hvor meget selve udarbejdelsen af EPD’en kommer til at koste, afhænger af byggevarens og produktionens kompleksitet, samt hvor stort et behov man har for ekstern hjælp. Man skal som hovedregel ikke forvente priser under 100.000 DKK, men i stedet forberede sig på priser fra omkring 120.000 DKK. Benytter man sig af en LCA-konsulent, tilbyder de fleste en lavere stykpris pr. EPD, hvis man får udarbejdet flere EPD’er samtidig.

  2. Verifikationen:
    • Man betaler tredjepartsverifikatoren for at verificere sin EPD. Dette koster typisk mellem 20-30.000 DKK og omkring 5.000 DKK ekstra pr. yderligere EPD.
    • Har man ikke de korrekte data på plads i første omgang, kan EPD’en ikke verificeres, og så koster det en ekstra runde med verifikatoren at få EPD’en godkendt.

  3. Offentliggørelse af EPD’en hos programoperatører:
    • Her er der typisk omkostninger i form af et årligt administrationsgebyr eller registreringsgebyr samt udgifter til udvikling af tillægsblad (hvis man ønsker det), engangsafgift på oversættelser til andre sprog (hvis man ønsker det) eller engangsafgift på digitalisering af EPD’en (hvis man ønsker det). De aktuelle priser kan findes på de respektive programoperatørers hjemmesider.

  4. Revision af EPD’en:
    • Når EPD’en er udgivet, er den gyldig i fem år, medmindre der sker væsentlige ændringer i produktionen. Herefter er der omkostninger til genverificering hos en verifikator.

Der kan også være yderligere udgifter, hvis EPD’en skal tilrettes i samme omgang.

Hvem laver og bruger EPD'er?

Modellen illustrerer, hvilke aktører, der er involveret i udarbejdelsen af en EPD samt deres primære arbejdsopgaver.

Der er fire overordnede aktører involveret, når en EPD skal udarbejdes:

  • Producent
  • EPD-programoperatør
  • LCA-konsulent eller intern LCA-ekspert
  • Verifikator (tredjepartsverifikator).

Modellen illustrerer en forsimplet udgave af de forskellige steps i udarbejdelsen af en EPD samt hvilke aktører, der er involveret.

Indholdet i en miljøvaredeklaration (EPD) stammer fra den bagvedliggende LCA (livscyklusvurdering). EPD’en udarbejdes hovedsageligt på baggrund af data, som bliver indsamlet hos byggevareproducenten, leverandører og LCA-databaser.

En EPD, og den bagvedliggende LCA, kan som udgangspunkt udarbejdes af alle med de rette kompetencer. Nogle virksomheder (især de større virksomheder) har selv LCA-kyndige ansat. Mindre producenter benytter sig tit af eksterne rådgivere i form af LCA-konsulenter. Det skyldes, at det er en relativt kompliceret proces at udvikle en EPD, der lever op til de gældende standarder.

En LCA-konsulent kan også hjælpe med at strukturere processen for udarbejdelsen samt indsamle de nødvendige data .

Der anvendes typisk LCA-software med indbyggede databaser til modellering og beregning af miljøpåvirkningen fra alle faser i produktionen af byggevaren (produktsystemet). På baggrund af de beregnede resultater udarbejder man så selve EPD’en.

EPD’en skal derefter verificeres , inden den kan offentliggøres. Det gøres af en uafhængig tredjepartsverifikator, som verificerer EPD’en i henhold til de gældende standarder og programinstruktioner hos den programoperatør, der er valgt til registrering af EPD’en.

Når EPD’en er verificeret kan den offentliggøres.

Producent
Producenten ejer byggevaren, der deklareres – og det er derfor også producenten, der udvikler eller bestiller EPD’en. Dermed er producenten også i sidste ende ansvarlig for, at EPD’en er korrekt udarbejdet, og for, at de rigtige data er anvendt i beregningen.

LCA-konsulent
En LCA-konsulent kan udarbejde (eller hjælpe med at udarbejde) en EPD og LCA. Især større virksomheder har deres egne LCA-kyndige ansat. Der findes dog også mange eksterne LCA-konsulenter og -rådgivere, der udarbejder LCA’er og EPD’er for producenter, som ikke selv har tiden eller kompetencerne. Vælger man at bruge en LCA-konsulent til at udarbejde en EPD, vil konsulenten også kunne hjælpe med at indsamle de nødvendige data .

Tredjepartsverifikator
Verifikatoren er en uafhængig tredjepart, der verificerer EPD’en i henhold til EN 15804 og evt. supplerende cPCR-regler. Verifikatoren sørger også for at verificere, at EPD’en er udarbejdet i henhold til de programinstruktioner, der er gældende hos den programoperatør, hvor EPD’en skal udgives. Herefter kan EPD’en offentliggøres.

EPD-programoperatør
Når EPD’en er tredjepartsverificeret, kan EPD’en registreres hos den valgte programoperatør og offentliggøres.

Det gør typisk tre aktører: bygherre, rådgiver og entreprenør.
Udover de aktører, som er involveret i udarbejdelsen af EPD’en , er en lang række andre aktører i direkte eller indirekte berøring med EPD’en.

Modellen illustrerer, hvilke aktører i byggebranchen, der benytter EPD'er i deres arbejder eller indirekte er i berøring med dem.

Bygherrer
Bygherren kommer indirekte i kontakt med EPD’erne som ansvarlig for udarbejdelsen af den obligatoriske klimaberegning på bygningsniveau, som skal indleveres til myndighederne efter byggeprojektets afslutning. Ved nybyggeri på over 1.000 m2 er bygherren også ansvarlig for, at bygningens samlede klimapåvirkning ikke overstiger grænseværdien på max. 12 kg CO²-ækvivalenter pr. m² pr. år, jf. klimakravene , der blev indført 1. januar 2023. Frem mod 2029 forventes denne grænseværdi at blive ændret og inkludere nybyggeri under 1000 m2.

Derudover kan private bygherrer frit bestemme, hvordan udbudsmaterialet for et byggeri udformes, så længe byggeriet lever op til de gældende regler i bl.a. bygningsreglementet. Det betyder, at en privat bygherre fx kan vælge at stille krav til, at byggeriet skal opføres med bestemte byggematerialer, eller at det kun udføres med byggematerialer, som har en EPD. Det vil typisk være relevant for en bygherre med ambitiøse byggecertificerings- og klimamål.

Offentlige bygherrer er derimod underlagt en række udbudsregler i henhold til Udbudsloven. Dette betyder bl.a., at de ikke må stille krav om, at byggeriet skal opføres med bestemte byggevarer, eller at der kun må anvendes byggevarer med en EPD. De må derimod gerne udarbejde funktionsudbud, som fx stiller krav om, hvor høj klimpåvirkningen må være fra den enkelte byggevare. Det vil ofte medføre, at den aktør, der har ansvar for udarbejdelsen af LCA på bygningsniveau, vil have fordel af at vælge byggematerialer med EPD’er. Dette skyldes, at EPD’er giver en mere præcis indikation af byggematerialets miljøbelastning end fx generiske data.

Rådgivere
Berørte rådgivere kan fx være ingeniører og arkitekter, der skal stå for et byggeris livscyklusvurdering (LCA). Det er rådgiverens ansvar at udføre selve LCA-beregningen på bygningsniveau – og derfor også hans eller hendes ansvar at indhente de nødvendige byggevaredata som fx en konkret byggevares EPD.

Entreprenører og håndværkere
Entreprenører og håndværkere på byggeprojektet kan være i berøring med en EPD, når de fx hjælper en rådgiver med input til LCA-beregningen. Det er særligt i relation til materialemængder og de faktisk anvendte byggevarer, som entreprenøren eller håndværkeren står for at indkøbe.

Entreprenøren skal sikre, at de byggevarer, der er projekteret med, også er dem, der rent faktisk bygges med. Erstattes ét materiale med et andet i løbet af byggeprocessen, skal entreprenøren sørge for at give rådgiveren besked og evt. levere de nye aktuelle EPD’er. På den måde sikres det, at den endelige LCA, som afleveres som dokumentation for byggeriets klimapåvirkning, også stemmer overens med det byggeri, der rent faktisk er opført.

