Christiania

Sidst opdateret 30/05/2022
Her på siden kan du læse om Christianias historie, Bolig- og Planstyrelsens opgaver i relation til Christiania mv.

Om Christiania

Sidst opdateret 30/05/2022

Christiania er et grønt og bilfrit kvarter i København med plads til at leve på en anden måde inden for lovgivningens almindelige regler. Christiania rummer mange forskellige historiske og kulturelle lag, og hele området, inklusiv det fredede fæstnings- og voldanlæg, skal fungere som et åbent, rekreativt område for christianitter, københavnere og den øvrige befolkning.

 

Christianiaområdet består af det tidligere Bådsmandsstræde Kaserne og Christianshavns Vold, som blev etableret i 1600-tallet, og som indgik som en del af Fæstningsringen omkring København. Volden er et velbevaret militærhistorisk voldanlæg og er karakteriseret som et fortidsminde, der skal bevares til gavn for kommende generationer.

 

Christiania blev oprettet i 1971 og eksisterede i 40 år på særlige vilkår. Efter mange års usikkerhed om den fremtidige organisering af Christiania og efter mange forhandlinger mellem Christiania og staten, blev der d. 22. juni 2011 indgået en aftale mellem parterne om det fremtidige ejerskab til Christianiaområdet.

 

Aftalen betød, at en fond, Fonden Fristaden Christiania, den 1. juli 2012 kunne købe hele den del af Christiania, som ligger uden for det fredede voldanlæg. Staten ejer fortsat voldanlægget og Fonden lejer de bygninger som fortsat ejes af staten og jorden under selvbyggerhusene. Der er i den forbindelse indgået en række konkrete købs- og lejeaftaler mellem Fonden og staten.

 

Christianias historie

Sidst opdateret 30/05/2022

Københavns befæstning 1100-1600
Københavns sø- og landbefæstning, som kan føres tilbage til 1100-tallets middelalderfæstninger, er et enestående bygningsværk i europæisk sammenhæng – specielt kombinationen af sø- og landbefæstning er helt unik. Befæstningen er et kombineret anlæg bestående af en halvcirkelformet landbefæstning, hvor Kastellet i nord i dag fremstår nyrenoveret, og hvor befæstningen omkring den indre by kun lader sig genkende i parkanlæggenes søer, og den halvcirkelformede søbefæstning, hvor volden, alle bastioner, redaner og grave stadig kan opleves.

 

Søbefæstningen – Christianshavns Vold fra sidste halvdel af 1600-tallet – er et af landets mest monumentale fortidsminder, et storslået stykke arkitektur, som trods sin udstrækning og beliggenhed i hovedstadsområdet og på trods af den stigende bebyggelse gennem de senere år fremstår bemærkelsesværdigt intakt.

 

Op igennem 1600-tallet blev Københavns befæstning moderniseret og udvidet i flere omgange for at beskytte byen, der på det tidspunkt var en dominerende handelsby og administrativt centrum for det dansk-norske monarki. I 1616 lå de første planer til en ny befæstet by mod Amager klar, og i 1617 tegnede ingeniør Johan Semp en plan, som blev grundlaget for det første Christianshavn. For at få penge til projektet udskrev kongen en ekstra skat, og for at skaffe bygherrer til det nye Christianshavn, der delvis lå under vand, blev grundene foræret væk, og de fremtidige bygherrer blev fritaget for forskellige skatter og afgifter i en årrække. Allerede i 1623 var selve befæstningen færdig, mens udbygningen af Christianshavn gik noget langsommere.

 

Nyværk
Som fortsættelse af befæstningen blev Christianshavns Vold i 1682-92 forlænget mod nord ved anlæggelsen af Nyværk. Det nye voldanlæg gik fra Løvens Bastion i syd, mellem Torvegade og Bådsmandsstræde, til Hukken i nord. Hukken var en del af Refshalegrunden, der var omkranset af en pælespærring til beskyttelse af orlogsflåden. Hukken var forbundet med Toldboden via en bro. Med denne sidste udbygning af voldanlægget var havnefronten mellem Kastellet og Bremerholm beskyttet, Københavns befæstning var fuldført og fæstningsanlægget omkransede nu København fuldstændigt.