Byggecentre
Byggecentrene kan også komme i berøring med en EPD. Det skyldes, at de danske byggecentre oplever en stigende efterspørgsel på og forventning om, at de kan udlevere EPD’er på de byggevarer, de sælger til deres professionelle kunder, fx entreprenøren.

Hvad er gevinsterne ved en EPD?

Hvis man som producent har udviklet EPD’er til byggevarer, har man dokumentation på sine produkters miljøpåvirkning. Det kan være en fordel ift. generiske eller branchespecifikke data samt ift. certificeringsordninger. Det handler om, at der er øget efterspørgsel på byggevarer med EPD’er, fordi EPD’er anvendes i den obligatoriske LCA-klimaberegning på bygningsniveau samt i forskellige bæredygtighedscertificeringsordninger fx DGNB, Breeam og Leed.

Bruger man sin EPD aktivt i sin markedsføring, skal man naturligvis huske at overholde markedsføringsloven – og den særlovgivning, der eventuelt måtte gælde inden for specifikke brancheområder.

Det er bl.a. vigtigt at være opmærksom på, at de udsagn, man anvender i markedsføringen, skal kunne dokumenteres. Kan et udsagn ikke dokumenteres, er det vildledende markedsføring - og i strid med markedsføringsloven. I de senere år har der i byggebranchen været mange eksempler på såkaldt ”greenwashing”, hvor der har manglet dokumentation for brugen af udsagn som fx ’klimavenlig’, ’miljøvenlig’ og ’bæredygtig’ i markedsføringen. Det anbefales derfor, at man sætter sig ind i den gældende lovgivning, inden man anvender EPD’er i sin markedsføring.

Forbrugerombudsmanden udgav i 2021 en kvikguide, man med fordel kan orientere sig i. Guiden beskriver, hvad man som virksomhed skal være opmærksom på, når man markedsfører et produkt på, at det har en lav miljøbelastning.

De vigtigste pointer fra guiden er:

  • Markedsføringen må ikke være vildledende, og faktiske oplysninger skal kunne dokumenteres.
  • Generelle udsagn som ’grøn’, ’klimavenlig’ og ’bæredygtig’ skal som hovedregel dokumenteres af en LCA-beregning.
  • Konkrete udsagn om et produkt eller om virksomheden skal kunne dokumenteres. Dvs. at man skal dokumentere, at et udsagn er korrekt. Man må ikke udelade væsentlig information fra markedsføringen.
  • Dokumentation om bæredygtighed skal baseres på en LCA-beregning, der viser, at virksomheden ikke forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov, inkl. hensyn til sundhedsmæssige, sociale og etiske forhold. Det er derfor meget vanskeligt at kalde et produkt bæredygtigt uden at vildlede.

Download Forbrugerombudsmandens kvikguide

Når man markedsfører sin EPD, kan det også være relevant at gøre den tilgængelig i forskellige EPD-benchmarkingværktøjer som fx LCAbyg, EC3 (Building Transparency), EPD Analyzer og One Click LCA Planetary, der alle benyttes af rådgivere og andre aktører i byggebranchen til at udregne LCA på bygningsniveau.

Med en verificeret EPD har man som producent dokumentation for byggevarens samlede miljøpåvirkninger. Det giver mulighed for at skabe en grønnere forretningsmodel, at opnå en potentiel interna¬tional konkurrencefordel og øget transparens over for kunderne – i forhold til miljøansvar.

En EPD er frivillig, men den kan ses som en investering. De nye krav om klimaberegning for bygninger i Bygningsreglementet (BR18) , som trådte i kraft pr. 1. januar 2023, betyder nemlig, at producenter vil opleve en øget efterspørgsel på EPD’er.

Klimakravene i BR18, der blev indført 1. januar 2023, betyder, at nye bygningers samlede klimapåvirkning skal dokumenteres. Byggeri over 1.000 m2 skal endda overholde en grænseværdi for klimapåvirkningen. Denne dokumentation kan leveres i form af en LCA på bygningsniveau. Her udgør miljødata, fx fra EPD’er, en grundsten. Der er dog ikke noget direkte krav om, at der skal anvendes EPD’er i forbindelse med LCA’er på bygningsniveau. Der må gerne anvendes generiske data , men det gør - alt andet lige – beregningsgrundlaget mere usikkert i forhold at vurdere byggeriets reelle miljøpåvirkning. Derudover giver EPD’er typisk ekstra point, når bygherrer ønsker at certificere deres byggeri via en certificeringsordning for bæredygtighed (det kan fx være DGNB, som er en udbredt ordning i Danmark).

En EPD og den bagvedliggende livscyklusvurdering (LCA) kan, udover at dokumentere byggevarens miljøpåvirkning, bidrage til en langt bedre produkt- og produktionsforståelse. Det kan igen bidrage til udvikling og reduktion af byggevarens miljøpåvirkning - og i sidste ende styrke producentens egen miljøprofil.

EPD'er efterspørges stadig mere og mere, fx i forbindelse med indkøb af materialer samt i udbuddet af nybyggeri. Men en EPD giver ikke nødvendigvis den ønskede effekt på ordrebogen.

Det kan fx handle om, at de aktører i byggebranchen, der benytter EPD’er , ikke er klar over, at producenten har udarbejdet en EPD – og derfor anvender andre materialer (med EPD’er), de i forvejen har kendskab til. Det kan man forsøge at afhjælpe ved at markedsføre sin EPD .

Den manglende effekt på ordrebogen kan også skyldes, at vi i Danmark stadig befinder os i de indledende faser, når det kommer til at stille krav til bygningers samlede klimabelastning. Med de klimakrav, som trådte i kraft 1. januar 2023, er det nu obligatorisk at udarbejde klimaberegninger på alt nybyggeri. Som producent kan man godt opleve en forsinket effekt på efterspørgslen af EPD’er. Dette skyldes, at alt nybyggeri, som har fået byggetilladelse før 1. januar 2023, ikke er omfattet af de føromtalte krav.

Med en EPD vil man således på sigt stå stærkere i konkurrencen om markedsandele i en byggebranche, der i en nær fremtid vil være betydeligt mere reguleret i forhold til byggeriets miljøpåvirkning.

Hvad skal man være opmærksom på som startup-virksomhed i forhold til EPD'er?

Prisen for en EPD kan variere meget, og man kan derfor ikke angive nogen meningsfuld gennemsnitspris.

Prisen for at få udviklet en EPD afhænger særligt af fire forskellige forhold: udarbejdelse, verifikation, offentliggørelse og digitalisering. Disse forhold kan du blive klogere på i FAQ'en: Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?, som fokuserer på processen for udarbejdelsen af en EPD.

Hvor lang tid det tager at udarbejde en EPD kan variere meget, og man kan derfor ikke angive et meningsfuldt tidsestimat for dette.

Dette skyldes, at udarbejdelsen af en EPD afhænger af forskellige produktfaktorer og aktører, som hver især har betydning for, hvor lang tid den samlede proces kommer til at tage. Dette kan du blive klogere på i FAQ'en: Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?, som fokuserer på processen for udarbejdelsen af en EPD.