 

Nyværk blev projekteret af militæringeniøren Gottfried Hoffmann og opført med syv bastioner, der blev opkaldt efter den kongelige familie. De syv bastioner er fra syd Ulriks bastion, Sofie Hedevigs Bastion, Vilhelms Bastion, Carls Bastion, Frederiks Bastion, Charlotte Amalies Bastion og Quintus Bastion.  Foran bastionerne var naturligt nok en voldgrav, og foran igen blev i årene 1777-80 Enveloppen - en smal fæstningsvold med 6 redaner (små pileformede fremspring på volden) anlagt. De fem sydligste bastioner og de fem nordligste af redanerne er nu en del af Christiania.

 

Bastionerne
Ulriks Bastion
Ulriks Bastion er opkaldt efter Ulrich Christian Gyldenløve (1678-1719), søn af Christian V og Sofie Amalie Moth. Bastionen, der først blev benyttet af Søetatens Laboratorium, indgik siden i Bådsmandsstræde Kaserne og har fra 1971 været en del af Christiania.


Sofie Hedevigs Bastion
Sofie Hedevigs Bastion er opkaldt efter Sofie Hedevig (1677-1735), datter af Christian V. På bastionen har været opført først en krudtmølle (1687-1750), senere en oliemølle og i 1860’erne flyttede Hærens Ny Laboratorium hertil. Fra 1971 har bastionen været en del af Christiania.


Vilhelms Bastion
Vilhelms Bastion er opkaldt efter Vilhelm (1687-1705), søn af Christian V og Charlotte Amalie. I bastionens indre blev i 1688 opført et krudtmagasin efter arkitekt Hans van Steenwinkel d. III’s tegninger. Bygningen er i dag indrettet til beboelse. Bastionen har siden 1971 været en del af Christiania.


Carls Bastion
Carls Bastion er opkaldt efter Carl (1680-1729), søn af Christian V og Charlotte Amalie. I bastionens indre blev i 1690 opført et krudtmagasin efter arkitekt Hans van Steenwinkel d. III’s tegninger. Bygningen, der i dag er fredet og indrettet til galleri, indgår ikke som en del af Christiania. Krudtmagasinets markante udtryk og åbne placering ud mod Holmen fremstår stadig klart. Voldanlægget har siden 1971 været en del af Christiania.


Frederiks Bastion
Frederiks Bastion er opkaldt efter Frederik IV (1671-1730), søn af Christian V. I bastionens indre blev i 1744-45 opført et krudtmagasin efter arkitekt C.E.D. von Øtkens tegninger. Bygningen, der er i dag fredet og indrettet til galleri, indgår ikke som en del af Christiania. Krudtmagasinets markante udtryk og åbne placering ud mod Holmen fremstår stadig klart. Voldanlægget er en del af Christiania.


Charlotte Amalies Bastion
Charlotte Amalies Bastion er opkaldt efter Charlotte Amalie, Christian V’s dronning. I bastionens indre blev i 1744-45 opført et krudtmagasin efter arkitekt C.E.D. von Øtkens tegninger. Bygningen er i dag fredet. Bastionen ligger uden for Christiania.


Christiani Quinti Bastion
Christiani Quinti Bastion er opkaldt efter Christian V (1646-1699). Bastionen indgik i løbet af 1700-årene i Holmens område. Bastionen ligger uden for Christiania.

 

Bådsmandsstræde Kaserne
Først i 1800-tallet var området øst for Bådsmandsstræde vådt, sumpet og ubebygget. Efterhånden blev dele af det tørlagt og brugt som øvelsesplads for borgervæbningen. I 1831 fødtes ideen om en artillerikaserne på arealet, og et par år senere fremlagde Landmilitæretaten tegninger til et stort kaserneanlæg. I november 1836 kunne 1ste Artilleriregiments Kaserne - Bådsmandsstræde Kaserne - tages i brug. Kaserneanlægget blev opført i gule sten. Hovedfløjen (Fredens Ark), hvoraf kun godt halvdelen blev opført, blev placeret vinkelret på Bådsmandsstræde.

 

Kasernearealet var på dette tidspunkt ikke større end trekanten mellem nuværende Fredens Ark, Pusherstreet og volden. Siden blev kasernearealet udvidet og udbygget i flere omgange. I de næste 135 år skete der en lang række ændringer af og tilføjelser til det militære anlæg. Da voldene mistede deres forsvarsmæssige betydning byggede forsvaret af pladsmangel inden for voldene magasin og andre brugsbygninger både på og foran voldene.

 

Christianshavns Vold syd for Torvegade blev opgivet som militært område i 1916 og omdannet til kommunal park. Volden nord for Torvegade indtil Bådsmandsstrædes Kaserne blev overdraget til Københavns Kommune i 1961 og åbnet for offentligheden. Forsvaret afviklede kasernen og ammunitionsarsenalet i perioden 1967-1971.

 

Christiania
I sommeren 1971 rømmede militæret kasernens arealer. Der var fra myndighedernes side ikke lagt planer for kasernens fremtidige brug. Folk i nabokvarteret fik øje på kasernearealet og mente at det kunne bruges som friareal for de omkringliggende tætbyggede boligkvarterer. Den 18. maj 1971 brød en gruppe mennesker så et plankeværk ned og etablerede en skrammellegeplads for kvarterets børn.

 

I løbet af sommeren og efteråret 1971 rykkede slumstormere ind og tog kasernebygningerne i brug, og 26. september 1971 blev fristaden Christiania’s officielle fødselsdag. En målsætning for Christiania blev formuleret, og den gælder stadig:

 

”Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar over for fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges. Således formuleret af Sven, Kim, Ole og Jacob med ret til forbedringer. 13.11.1971.”

 

Skurvogne og eksperimenterende nybyggerier
Tanken var at skabe et selvstyrende samfund, hvor økonomien var baseret på genbrug og bæredygtighed, og hvor kreativitet og virkelyst havde frit råderum. I løbet af kort tid var Christiania befolket af flere hundrede mennesker. I første omgang var det de militære bygninger, der blev brugt og ombygget til beboelse. Så holdt skurvognene deres indtog - det var praktisk med en bolig på hjul i det tilfælde, at Christiania skulle rømmes. Siden fulgte så de eksperimenterende nybyggerier.

 

Gennem tiden er de første nødtørftige indretninger blevet gjort permanente, de militære bygninger er bygget om og til. Skurvognene er blevet stationære, hjulene er væk og mange er blevet udbygget både i højden og bredden. De nye bebyggelser spænder fra genbrugsbyggeri i Christianiaånd over supereksperimenterende gennemdesignede boliger til trætypehuse.

 

Christiania og staten
I det følgende resumeres Christianias historie for så vidt angår forholdet til staten og de tilsagn, staten har givet til Christiania. Den 31. maj 1972 blev der indgået en foreløbig aftale om Fristaden Christianias brugsret til statens arealer og bygninger i området; aftalen blev den 14. juni 1973 bekræftet af et tilsagn fra Forsvarsministeriet, som omfattede perioden indtil den 31. marts 1976.

 

Forsvarsministeriet anlagde den 1. april 1976 en udsættelsessag, der sluttede 2. februar 1978 ved Højesterets stadfæstelse af Landsrettens kendelse om øjeblikkelig rydning af Christiania. Dommen fik ikke konsekvenser for fristaden. Folketinget besluttede i februar 1978, at der skulle laves en lokalplan for området. I mellemtiden kunne fristaden eksistere under særlige betingelser, som blev bekendtgjort i Statstidende.

 

I juni 1989 stemte et bredt flertal i Folketinget for Christianialoven, hvis formål er at muliggøre Christianias fortsatte anvendelse af området i overensstemmelse med et særligt landsplandirektiv og en lokalplan. Loven havde samtidig til formål at forhindre ulovligt byggeri.

 

Christianialovens individuelle tilladelsessystem til benyttelse af bygninger og arealer på området blev ikke taget i anvendelse. I stedet indgik Forsvarsministeriet den 10. oktober 1991 en rammeaftale om brugsretten til Christianiaområdet med Christiania som kollektiv. Denne er flere gange forlænget, senest med udløb til den 1. juli 2004.

 

I 2004 blev christianialoven revideret med det formål at muliggøre en udvikling af Christianiaområdet som et bæredygtigt kvarter i København. Som led heri skulle der ske en ændring af ejerskabet til området, og der skulle ske en afvikling af den daværende Christianiaordning.

 

Den 22. juni 2011 indgik Christiania og staten en aftale om det fremtidige ejerskab til Christianiaområdet. Denne aftale dannede grundlag for, at bygninger og arealer på Christianiaområdet blev overdraget til en fond, Fonden Fristaden Christiania, den 1. juli 2012.

 

Med indgåelsen af 22. juni-aftalen og den efterfølgende implementering i fem konkrete købs- og lejeaftaler samt en aftale om genopretning af den fredede Christianshavns Vold er formålet med Christinialoven fra 2004 udtømt. Med aftalerne er der fundet en varig løsning for området og en ændring af ejerskabet, der danner grundlag for, at Christianiaområdet kan udvikle sig til et åbent, rekreativt, bilfrit og bæredygtigt kvarter i København, hvor der er plads til at leve på en anden måde.