Hvis man har udviklet en ny innovativ byggevare med en lav miljøpåvirkning, er EPD'en den bedste måde at dokumentere dette på. At udvikle en EPD for en byggevare kan dog være en kompleks proces. Som producent af en ny byggevare er der samtidigt nogle ting, man skal være særligt opmærksom på:

  • Som hovedregel bør produktionsdata for en EPD baseres på data fra et helt produktionsår. Det er dog i nogle tilfælde muligt at udarbejde en EPD på baggrund af fx tre måneders produktion. I de tilfælde skal EPD’en kvalitetssikres efter 12 måneder for derved at sikre, at resultaterne i EPD’en stadig er korrekte, og at de repræsenterer et års produktion. Dette kan man med fordel afstemme med verifikatoren.
  • Grundlaget for en EPD er en livscyklusberegning (LCA) af produkts samlede miljøpåvirkning. De data, der anvendes i beregningen, skal for så vidt muligt være verificerbare. Dette kan selvsagt være vanskeligt at sikre for producenter med nye innovative byggevarer og produktionssystemer. Derfor kan det være nyttigt allerede i begyndelsen af EPD-udviklingen at forberede sig på dataindsamling, og at man senere skal kunne opdatere sin EPD på en nem måde. Dette kan man fx gøre ved løbende at dokumentere ændringer i produktionen eller i selve produktet. Foretager man ændringer i selve produktets indhold, kan man implementere disse ændringer i sin EPD med det samme. Foretager man derimod ændringer i produktionsmetoden, skal man indsamle data for fx tre måneder, før ændringerne kan implementeres i EPD’en.
  • Som en del af LCA’en, der danner grundlaget for EPD’en, skal man bl.a. se på scenarierne for et produkt i ’næste produktionssystem’. Scenarierne skal baseres på praktiske og eksisterende genanvendelse- eller affaldshåndteringssystemer. Det betyder, at hvis du designer et retursystem eller lignende, skal du bevise, at det kan fungere i praksis, og det kan være vanskeligt.

Hvordan læses og valideres en EPD?

EPD’er er baseret på fælles internationale retningslinjer og kan hentes flere steder. Som udgangspunkt anbefales det, at EPD’er indsamles fra EPD-programoperatørerne eller fra fælles EPD-platforme – og sekundært fra producenter, brancheforeninger og grossister, da man således kan sikre sig, at EPD’erne er godkendt og verificeret.

Fælles databaser/platforme
De fleste europæiske programoperatører opererer under paraplyorganisationen ECO Platform, som bl.a. sikrer, at medlemmerne fører tilstrækkelig kvalitetskontrol med de udgivende EPD’er. ECO Platforms ”fællesdatabase” ECO Portal kan derfor være en nem vej til at finde internationale EPD’er.

Der findes også en håndfuld EPD-databaser. Ikke alle databaser følger dog kvalitetssystemet, som EPD-programmerne følger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt den pågældende EPD følger den europæiske standard for byggevarer EN15804 og ikke er forældet. En EPD skal genverificeres hvert femte år for at være gyldig.

EPD-programoperatører
EPD’er kan også findes på programoperatørernes hjemmesider, fx:

  • EPD Danmark (Danmark)
  • EPD Norge (Norge)
  • The international EPD System (Sverige m.fl.)
  • IBU (Tyskland)
  • BRE (England)
  • RTS EPD (Finland).

Hos byggevareproducenten
Hos producenten henter man typisk EPD’en på deres hjemmeside, fra salgsafdelingen, den tekniske afdeling eller i produktionen. Når man efterspørger EPD’er direkte hos producenten, skal man være opmærksom på, at ikke alle led i virksomheden nødvendigvis ved, hvad en ’EPD’ er. Hos producenten kan en EPD også være kendt som ’miljødokumentation’, ’miljøvaredeklaration’, ’miljødata’ og lignende .

Byggecentre og grossister
Brancheforeningen Danske Byggecentre samler EPD’er for byggevarer i databasen BygDok.dk, ligesom de enkelte forhandlere og distributører af byggematerialer vedlægger EPD’er, såfremt materialeproducenten har udarbejdet en.

Brancheforeninger
Flere brancheforeninger har taget initiativ til at udarbejde branche-EPD’er. Det gælder bl.a. inden for beton, mursten, trækonstruktioner og tagrør til stråtækte tage og facader. Branche-EPD’er vil bl.a. kunne hentes på brancheforeningernes hjemmesider.

EPD’er på byggevarer anvendes, når bygningers samlede miljøpåvirkning skal udregnes i en LCA på bygningsniveau. Med udgangspunkt i EPD’er for byggevarer med samme funktion, kan man i designfasen identificere den kombination af byggevarer, der giver den mindst belastende miljøprofil. I designfasen benyttes typisk generiske data.

En LCA på bygningsniveau beskriver hele bygningens miljøpåvirkning over dens livscyklus. Den kan både anvendes som en dokumentation for produktets miljøpåvirkning eller bruges som et dokumentationsværktøj i forbindelse med bygningscertificeringer som fx DGNB.

Forestil dig, at en bygning sættes sammen af klodser, som består af forskellige byggevarer med tilhørende EPD’er. Man vælger så den ”EPD-klods”, der passer bedst ind, afhængigt af, hvad man gerne vil have, at bygningen skal kunne, og hvor længe den skal holde. En klods kan godt se ”grøn” ud, men hvis nu produktet har en kort levetid, eller hvis man bruger en masse energi på at drifte det, så bliver klodsen måske ”sort” i det samlede billede.

EPD'er udarbejdes for mange forskellige produkttyper - og altså ikke kun byggevarer. Der findes fx også EPD’er for elektricitet, fødevarer og andre produkter. Disse EPD'er følger dog ikke EPD-standarden for byggevarer (EN15804) og kan derfor ikke sammenlignes med EPD’er for byggevarer.

Når det kommer til byggevarer, findes der overordnet - udover generiske miljødata - tre typer af EPD’er. De tre typer er branchespecifikke EPD’er, produktspecifikke EPD’er og projektspecifikke EPD’er:

  1. Branchespecifikke EPD’er
    En branchespecifik EPD repræsenterer et gennemsnit for en bestemt branche eller produkttype, fx betonelementer, konstruktionstræ eller tegl/mursten. EPD’en baseres på et datagennemsnit fra branchen, fx på en dominerende andel af repræsentative producenter. Derfor bistår brancheforeningerne ofte producenterne med at få udarbejdet en EPD, som den samlede branche kan gøre brug af.

  2. Produktspecifikke EPD’er
    En produktspecifik EPD udformes for et specifikt produkt. Det kan fx være en bestemt type isoleringsmateriale fra en bestemt producent. En produktspecifik EPD kan også dække over et helt produktsortiment. Hvis et produkt fx indeholder forskellige typer af overfladebehandlinger eller farveudgaver, kan flere produkter inddrages i én produktspecifik EPD.

  3. Projektspecifikke EPD’er
    En projektspecifik EPD er en speciel udgave af en produktspecifik EPD, hvor der er anvendt projektspecifikke data, fx kørselsafstand til en specifik byggeplads. En projektspecifik EPD skal altid baseres på og referere til en eller flere produktspecifikke EPD’er. De produktspecifikke EPD’er skal være registreret hos en programoperatør og tjene som en reference-EPD for den tilknyttede projektspecifikke EPD.

De generiske data, som stadig udgør en stor del af datagrundlaget i beregningerne af LCA på bygningsniveau, har i mange år været hentet fra den tyske database ÖKOBAUDAT. Generiske data dækker for det meste over et branchegennemsnit og er derfor ikke lige så præcise som produkt- eller projektspecifikke EPD’er. Generiske data bør derfor kun anvendes til LCA’er på bygningsniveau, når ingen EPD'er for de anvendte byggevarer er tilgængelige.

 

Detaljegraden i det specifikke udbud/tilbud samt tidspunktet i projektprocessen afgør, hvilken type EPD der skal anvendes.

Der er ingen lovgivning om brug af EPD’er i forbindelse med beregning af LCA’er på bygningsniveau. Derfor skal man se på detaljegraden i det specifikke udbud/tilbud samt på tidspunktet i projektprocessen i forhold til at vurdere, hvilken type EPD der er relevant at bruge:

Tidligt i design- og projekteringfasen, hvor forskellige materialevalg eller designløsninger er i spil, vil man typisk anvende generiske data eller branchespecifikke EPD’er for en given produktgruppe.

Længere henne i processen, når det defineres, hvilket produkt og hvilken producent der skal anvendes i det faktiske byggeri, er det en fordel at bruge produktspecifikke EPD’er, hvis de kan fremskaffes. Produktspecifikke EPD’er er som udgangspunkt altid mere præcise end både generiske data og branchespecifikke EPD’er.

I den afsluttende fase af projektprocessen, når bygningens endelige klimapåvirkning skal dokumenteres, er det en fordel at benytte EPD’er, som repræsenterer de faktisk anvendte byggevarer. Det giver så præcis en LCA-beregning som muligt. Det betyder, at passende produkt- eller projektspecifikke EPD’er bør være førstevalg. Det gælder særligt for byggerier, som skal overholde en grænseværdi - samt for alle udbud, hvor bygherren har fastsat mere ambitiøse grænseværdier for bygningens samlede miljøbelastning.