 

Aftalerne betyder derfor, at Christiania for første gang siden 1989 ikke længere behøver at være underlagt lovgivningsmæssige særregler for anvendelsen af området. På den baggrund fremsatte klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard den 13. marts et lovforslag om at ophæve særloven for Christianiaområdet pr. 15. juli 2013. Lovforslaget blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget den 4. juni 2013. Fra den 15. juli 2013 gælder der dermed de samme love og regler på Christiania, som der gør i resten af Danmark.

 

Kilde: København før og nu – og aldrig, bind 7, Palle Fogtdal

Overskrifter 1971-2013

Sidst opdateret 30/05/2022

Godt fyrre års historie i punktform.

 

  • 26. september 1971 blev Fristaden Christiania grundlagt
  • 31. maj 1972 blev der på et møde i Forsvarsministeriet indgået en foreløbig aftale mellem Forsvarsministeriet og beboere på Christianiaområdet om beboernes fortsatte brug af statens arealer og bygninger på området
  • Juni 1973 traf regeringen beslutning om, at Fristaden Christiania kunne blive på området i en 3-årig periode. Dette blev meddelt beboernes forhandlingsdelegation på et møde den 14. juni 1973
  • 30. marts 1976 vedtog Folketinget en motiveret dagsorden, hvorved tinget opfordrede regeringen til at gennemføre den vedtagne rømning af området uden unødvendig forsinkelse.
  • 31. marts 1976 indgav Forsvarsministeriet v./Kammeradvokaten begæring om umiddelbar fogedforretning til udsættelse af alle beboerne på området
  • 11. juni 1976 blev begæringen nægtet fremme af fogedretten
  • 12. december 1976 blev den kærede fogedsag og Christianias anlagte sag mod staten ”Christianiasagen” behandlet i Østre Landsret
  • 10. februar 1977 blev Forsvarsministeriet frifundet for de af Christiania nedlagte påstande og Forsvarsministeriet fik medhold i at området skulle rømmes uden varsel
  • 2. februar 1978 afsagde højesteret dom i den kærede sag, hvor landsrettens dom blev stadfæstet. Højesterets dom blev ikke fuldbyrdet og førte således ikke til en afvikling af beboelsen på Christianiaområdet
  • 8. februar 1978 valgte Folketinget på baggrund af Højesterets dom at vedtage en motiveret dagsorden, hvori det fremgik, at man burde lade den midlertidige benyttelse af området fortsætte
  • Juni 1979 afgav forsvarsministeren en erklæring til beboerne på Christiania, der blev trykt i Statstidende 7. juni 1979, hvori det fremgik, at den hidtidige benyttelse af Christianiaområdet kan fortsætte
  • September 1980 besluttede regeringen at lade konsulent firmaet Møller & Grønborg udarbejde en skitse for den fremtidige anvendelse af Christianiaområdet
  • 28. december 1981 blev skitsen afleveret, og konsulentfirmaet anbefalede en model, hvorved Christiania etableredes som ”lovlig forsøgsby”
  • 26. november 1982 behandlede Folketinget et beslutningsforslag om nedlæggelse af Christiania. Det blev ikke vedtaget
  • April 1985 vedtog Folketinget at nedsætte et særligt udvalg om Christianias fremtid
  • 6. maj 1986 afgav udvalget betænkning og samtidig vedtog Folketinget at der skulle nedsættes en ”særlig styregruppe”
  • 31. marts 1987 blev Den Særlige Styregruppe nedsat bestående af Tine Bryld, Pia Kiørboe, Ib Møller og Alfred Dam (formand)
  • 19. april 1989 fremsatte forsvarsministeren forslag til lov om anvendelse af Christianiaområdet
  • 7. juni 1989 blev forslaget vedtaget som lov nr. 399
  • December 1989 nedsatte forsvarsministeren Det særlige Styringsråd som erstatning for Den Særlige Styringsgruppe, og samtidig blev Christianiasekretariatet oprettet
  • 17. marts 1989 udstedte miljøministeren et landsplandirektiv for Christianiaområdet
  • 29. januar 1991 godkendte miljøministeren den endelige lokalplan for Christiania
  • 30. september 1991 blev den første rammeaftale med Christiania underskrevet af Christianias Kontaktgruppe
  • 10. oktober 1991 blev den første rammeaftale underskrevet af Forsvarsministeriet
  • 1992 – 1995 i denne periode blev der indgået 1-årige forlængelser af rammeaftalen
  • 1996 – 1999 herefter blev der indgået en godt 3-årig rammeaftale
  • Juli 1999 – 1. juli 2004 blev rammeaftalen forlænget i en 5-årig periode
  • 6. maj 2003 fremlagde regeringen ”Redegørelse om Christiania” vedrørende gennemførelsen af en ny politik for Christiania og i forlængelse heraf blev Christianiaudvalget nedsat
  • 12. marts 2004 fremlagde udvalget sin afrapportering ”Christianiaområdets fremtid – helhedsplan og handlingsplan”
  • 31. marts 2004 med baggrund i Christianiaudvalgets forslag fremlagde forsvarsministeren forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet
  • 9. juni 2004 blev lovforslaget vedtaget med enkelte mindre ændringer som lov nr. 431
  • 15. juni 2004 trådte loven i kraft
  • Maj 2005 fremlagde Slots- og ejendomsstyrelsen rapporten ”Fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet”
  • December 2006 anlagde Fællesskabet Fristaden Christiania og en række individuelle beboere og virksomheder på Christiania en retssag mod staten med påstand om, at de har brugsret til hele eller dele af Christiania
  • 24. august 2007 indgik Slots- og ejendomsstyrelsen en endelig aftale med Christiania, som indebar, at bygningerne kunne sælges til en ny almen boligorganisation
  • Juni 2008 valgte Christiania at sige nej til den endelige implementering af aftalen af 24. august 2007
  • 26. maj 2009 tabte Christiania retssagen mod staten i Østre Landsret og ankede derefter til Højesteret
  • 18. februar 2011 tabte Christiania retssagen mod staten i Højesteret
  • 22. juni 2011 indgik Christiania og staten en aftale om det fremtidige ejerskab til Christianiaområdet
  • 13. marts 2012 blev lovforslag om ophævelse af særloven for anvendelse af Christianiaområdet fremsat i Folketinget
  • 1. juli  2012 blev bygninger og arealer overdraget til Fonden Fristaden Christiania
  • 4. juni 2013 blev lovforslag L 179 om ophævelse af christianialoven vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.
 