Udover ovenstående er det som rådgiver med ansvar for udarbejdelsen af LCA på bygningsniveau også vigtigt at være opmærksom på, hvilken type udbud der er tale om. Jf. Udbudsloven og Byggevareforordningen må en offentlig bygherre nemlig ikke stille krav om, at der skal anvendes byggevarer med produktspecifikke EPD’er i forbindelse med et udbud. Det må private bygherrer til gengæld gerne. Derfor vil den videre proces med at optimere LCA’en på bygningsniveau og anvende produktspecifikke EPD’er afhænge af, om det er en offentlig eller privat bygherre, og af hvorvidt byggeriet evt. også skal certificeres.

Private bygherrer kan altså stille krav om, at der skal projekteres med byggematerialer, der har en produktspecifik EPD. Det må offentlige bygherrer derimod ikke, men de kan gennemføre funktionsudbud, som fx specificerer, hvor meget CO2 en bestemt byggevaregruppe maksimalt må udlede, eller hvor stor en klimapåvirkning det samlede byggeri må have.

Der er ikke noget lovkrav om, at man som producent skal udarbejde en EPD på sine byggevarer. Der har siden 1. januar 2023 været krav om dokumentation af bygningers samlede klimaaftryk igennem hele levetiden – fra projektering til nedrivning og bortskaffelse over en periode på 50 år. Kravet skal motivere bygherrer til at anvende klimavenlige materialer og processer i byggeriet og bidrage til at reducere byggeriets samlede klimaaftryk.

Krav til EPD’er
Der er ingen lovkrav om, at man skal udarbejde en EPD. Der er heller ingen lovkrav til, hvordan en EPD udformes. Det forventes dog, at der inden for nær fremtid vil blive stillet krav til dokumentation af byggevarers miljøpåvirkning i en revideret byggevareforordning, CPR (Construction Products Regulation) - eller krav til produktspecifikke EPD’er, ligesom det fx allerede gøres i Norge i forbindelse med offentligt byggeri.

EPD’er udarbejdet før november 2022 skal som minimum blot inkludere Produktionsfasen (A1-A3) . Med ændringerne i EPD-standarden er det derfor ikke muligt at sammenligne EPD’er udarbejdet før og efter november 2022, da kravene til indholdet og miljøkategorierne varierer.

Krav til LCA på bygningsniveau
De krav i Bygningsreglementet (BR18), som trådte i kraft pr. 1. januar 2023, stiller krav til dokumentation af bygningers samlede klimapåvirkning igennem byggeriets levetid – fra projektering til nedrivning og bortskaffelse over en periode på 50 år.

Dokumentationen sker i form af en livscyklusanalyse (LCA), som indeholder en beregning af en bygnings samlede klimapåvirkning i hele bygningens levetid. LCA-beregningen baseres på værdier for de anvendte byggematerialer og byggeprocessers udledning af klimagasser. De miljødata, der benyttes i beregningen, kan enten være generiske (hovedsageligt baseret på data fra den tyske database ÖKOBAUDAT) eller faktiske data (baseret på EPD’er for konkrete byggematerialer).

For nybyggeri over 1.000 m² blev der 1. januar 2023 (foruden kravet om en LCA) også indført krav om en grænseværdi for bygningens udledning af klimagasser på max. 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år. Frem mod 2029 forventes denne grænseværdi at blive ændret og inkludere nybyggeri under 1000 m2 på max. Disse initiativer øger efterspørgslen på EPD’er, fordi en EPD dokumenterer miljøpåvirkningerne. En EPD vil samtidig - for nogle produkters vedkommende - præstere bedre end de generiske data, fordi de er baseret på en konservativ betragtning af produkternes miljøpåvirkning på tværs af en branche. Produktspecifikke EPD’er er derfor typisk mere favorable at benytte i bygningens samlede LCA-beregning, også fordi de blandt andet kan give en bedre score i certificeringsordninger som DGNB.

EPD’er efterspørges stadig mere og mere, og den forventede udvikling i lovgivningen på området vil kun skubbe mere til denne tendens. Politisk er det aftalt at genbesøge aftalen om national strategi for bæredygtigt byggeri i årene frem for at fastsætte nye grænseværdier for bygningers klimapåvirkning frem mod 2029. Fra 2025 vil den nuværende grænseværdi for opvarmet nybyggeri over 1.000 m2 også komme til at gælde for alt nybyggeri (dvs. også nybyggeri under 1.000 m2). I 2029 vil et krav på fx 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år svare til, at ca. 9/10 af nybyggeriet skal præstere bedre klimamæssigt end aktuelt. Der er samtidig introduceret en såkaldt frivillig lav emissionsklasse, som de mest klimaambitiøse bygherrer kan stile efter. Grænseværdien for lav-emissionsklassen er i 2029 fastsat til 5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år.

Modellen illustrerer tidsplanen for revidering af klimakravene for bygningers klimapåvirkning frem mod 2030.

I EU-regi fik vi i 2020 en taksonomiforordning, der stiller krav om dokumentation af miljømæssigt bæredygtige investeringer og økonomiske aktiviteter. Kravene omfatter finansielle aktører som fx pensionskasser, banker og investeringsselskaber samt store virksomheder med mere end 500 medarbejdere. I løbet af de kommende år vil kravene dog også gælde andre aktører og virksomheder med færre medarbejdere.

Tilsvarende er et revideret bygningsdirektiv undervejs. I udkastet stilles der krav om en yderst energieffektiv og CO2-fri bygningsmasse senest i 2050. Målet er at omdanne de eksisterende bygninger, offentlige som private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger, til såkaldte nulemissions bygninger.

Vi afventer også en revideret byggevareforordning. Her er forventningen, at dokumentation af byggevarernes miljøpåvirkning bliver en del af CE-mærkningen og den tilhørende ydeevnedeklaration (DoP), hvor byggevarens egenskaber deklareres. Formålet er blandt andet at regulere byggevarer på en sådan måde, at naturressourcer anvendes på en mere bæredygtig måde og understøtter genbrug og genanvendelse af byggevarer med et fokus på holdbarhed og anvendelse af miljøvenlige råmaterialer og sekundære materialer.

I forbindelse med anlægsarbejder i både Sverige (Trafikverket) og Norge (Vegvesen) stilles der endda krav om EPD'er for beton, stål og asfalt i alle kontrakter, og der arbejdes med bonusser for CO2-forbedringer i mange projekter. Det er en stærk drivkraft for, at man som byggevareproducent har en EPD klar. Man skal desuden medregne en CO2-straffaktor på ekstra 25 pct., hvis der anvendes byggevarer uden EPD'er i forbindelse med klimadeklaration af bygninger, som er obligatorisk i Sverige. Tilsvarende krav ses indført flere steder i Europa, og de er baseret på EPD'er efter standarden EN 15804+A2.

Nedenstående figur viser de moduler, der bruges i LCA’en på bygningsniveau. De syv mørkegrå moduler er obligatoriske og skal derfor inkluderes, når LCA’en beregnes. Modul D – Potentialer for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse skal også beregnes, men det opgøres separat, fordi det ikke tæller med i det samlede resultat for bygningens miljøpåvirkning. Det samlede resultat for en LCA på bygningsniveau er summen af modul A1-A3, B4, B6 og C3-C4.

Modellen illustrerer, hvilke moduler og faser i et byggeris samlede livscyklus, der skal inluderes i en LCA-beregning på bygningsniveau.

Når man benytter EPD’er som miljødata på en byggevare i sin beregning af LCA på bygningsniveau, skal man sørge for at dokumentere følgende ifm. LCA-beregningen: ID, navn, deklareret faktor, deklareret enhed samt klimapåvirkning opgjort for modulerne A1-A3, C1-4 og D.

Modellen illustrerer, hvilke data fra EPD'en man skal indsamle, hvis man de skal bruges i en LCA-beregning på bygningsniveau.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den opgjorte klimapåvirkning/GWP (Global Warming Potential) for de enkelte moduler skal være opgjort i kg CO2-ækvivalenter for at kunne bruges i LCA på bygningsniveau. På samme måde er det også vigtigt at være opmærksom på EPD’ens deklarerede mængde og enhed. Dette dækker nemlig over, hvor stor en mængde og målestok EPD’en er udregnet efter (fx 1 ton, 1 m2 eller 1 m3) og kan kræve en omregning, så det passer med det aktuelle projekt og de faktiske mængder.

Derudover skal man som rådgiver også være opmærksom på byggevarens funktionelle enhed, fx i forbindelse med variantstudier af forskellige isoleringsmaterialer. Her er det væsentligt, at isoleringsevnen er ens, mens materialetype og mængde kan variere. Ellers svarer det til at sammenligne pærer og bananer.

En EPD indeholder langt mere information om en byggevares miljøpåvirkning end de data, der anvendes i en LCA på bygningsniveau. Hvis du ønsker at vide mere om, hvilke informationer du ellers kan udlede af en EPD, kan du læse EPD Danmarks guide: Hvordan læses og bruges en EPD? Guiden forklarer alle de data, du kan finde i de EPD’er, der er udgivet af EPD Danmark.

Download guiden via EPD Danmarks hjemmeside

Hvis du ønsker at vide mere om LCA på bygningsniveau, henviser vi til Videnscenter om Bygningers Klimapåvirkningers vejledning ’LCA ifølge klimakravene - Introduktion til LCA i henhold til klimakravene i bygningsreglementet’.

Download vejledningen via Videnscenter om Bygningers Klimapåvirknings hjemmeside

På videnscenterets hjemmeside kan du også finde mere dybdegående information om beregning af LCA på bygningsniveau samt beregningseksempler.

Når man skal tjekke validiteten af en EPD, som skal bruges i en LCA på bygningsniveau, er der særligt seks faktorer, man skal være opmærksom på:

  1. En EPD skal være udviklet i henhold til ISO 14025 og EN 15804, være verificeret af en uvildig tredjepartsverifikator og registreret hos en programoperatør.
  2. En EPD skal være gyldig på det tidspunkt, hvor byggevaren eller -varerne blev anvendt i byggeriet, og/eller på tidspunktet for færdigmelding af byggeriet. EPD’er er kun gyldige i fem år, hvorefter de skal genverificeres.
  3. En EPD skal repræsentere det produkt, som anvendes i byggeriet. Det vil sige, at det deklarerede produkt i EPD’en skal svare til det konkrete produkt, der anvendes i byggeriet.
  4. En projektspecifik EPD skal bygge på en verificeret og gyldig produktspecifik EPD – også kaldet en reference-EPD.
  5. Andre væsentlige parametre er byggevarens funktionelle egenskaber som fx tryk- og trækstyrke, isoleringsevne, brandegenskaber, levetider og akustiske egenskaber. Disse kan nemlig variere meget fra produkt til produkt og have betydning for, hvilket materiale der passer bedst ind i det samlede byggeri.
  6. Som rådgiver er det også vigtigt at være opmærksom på, hvilken funktionel eller deklareret enhed EPD-resultaterne er opgjort i. Det kan fx være kvadratmeter, kilo eller kubikmeter. Disse enheder stemmer nemlig ikke altid overens med de enheder, som de forskellige LCA-værktøjer (fx LCAByg) opgør dataene i. Omregningen af enheder er ofte en fejlkilde i LCA’er på bygningsniveau.
  7. Endelig skal man også sikre sig, at EPD’en, der anvendes, også er repræsentativ i forhold til tid og sted. Det betyder, at man skal sikre sig, at EPD’en er udarbejdet, så den afspejler både den geografi og den tidsmæssige horisont, som man ønsker for klimaberegningen. Visse EPD’er, som eksempelvis følger et supplerende PCR-regelsæt, kan have en funktionel enhed, som er defineret med en betragtningsperiode, som kan være anderledes end de 50 år, der er standard for klimaberegningen. Man skal derfor sikre sig, at betragtningsperioden er sammenlignelig.

Hvis man som rådgiver står med et produkt uden en udarbejdet EPD, er man i stedet nødt til at anvende branchespecifikke EPD’er (hvis de er tilgængelige) eller generiske data .

Der må ikke anvendes andre generiske data i beregningen af LCA på bygningsniveau end de data, der fremgår af Bilag 2, Tabel 7 i Bygningsreglementet.

Download det generiske datagrundlag via Bygningsreglementets hjemmeside

Bygningsreglementets Bilag 2, Tabel 6 – Bygningsdele til beregning af klimapåvirkning beskriver, hvilke bygningsdele der skal indgå i beregningen af bygningers klimapåvirkning.

Download Bilag 2, Tabel 6 via Bygningsreglementets hjemmeside

På Videnscenter om Bygningers Klimapåvirkningers hjemmeside kan du også finde mere dybdegående information om beregning af LCA på bygningsniveau samt beregningseksempler.

Gå til Videncenter om Bygningers Klimapåvirkningers hjemmeside

PCR (Product Category Rules) angiver, hvilke regneregler EPD’en er udarbejdet efter. Den information skal altid fremgå af EPD’en, og den kan ofte findes i et baggrundsafsnit.

I Danmark henvises der ofte til EPD-standarden, men her mener man i virkeligheden den grundlæggende PCR (EN15804). Hvad angår byggevarer, skal en EPD altid udformes efter EN 15804, da den beskriver grundlaget for EPD’er for bygge- og anlægsprodukter.

Ud over den grundlæggende PCR (EN 15804) kan det desuden være nødvendigt at benytte en komplementær cPCR. En cPCR er baseret på EN 15804. Derudover definerer den de specifikke, tekniske betingelser og krav, samt hvilke faser der skal inkluderes, og hvilke beregningsregler der skal anvendes, når der udarbejdes en EPD for en specifik produktgruppe. Dette gælder fx for tegl, beton- eller trævarer.

Et eksempel på brugen af en cPCR kunne fx være, hvis man ønsker at udarbejde en EPD for et træprodukt. I dette tilfælde skal man bruge EN 15804 som den grundlæggende PCR og EN 16485 som cPCR. Dette skyldes, at EN 16485 dækker alle træbaserede produkter. Tilsvarende skal en vinduesproducent følge både PCR EN 15804 og cPCR EN 17213, som har specifikke krav til vinduer.

Ser man helt firkantet på brugen af og referencen til PCR-metode, betyder det også, at to EPD’er ikke meningsfuldt kan sammenlignes fx i forbindelse med LCA-variantstudier på bygningsdele eller bygningsniveau, medmindre de er udformet efter samme PCR.

En EPD laves med udgangspunkt i kravene fra EN 15804 – i daglig tale også kaldet EPD-standarden. I oktober 2019 udkom en ny og revideret udgave af EN 15804, der har ændret kravene til, hvordan EPD’er udformes. I en overgangsperiode har EPD’er kunnet laves efter den ”gamle” (EN 15804+A1) og den ”nye” (EN 15804+A2) standard. Den nye standard trådte officielt i kraft i efteråret 2022 .

Forskellen på den gamle og nye standard er, at det før kun var obligatorisk for producenten at inkludere miljødata for byggevarens ’produktionsfase’ A1-A3. Nu skal der også inkluderes miljødata for byggevarens ’bortskaffelsesfase’ C1-C4 og ’næste produktsystem’ D i en EPD. De resterende faser i byggevarens samlede livscyklus er stadig valgfrie at inkludere i EPD’en, medmindre man følger visse supplerende produktkategoriregler (cPCR).

Forskellen i faser, der skal inkluderes, er illustreret nedenfor:

En EPD dokumenterer byggevarens miljøegenskaber ift. miljøpåvirk¬ningskategorier (fx global opvarmning), men kvantificerer også forbrug af energiressourcer (fx forbrug af ikke-ved¬varende energiressourcer) og affalds¬strømme (fx mængden af bortskaffet affald).