Aftalerne mellem staten og Christiania

Sidst opdateret 30/05/2022

Den 22. juni 2011 blev der indgået en aftale mellem Christiania og staten om en samlet løsning for det fremtidige ejerskab på Christianiaområdet. Aftalen indebærer, at Fonden køber og lejer bygninger og jordarealer af staten, og at Fonden skal varetage genopretning og fremtidig drift og vedligehold af fæstningsanlægget, statens bygninger, forsyning, infrastruktur og belysning m.v. Fonden skal endvidere varetage den fremtidige boligtildeling på området.

 

Realiseringen af 22. juni aftalen sker gennem fem aftaler. Aftale 1-4 vedrører ejendoms- og brugsrettigheder og aftale 5 regulerer Fondens forpligtelser til renovering, drift og vedligeholdelse af de bygninger og arealer, som fortsat ejes af staten.

 

Købs- og lejeaftalerne

 

 

Der er udarbejdet to tillægsaftaler til aftale 5, og de omhandler arbejdet med genopretning af volden og statens bygninger

 

 

Købesummen
Købesummen for den del af Christianiaområdet, som Fonden har købt, var i alt 125,4 mio. kr. Prisen er fastsat ud fra bygningernes stand og genopretningsbehov og ud fra de opgaver i forhold til genopretning, drift og vedligehold af området, Fonden skal varetage.

 

Af den samlede købesum er 85,4 mio. kr. betalt kontant. Heraf betalte Fonden 51,8 kr. i forbindelse med overtagelsen den 1. juli 2012. Den resterende del af den kontante købesum på i alt 33,6 mio. kr. blev betalt i tre rater i årene 2014, 2016 og 2018 med forfald henholdsvis den 31. december 2014 med 5,6 mio. kr., 31. december 2016 med 16,8 mio. kr. og 31. december 2018 med 11,2 mio. kr.

 

Den resterende del af købesummen på 40.000.000 kr. blev berigtiget, da Fonden overtog alle forpligtelser til genopretning af fællesarealer, veje, belysning og forsyningsnettet samt til genopretning, vedligeholdelse og drift af fortidsmindet.