Med den nye standard er miljøpåvirkningskategorierne ændret. Da der ressourcemæssigt er forskel på, hvor de udledte drivhusgasser ’kommer fra’, er denne kategori opdelt i den nye standard. Nu deklareres biogene og fossile drivhusgasudledninger hver for sig. Der er også tilføjet endnu en global opvarmningskategori: ’brug af landareal og omlægning/ændring af areal’.

Selvom miljøpåvirkningskategorierne ligner den gamle standard, er de bagvedliggende metoder, karakteriseringsfaktorer og beregninger i mange tilfælde anderledes end tidligere. Derfor skal rådgivere være opmærksomme på, hvilken standard de aktuelle EPD’er er udregnet efter. Det gælder særligt, når EPD’erne bruges som sammenligningsgrundlag til at vurdere, hvilke materialer der skal benyttes i byggeriet frem for andre.

Når man som rådgiver benytter et LCA-værktøj på bygningsniveau, skal man være opmærksom på, om disse kan håndtere EPD’er udarbejdet efter både den gamle og nye EPD-standard. Det er nemlig ikke alle LCA-værktøjer, som er opdateret i henhold til den nye standard. Med dette for øje vælger nogle producenter at udgive et tillægsblad til deres EPD. Et tillægsblad ”oversætter” resultaterne udarbejdet efter den nye standard til den gamle standard. Tillægsblade gør det dermed muligt for rådgivere at bruge data i EPD’er udarbejdet efter den nye standard i LCA-værktøjer, der endnu kun kan håndtere EPD’er udarbejdet efter den gamle standard.

Beregning af bygningers klimapåvirkning kan udføres og dokumenteres vha. beregningsprogrammet LCAbyg23, som er udviklet af BUILD, og som følger beregningsforudsætningerne i Bygningsreglementet. Programmet er gratis tilgængeligt på hjemmesiden: www.lcabyg.dk. Andre værktøjer, der følger beregningsforudsætningerne i bekendtgørelsen, kan anvendes på lige fod.

Hvad skal man vide om EPD'er som entreprenør?

En EPD er en miljøvaredeklaration, der dokumenterer og informerer om et produkts miljøegenskaber. Forkortelsen EPD stammer fra den engelske betegnelse Environmental Product Declaration.

En EPD er verificeret af en uvildig tredjepart, og den dokumenterer en byggevares miljøpåvirkninger, ressourceforbrug og affaldsgenerering igennem hele dens livscyklus - i relation til byggeri og anlæg. En EPD siger ikke noget direkte om byggevarens bæredygtighed. Den kan dog bruges som et grundelement, når man skal danne sig et billede af en bygnings samlede miljøpåvirkning med en livscyklusvurdering (LCA) på bygningsniveau.

EPD’er udvikles efter anerkendte europæiske og internationale standarder. Udarbejdelsen af EPD’er er pt. frivillig. Bygningsreglementet pr. 1. januar 2023 stiller krav til, at der foretages en beregning af klimapåvirkningen for nybyggeri over dets livscyklus, og derfor stiger efterspørgslen på verificeret dokumentation for byggevarernes miljøpåvirkning.

Hvis du ønsker at vide mere om bæredygtigt byggeri, henviser vil til guiden: ’Bliv bedre til bæredygtighed – en guide til entreprenører og håndværkere’.

Download guiden via Videnscenter for Energibesparelser i Bygningers hjemmeside

Hvis du ønsker at vide mere om din rolle som entreprenør eller håndværker ift. klimakravene, henviser vi til guiden: ’Entreprenørens og håndværkerens rolle ift. klimakravene i bygningsreglementet’.

Download guiden via Videnscenter om Bygningers Klimapåvirkningers hjemmeside

En EPD består overordnet af en produktbeskrivelse, en materialesammensætning og en opgørelse af miljøpåvirkninger.

En EPD for byggevarer er baseret på en livscyklusvurdering (LCA) af det konkrete byggeprodukt ud fra en række specifikke beregningsregler kaldet Product Category Rules (PCR'er), som er defineret i standarden EN 15804.

En EPD dokumenterer en række miljøpåvirkningskategorier (herunder global opvarmning, forsuring , næringssaltbelastning m.fl.), men den sætter også tal på forbrug af ressourcer (bl.a. vedvarende og ikke-vedvarende energiressourcer) samt affaldsstrømme (fx mængden af bortskaffet affald og materialer til energiudnyttelse eller genanvendelse).

Indholdet i en EPD skal leve op til kravene i standarderne ISO 14025 og EN 15804 – også kaldet ’EPD-standarden’. Som producent er det vigtigt at være opmærksom på, at en revideret udgave af EPD-standarden trådte i kraft i november 2022. Det betyder, at en EPD som minimum skal dokumentere den miljøpåvirkning, der er forbundet med byggevarens:

  • Produktionsfase (A1-A3)
  • Bortskaffelsesfase (C1-C4)
  • Næste produktionssystem (D).

De resterende faser i byggevarens samlede livscyklus er stadig valgfrie at inkludere i EPD’en.

Modellen illustrerer, hvilke af byggevarens livscyklusfaser der er obligatoriske at inkludere i en EPD, og hvilke der er valgfrie i henhold til EN 15804 (EPD-standarden).

EPD’er på byggevarer anvendes, når bygningers samlede miljøpåvirkning skal udregnes i en LCA på bygningsniveau. Med udgangspunkt i EPD’er for byggevarer med samme funktion, kan man i designfasen identificere den kombination af byggevarer, der giver den mindst belastende miljøprofil. I designfasen benyttes typisk generiske data.

En LCA på bygningsniveau beskriver hele bygningens miljøpåvirkning over dens livscyklus. Den kan både anvendes som en dokumentation for produktets miljøpåvirkning eller bruges som et dokumentationsværktøj i forbindelse med bygningscertificeringer som fx DGNB.

Forestil dig, at en bygning sættes sammen af klodser, som består af forskellige byggevarer med tilhørende EPD’er. Man vælger så den ”EPD-klods”, der passer bedst ind, afhængigt af, hvad man gerne vil have, at bygningen skal kunne, og hvor længe den skal holde. En klods kan godt se ”grøn” ud, men hvis nu produktet har en kort levetid, eller hvis man bruger en masse energi på at drifte det, så bliver klodsen måske ”sort” i det samlede billede.

EPD'er udarbejdes for mange forskellige produkttyper - og altså ikke kun byggevarer. Der findes fx også EPD’er for elektricitet, fødevarer og andre produkter. Disse EPD'er følger dog ikke EPD-standarden for byggevarer (EN15804) og kan derfor ikke sammenlignes med EPD’er for byggevarer.
Når det kommer til byggevarer, findes der overordnet - udover generiske miljødata - tre typer af EPD’er. De tre typer er branchespecifikke EPD’er, produktspecifikke EPD’er og projektspecifikke EPD’er:

  1. Branchespecifikke EPD’er
    En branchespecifik EPD repræsenterer et gennemsnit for en bestemt branche eller produkttype, fx betonelementer, konstruktionstræ eller tegl/mursten. EPD’en baseres på et datagennemsnit fra branchen, fx på en dominerende andel af repræsentative producenter. Derfor bistår brancheforeningerne ofte producenterne med at få udarbejdet en EPD, som den samlede branche kan gøre brug af.

  2. Produktspecifikke EPD’er
    En produktspecifik EPD udformes for et specifikt produkt. Det kan fx være en bestemt type isoleringsmateriale fra en bestemt producent. En produktspecifik EPD kan også dække over et helt produktsortiment. Hvis et produkt fx indeholder forskellige typer af overfladebehandlinger eller farveudgaver, kan flere produkter inddrages i én produktspecifik EPD.

  3. Projektspecifikke EPD’er
    En projektspecifik EPD er en speciel udgave af en produktspecifik EPD, hvor der er anvendt projektspecifikke data, fx kørselsafstand til en specifik byggeplads. En projektspecifik EPD skal altid baseres på og referere til en eller flere produktspecifikke EPD’er. De produktspecifikke EPD’er skal være registreret hos en programoperatør og tjene som en reference-EPD for den tilknyttede projektspecifikke EPD.

De generiske data, som stadig udgør en stor del af datagrundlaget i beregningerne af LCA på bygningsniveau, har i mange år været hentet fra den tyske database ÖKOBAUDAT. Generiske data dækker for det meste over et branchegennemsnit og er derfor ikke lige så præcise som produkt- eller projektspecifikke EPD’er. Generiske data bør derfor kun anvendes til LCA’er på bygningsniveau, når ingen EPD'er for de anvendte byggevarer er tilgængelige.

 

Detaljegraden i det specifikke udbud/tilbud samt tidspunktet i projektprocessen afgør, hvilken type EPD der skal anvendes.

Der er ingen lovgivning om brug af EPD’er i forbindelse med beregning af LCA’er på bygningsniveau. Man skal derfor se på detaljegraden i det specifikke udbud/tilbud samt på tidspunktet i projektprocessen i forhold til at vurdere, hvilken type EPD der er relevant at bruge:

Tidligt i design- og projekteringfasen, hvor forskellige materialevalg eller designløsninger er i spil, vil man typisk anvende generiske data eller branchespecifikke EPD’er for en given produktgruppe.

Længere henne i processen, når det defineres, hvilket produkt og hvilken producent der skal anvendes i det faktiske byggeri, er det en fordel at bruge produktspecifikke EPD’er, hvis de kan fremskaffes. Produktspecifikke EPD’er er som udgangspunkt altid mere præcise end både generiske data og branchespecifikke EPD’er.

I den afsluttende fase af projektprocessen, når bygningens endelige klimapåvirkning skal dokumenteres, er det en fordel at benytte EPD’er, som repræsenterer de faktisk anvendte byggevarer. Det giver så præcis en LCA-beregning som muligt. Det betyder, at passende produkt- eller projektspecifikke EPD’er bør være førstevalg. Det gælder særligt for byggerier, som skal overholde en grænseværdi - samt for alle udbud, hvor bygherren har fastsat mere ambitiøse grænseværdier for bygningens samlede miljøbelastning.

Det gør typisk tre aktører: bygherre, rådgiver og entreprenør.

Udover de aktører, som er involveret i udarbejdelsen af EPD’en , er en lang række andre aktører i direkte eller indirekte berøring med EPD’en.

Bygherrer
Bygherren kommer indirekte i kontakt med EPD’erne som ansvarlig for udarbejdelsen af den obligatoriske klimaberegning på bygningsniveau, som skal indleveres til myndighederne efter byggeprojektets afslutning. Ved nybyggeri på over 1.000 m2 er bygherren også ansvarlig for, at bygningens samlede klimapåvirkning ikke overstiger grænseværdien på max. 12 kg CO²-ækvivalenter pr. m² pr. år, jf. klimakravene , der blev indført 1. januar 2023. Frem mod 2029 forventes denne grænseværdi at blive ændret og inkludere nybyggeri under 1000 m2.

Derudover kan private bygherrer frit bestemme, hvordan udbudsmaterialet for et byggeri udformes, så længe byggeriet lever op til de gældende regler i bl.a. bygningsreglementet. Det betyder, at en privat bygherre fx kan vælge at stille krav til, at byggeriet skal opføres med bestemte byggematerialer, eller at det kun udføres med byggematerialer, som har en EPD. Det vil typisk være relevant for en bygherre med ambitiøse byggecertificerings- og klimamål.

Offentlige bygherrer er derimod underlagt en række udbudsregler i henhold til Udbudsloven. Dette betyder bl.a., at de ikke må stille krav om, at byggeriet skal opføres med bestemte byggevarer, eller at der kun må anvendes byggevarer med en EPD. De må derimod gerne udarbejde funktionsudbud, som fx stiller krav om, hvor høj klimpåvirkningen må være fra den enkelte byggevare. Det vil ofte medføre, at den aktør, der har ansvar for udarbejdelsen af LCA på bygningsniveau, vil have fordel af at vælge byggematerialer med EPD’er. Dette skyldes, at EPD’er giver en mere præcis indikation af byggematerialets miljøbelastning end fx generiske data.

Rådgivere
Berørte rådgivere kan fx være ingeniører og arkitekter, der skal stå for et byggeris livscyklusvurdering (LCA). Det er rådgiverens ansvar at udføre selve LCA-beregningen på bygningsniveau – og derfor også hans eller hendes ansvar at indhente de nødvendige byggevaredata som fx en konkret byggevares EPD.

Entreprenører og håndværkere
Entreprenører og håndværkere på byggeprojektet kan være i berøring med en EPD, når de fx hjælper en rådgiver med input til LCA-beregningen. Det er særligt i relation til materialemængder og de faktisk anvendte byggevarer, som entreprenøren eller håndværkeren står for at indkøbe.

Entreprenøren skal sikre, at de byggevarer, der er projekteret med, også er dem, der rent faktisk bygges med. Erstattes ét materiale med et andet i løbet af byggeprocessen, skal entreprenøren sørge for at give rådgiveren besked og evt. levere de nye aktuelle EPD’er. På den måde sikres det, at den endelige LCA, som afleveres som dokumentation for byggeriets klimapåvirkning, også stemmer overens med det byggeri, der rent faktisk er opført.

Byggecentre
Byggecentrene kan også komme i berøring med en EPD. Det skyldes, at de danske byggecentre oplever en stigende efterspørgsel på og forventning om, at de kan udlevere EPD’er på de byggevarer, de sælger til deres professionelle kunder, fx entreprenøren.

Som entreprenør eller håndværker kan ens rolle i forhold til EPD’er variere afhængigt af projekttype og entreprisetype og -størrelse, de enkelte entreprisefirmaer, og hvordan den samlede projektgruppe i det konkrete byggeri er sammensat.

En totalentreprenør vil typisk være ansvarlig for at sikre, at bygherren overholder klimakravene, herunder får udført den obligatoriske beregning af bygningens klimapåvirkning over dens livscyklus (LCA). Her udgør data fra EPD’er en af grundstenene, såfremt det fremgår af kontrakten med bygherren, at de skal fremskaffes. Det skal de typisk ved bygningscertificeringer (fx DGNB og BREEAM), hvor anvendelsen af EPD’er giver en bedre certificeringsscore.

Fokus for denne FAQ er entreprenører og håndværkere, som ikke har ansvar for at udføre den obligatoriske LCA på bygningsniveau. Har man ansvaret for at udføre LCA på bygningsniveau, kan man i stedet finde relevante oplysninger i FAQ'en: Hvordan læses og valideres en EPD?, som er særligt henvendt til byggerådgivere. 

En underentreprenør kan blive inddraget i at indhente EPD’er på de byggevarer, der bliver brugt i det faktiske byggeri. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at underentreprenører hverken kan eller skal udarbejde EPD’er for de anvendte byggevarer. Ansvaret ligger ene og alene hos producenten af den pågældende byggevare.

Det kan være en fordel på forhånd fx at afklare med bygherren, hvad fremgangsmåden er ift. fremskaffelsen af EPD’er, og hvad der forventes af underentreprenøren. Det vil typisk også fremgå af kontrakten. Det er nemlig ikke lovpligtigt for producenter at udarbejde EPD’er på deres byggevarer. Men hvis bygherren har ambitiøse målsætninger for bygningens samlede miljøpåvirkning eller er omfattet af grænseværdien for bygningens klimapåvirkning, vil man typisk så vidt muligt ønske at anvende byggevarer med EPD’er. Disse resulterer nemlig i et mere præcist dokumentationsgrundlag for LCA på bygningsniveau.

Hvis man som entreprenør eller håndværker skal videregive EPD’er på byggevarer til rådgiver eller bygherre, kan man finde EPD’er følgende steder:

  • Hos byggevareproducenten – typisk via hjemmeside eller direkte kontakt
  • Hos de nationale EPD-programmer – i Danmark er det fx EPD Danmark
  • Hos andre fælles databaser/platforme – fx ECO Platforms ECO Portal
  • Hos byggecentre og grossister, hvor man køber sine byggevarer - Brancheforeningen Danske Byggecentre har fx databasen BygDok.dk
  • Hos brancheforeninger, der har taget initiativ til at udarbejde branche-EPD’er – det gælder bl.a. inden for beton, mursten, trækonstruktioner og tagrør til stråtækte tage og facader.