 

Fonden kan frem til 2021 ansøge om refusion i købsraterne for det arbejde, som udføres i forbindelse med genopretning af den fredede vold og statens bygninger på volden.

 

Tillægsaftale den 30. august 2022
Den 30. august 2022 indgik Fonden Fristaden Christiania og staten en tillægsaftale til aftalen fra 2011. Tillægsaftalen betyder bl.a., at der bygges 15.000 etagemeter alment boligbyggeri på Christiania, samt at den aftalte genopretning af bygninger og voldanlæg kan fortsætte. Aftalen giver endvidere Fonden mulighed for at købe voldanlægget og de bygninger på området, som staten fortsat ejer.

 

Lovgivning

Sidst opdateret 30/05/2022

Christiania har i adskillige år eksisteret på særlige vilkår, og gennem årene har området været genstand for megen politisk debat. I det følgende skitseres lovgivning, som har haft særlig betydning for områdets udvikling.

 

I 1989 blev den første christianialov vedtaget, og den havde til formål at muliggøre anvendelsen af Christianiaområdet.

 

1989: Lov om anvendelse af Christianiaområdet (nyt vindue)

 

1989: Forskrift vedr. udførelsen af den første christianialov (nyt vindue)

 

Fra 1991-2004 eksisterede Christiania på rammeaftaler, som blev indgået med Forsvarsministeriet. Rammeaftalerne blev løbende indgået og indebar bl.a., at christianitterne havde brugsret til bygningerne og arealet som helhed. I denne periode var området underlagt særlov, hvilket betød at de almindelige love og regler var sat ud af kraft.

 

1999: Rammeaftale mellem Christiania og Forsvarsministeriet (ophørt 1. juli 2004) (pdf)

 

I 2004 blev christianialoven revideret, da den tilsigtede udvikling af området ikke var opnået. Med lovændringen skulle området fortsat være et grønt og bilfrit kvarter i København med mulighed for at leve på en anden måde, men inden for lovgivningens almindelige rammer uden særlov.

 

2004: Lov om revidering af christianialoven (nyt vindue)

 

2004: Forslag til ændring af christianialoven (nyt vindue)

 

2004: Bekendtgørelse om varetagelse af statens ejerskab til Christianiaområdet (nyt vindue)

 

2004: Kundgørelse: Ophør af den kollektive brugsret til Christianiaområdet 30. juni 2004 (pdf)

 

Efter revideringen af christianialoven i 2004 foregik mange politiske forhandlinger.

 

I 2007 var staten og Christiania tæt på at nå til enighed, og aktstykke 86 belyser rammerne for forhandlingerne.

 

2008: Aftalerammerne for forhandlingerne, aktstykke 86 (nyt vindue)

 

Den 22. juni 2011 indgik staten og Christiania en endelig aftale om det fremtidige ejerskab af Christianiaområdet. Med aftalen blev christianialovens formål fra 2004 opfyldt, og christianialoven kunne dermed ophæves.

 

2011: Aftalerammerne for den endelige aftale mellem staten og Christiania (nyt vindue) 

 

2013: Forslag til ophævelse af christianialoven (pdf)

 

Hvis du vil vide mere om forhandlingsforløbet mellem parterne fra 2004-2011, kan du gå til menupunktet 'Forhandlingerne mellem Christiania og staten'.

Forhandlingerne mellem staten og Christiania om 2011-aftalen

Sidst opdateret 30/05/2022

Den 1. juni 2004 vedtog et bredt flertal i Folketinget lov nr. 431 om ændring af christianialoven. Lovændringen havde til formål at muliggøre en udvikling af Christianiaområdet, som et bæredygtigt kvarter i København i overensstemmelse for den planlægning, der gennemføres for området. Som led heri skulle der ske en genopretning af voldanlægget, og der skulle gennemføres en ændring af ejerskabet til bygninger og arealer på området.

 

Den 15. juni 2004 overgik ansvaret for Christianiaområdet fra forsvarsministeren til finansministeren, som delegerede ansvaret videre til BPST (tidligere BYGST og dengang Slots- og Ejendomsstyrelsen). Dermed fik styrelsen også ansvar for at føre den ændrede christianialov ud i livet.
Christiania og staten (ved BPST) har siden 2004 forhandlet om udmøntningen af christianialoven. I det følgende kan du få et overblik over milepælene i processen samt downloade de tilknyttede dokumenter.

 

Milepæle
Marts 2004: Christianiaudvalget udarbejder rapporten ”Christianiaområdets fremtid – helhedsplan og handlingsplan.” Rapporten dannede baggrund for vedtagelsen af lov nr. 431 om ændring af christianialoven. Den blev vedtaget den 1. juni 2004 og trådte i kraft den 15. juni 2004.

 

 

Maj 2005: Slots- og ejendomsstyrelsen (SES] fremlægger rapporten ”Fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet.” Beslutningsgrundlaget blev vedtaget efter en lang proces med deltagelse af blandt andet Christianias forhandlingsgruppe.

 

 

September 2006: Efter flere drøftelser med Christianias forhandlingsgruppe, beboernes advokat og KAB om en konkretisering af modellen fremsender staten et konkret tilbud til Christiania den 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christiania.

 

 

November 2006: Christiania giver den 20. november et svar, som hverken er ja eller nej.

 

 

December 2006: Efter Christianias svar går SES i dialog med Christiania og deres rådgivere om en præcisering og uddybning af statens tilbud. Det fører den 22. december 2006 til enighed om en uddybning og supplement til tilbuddet af 26. september 2006. Christiania får frist til 8. februar 2007 til at godkende tilbuddet med uddybning og supplement og frist til 1. april 2007 til at hæve den anlagte retssag mod staten.

 

 

Februar 2007: Christiania svarede 8. februar 2007, at de ikke kan tage stilling, da de har behov for yderligere uddybning af aftalen. Finansminister Thor Pedersen beklager dette i brev af 10. februar 2007 til Christiania.

 

 

Marts 2007: SES uddyber aftalen yderligere, hvilket fører til, at Christiania 31. marts 2007 svarer staten, at de ikke kan godkende aftalen, da de fortsat har væsentlige forbehold. Finansminister Thor Pedersen svarer herefter Christiania i starten af april 2007.

 

 

August 2007: SES forsøger herefter at opnå en fælles forståelse mellem Christiania og staten om implementering af aftalen af 22. december 2006, hvilket lykkes den 24. august 2007. Christianias Kontaktgruppe accepterer på vegne af Christiania statens tilbud af 26. september 2006 som uddybet og suppleret den 22. december 2006.

 

 

Juni 2008: Christiania får frist til 1. juli 2008 til at acceptere aftalen endeligt efter et implementeringsforløb. Den 27. juni 2008 svarer Christiania nej til aftalen.

 

 

9. september 2008: Christiania fremsender den 9. september 2008 et udspil til staten om Christiania fremtid. Udspillet lægger op til, at der inden for 14 dage skal indgås en endelig aftale med staten, og at retssagen derefter ophæves som forligt. Dette svarer finansminister Lars Løkke Rasmussen på i brev af 11. september 2008.

 

 

23. september 2008: Efter flere drøftelser med SES konkretiserer Christiania sit udspil den 23. september 2008. På baggrund af SES' samlede vurdering af udspillet afviser finansminister Lars Løkke Rasmussen i brev den 30. september 2008 at igangsætte forhandlinger med henblik på hurtig indgåelse af endnu en samlet aftale inden retssagen i november. SES vurderer blandt andet, at økonomien for Christianias udspil ikke hænger sammen, og at det ikke på et så løst grundlag er realistisk at indgå en aftale på den korte tid, der er en forudsætning fra Christianias side.

 

 

26. maj 2009: Østre Landsret giver staten medhold i retssag om Christiania. Der bliver afsagt dom i den retssag, som Christiania har anlagt mod den danske stat, og hvor Christiania har nedlagt påstand om varig brugsret til Christianiaområdet. Østre Landsret afviser samtlige af Christianias påstande og giver staten fuldt medhold.

 

18. februar 2011: Højesteret giver staten medhold i retssagen om Christiania. Dermed stadfæstes Østre Landsrets dom af 26. maj 2009. Dommen betyder, at staten har fuld råderet over Christianiaområdet, og at christianialoven fra 2004, som blev vedtaget med et bredt flertal i folketinget, nu skal gennemføres.

 

3. marts 2011: Efter Højesterets dom sender finansminister Claus Hjort Frederiksen et brev til christianitterne om forløbet efter dommen og de overordnede løsningsmuligheder.

 

 

1. april 2011: Slots- og Ejendomsstyrelsen præsenterer i brev til christianitterne to løsningsmuligheder; enten en tilbagevenden til 2007-aftalen eller en købsløsning, hvor Christiania køber hovedparten af bygningerne.

 

 

30. april 2011: Christiania afleverer tilbagemelding vedr. løsningsmuligheder.