Som entreprenør og håndværker er EPD’er primært relevante ift. løbende at holde øje med, at der kun bruges de byggematerialer og mængder, der er projekteret med.

EPD’erne udgør en af grundstenene i beregningen af bygningens samlede miljøpåvirkning (LCA på bygningsniveau). Derfor skal entreprenøren sikre, at der kun anvendes de byggevarer, som byggeriet er projekteret med.

Hvis der er behov for ændringer, skal entreprenøren sørge for, at der anvendes materialer med en klimapåvirkning svarende til – eller mindre end – de oprindelige materialers klimapåvirkning. Ellers kan det ende med, at byggeriet ikke overholder CO2-grænseværdien, som gælder for nybyggeri over 1.000 m2.

Entreprenøren skal også videregive EPD’en for den nye byggevare til den rådgiver, der har ansvaret for LCA’en, så denne kan ajourføres, og så bygherre i sidste ende modtager dokumentation for det faktisk opførte byggeri.

Hvis man som entreprenør eller håndværker har stor erfaring med klimavenligt byggeri – og har et godt materialekendskab, kan man med stor sandsynlighed skabe merværdi for bygherren. Det kan fx være, at man besidder en stor viden om byggematerialer med lavt CO2-aftryk og tilbyder at stille denne viden til rådighed for projektet.

Jo tidligere i projektprocessen, man gør bygherren bekendt med sin viden, jo bedre. Det er nemlig i de tidlige projektfaser, der er størst mulighed for at påvirke materialevalg, som sikrer lav miljøpåvirkning. Valg af bl.a. bærende konstruktioner, etageadskillelser, facader, bygningens form og volumen, orientering og arealanvendelse kan derimod være vanskelige at omgøre i de senere projektfaser.

Hvis du ønsker at vide mere om bæredygtigt byggeri, henviser vil til guiden: ’Bliv bedre til bæredygtighed – en guide til entreprenører og håndværkere’.

Download guiden via Videnscenter for Energibesparelser i Bygningers hjemmeside

Hvis du ønsker at vide mere om din rolle som entreprenør eller håndværker ift. klimakravene, henviser vi til guiden: ’Entreprenørens og håndværkerens rolle ift. klimakravene i bygningsreglementet’.

Download guiden via Videnscenter om Bygningers Klimapåvirkningers hjemmeside

Der er ikke noget lovkrav om, at man som producent skal udarbejde en EPD på sine byggevarer. Der har siden 1. januar 2023 været krav om dokumentation af bygningers samlede klimaaftryk igennem hele levetiden – fra projektering til nedrivning og bortskaffelse over en periode på 50 år. Kravet skal motivere bygherrer til at anvende klimavenlige materialer og processer i byggeriet og bidrage til at reducere byggeriets samlede klimaaftryk.

Krav til EPD’er
Der er ingen lovkrav om, at man skal udarbejde en EPD. Der er heller ingen lovkrav til, hvordan en EPD udformes. Det forventes dog, at der inden for nær fremtid vil blive stillet krav til dokumentation af byggevarers miljøpåvirkning i en revideret byggevareforordning, CPR (Construction Products Regulation) - eller krav til produktspecifikke EPD’er, ligesom det fx allerede gøres i Norge i forbindelse med offentligt byggeri.

EPD’er udarbejdet før november 2022 skal som minimum blot inkludere Produktionsfasen (A1-A3) . Med ændringerne i EPD-standarden er det derfor ikke muligt at sammenligne EPD’er udarbejdet før og efter november 2022, da kravene til indholdet og miljøkategorierne varierer.

Krav til LCA på bygningsniveau
De krav i Bygningsreglementet (BR18), som trådte i kraft pr. 1. januar 2023, stiller krav til dokumentation af bygningers samlede klimapåvirkning igennem byggeriets levetid – fra projektering til nedrivning og bortskaffelse over en periode på 50 år.

Dokumentationen sker i form af en livscyklusanalyse (LCA), som indeholder en beregning af en bygnings samlede klimapåvirkning i hele bygningens levetid. LCA-beregningen baseres på værdier for de anvendte byggematerialer og byggeprocessers udledning af klimagasser. De miljødata, der benyttes i beregningen, kan enten være generiske (hovedsageligt baseret på data fra den tyske database ÖKOBAUDAT) eller faktiske data (baseret på EPD’er for konkrete byggematerialer).

For nybyggeri over 1.000 m² blev der 1. januar 2023 (foruden kravet om en LCA) også indført krav om en grænseværdi for bygningens udledning af klimagasser på max. 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år. Frem mod 2029 forventes denne grænseværdi at blive ændret og inkludere nybyggeri under 1000 m2 på max. Disse initiativer øger efterspørgslen på EPD’er, fordi en EPD dokumenterer miljøpåvirkningerne. En EPD vil samtidig - for nogle produkters vedkommende - præstere bedre end de generiske data, fordi de er baseret på en konservativ betragtning af produkternes miljøpåvirkning på tværs af en branche. Produktspecifikke EPD’er er derfor typisk mere favorable at benytte i bygningens samlede LCA-beregning, også fordi de blandt andet kan give en bedre score i certificeringsordninger som DGNB.

EPD’er efterspørges stadig mere og mere, og den forventede udvikling i lovgivningen på området vil kun skubbe mere til denne tendens. Politisk er det aftalt at genbesøge aftalen om national strategi for bæredygtigt byggeri i årene frem for at fastsætte nye grænseværdier for bygningers klimapåvirkning frem mod 2029. Fra 2025 vil den nuværende grænseværdi for opvarmet nybyggeri over 1.000 m2 også komme til at gælde for alt nybyggeri (dvs. også nybyggeri under 1.000 m2). I 2029 vil et krav på fx 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år svare til, at ca. 9/10 af nybyggeriet skal præstere bedre klimamæssigt end aktuelt. Der er samtidig introduceret en såkaldt frivillig lav emissionsklasse, som de mest klimaambitiøse bygherrer kan stile efter. Grænseværdien for lav-emissionsklassen er i 2029 fastsat til 5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år.

Modellen illustrerer tidsplanen for revidering af klimakravene for bygningers klimapåvirkning frem mod 2030.

I EU-regi fik vi i 2020 en taksonomiforordning, der stiller krav om dokumentation af miljømæssigt bæredygtige investeringer og økonomiske aktiviteter. Kravene omfatter finansielle aktører som fx pensionskasser, banker og investeringsselskaber samt store virksomheder med mere end 500 medarbejdere. I løbet af de kommende år vil kravene dog også gælde andre aktører og virksomheder med færre medarbejdere.

Tilsvarende er et revideret bygningsdirektiv undervejs. I udkastet stilles der krav om en yderst energieffektiv og CO2-fri bygningsmasse senest i 2050. Målet er at omdanne de eksisterende bygninger, offentlige som private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger, til såkaldte nulemissions bygninger.

Vi afventer også en revideret byggevareforordning. Her er forventningen, at dokumentation af byggevarernes miljøpåvirkning bliver en del af CE-mærkningen og den tilhørende ydeevnedeklaration (DoP), hvor byggevarens egenskaber deklareres. Formålet er blandt andet at regulere byggevarer på en sådan måde, at naturressourcer anvendes på en mere bæredygtig måde og understøtter genbrug og genanvendelse af byggevarer med et fokus på holdbarhed og anvendelse af miljøvenlige råmaterialer og sekundære materialer.

I forbindelse med anlægsarbejder i både Sverige (Trafikverket) og Norge (Vegvesen) stilles der endda krav om EPD'er for beton, stål og asfalt i alle kontrakter, og der arbejdes med bonusser for CO2-forbedringer i mange projekter. Det er en stærk drivkraft for, at man som byggevareproducent har en EPD klar. Man skal desuden medregne en CO2-straffaktor på ekstra 25 pct., hvis der anvendes byggevarer uden EPD'er i forbindelse med klimadeklaration af bygninger, som er obligatorisk i Sverige. Tilsvarende krav ses indført flere steder i Europa, og de er baseret på EPD'er efter standarden EN 15804+A2.

Kontakt

EPD-puljen

Oversigt