 

 

9. juni 2011: Christianias forhandlere og Slots- og Ejendomsstyrelsen når til enighed om en aftale.

 

 

22. juni 2011: Staten underskriver aftale med Christiania om, at Christianiaområdet bliver overdraget til en ny fond, Fonden Fristaden Christiania. 22. juni-aftalen indebærer, at christianialovens formål om en ændring af ejerskabet til Christianiaområdet og genopretning af fortidsmindet kan implementeres i samarbejde med Fonden Fristaden Christiania, den statslige ejer (ved BPST daværende BYGST) samt øvrige relevante myndigheder, herunder Københavns Kommune og Kulturstyrelsen.

 

Læs aftalen her:

 

 

1. juli 2012: Den del af 22. juni 2011-aftalen, der omhandler en ændring af ejerskabet til Christianiaområdet, implementeres i fire købs- og lejeaftaler, hvorefter Fonden Fristaden Christiania bliver ejer af 7,3 hektar af Christianiaområdet og lejer af de øvrige 32 hektarer.

 

Læs købs – og lejeaftalerne her:

 

 

Januar 2013: Den del af 22. juni 2011-aftalen, der omhandler genopretning og drift af fortidsmindet, bliver implementeret i en aftale mellem staten og Fonden Fristaden Christiania, der beskriver fondens forpligtelser til genopretning og fremtidig drift og vedligehold af fæstningsanlægget, infrastruktur, belysning, forsyning, samt boligtildeling og forsyning af de beboere på Christianiaområdet, der har valgt af leje arealer direkte af staten.

 

Læs aftale om fondens forpligtelser her:

 

 

13. marts 2013: Lovforslag nr. L 179 om ophævelse af Christianialoven fremsættes i Folketinget. Formålet med Christianialoven fra 2004 er, at der skulle ske en nærmere bestemt udvikling af området, herunder en ændring af ejerskabet samt genopretning af voldanlægget, og at der ikke fremadrettet skal være en særlov for Christianiaområdet. Med indgåelsen af 22. juni 2011-aftalen og de efterfølgende fem udmøntningsaftaler kan formålet med loven opfyldes.

 

 

4. juni 2013: Lovforslaget L 179 om ophævelse af christianialoven pr. 15. juli 2013 bliver vedtaget af alle Folketingets partier på nær Dansk Folkeparti. Fremover gælder der de samme lovgivningsmæssige regler Christianiaområdet som i resten af Danmark. Vedtagelsen af lovforslaget om ophævelse af særloven for Christianiaområdet markerer samtidig slutningen på det forhandlingsforløb mellem Christiania og staten, der startede med ændringen af Christianialoven i 2004.

Bygningerne på Christiania

Sidst opdateret 30/05/2022

Der er cirka 325 bygninger på Christiania, hvoraf de 104 er tidligere statsbygninger fra forsvarets tid, mens de resterende bygninger er selvbyggerhuse, der er opført efter 1971.

 

Samlet set er der et etageareal på Christiania på lidt over 66.000 kvadratmeter. De tidligere statsbygninger udgør cirka 55.500 kvadratmeter, mens selvbyggerhusene udgør de resterende kvadratmeter.

 

Med 22. juni-aftalen købte Fonden en stor del af bygningerne og ejer i dag knap 50.500 kvadratmeter på Christianiaområdet. Fonden ejer alle bygninger uden for fortidsmindeafgrænsningen, og disse bygninger udgør et areal på knap 40.000 kvadratmeter.

 

Derudover har Fonden købt 36 bygninger, som alle er beliggende på den fredede vold, og disse bygninger udgør et areal på cirka 11.500 kvadratmeter.

 

Staten ejer fortsat en 19 større og mindre bygninger på fortidsmindet, som udlejes til Fonden, og de udgør et areal på cirka 6.000 kvadratmeter.

 

Fredede bygninger på Christiania
Der findes 14 bygninger på Christianiaområdet som er fredet grundet områdets militære fortid. De fredede bygninger er

 

  • Den Grå Hal
  • Den Grønne Hal
  • Kosmiske Blomst
  • Fakirskolen
  • Autogena
  • Aircondition
  • Krudthuset i Vilhelms Bastion
  • Kommandørhuset i Vilhelms Bastion
  • 7’eren
  • Rådhuset
  • Mælkebøttens-port / landetat
  • Multihuset
  • Loppebygningen
  • Det lille Krudthus v./den grønne hal
 

Statens opgaver

Sidst opdateret 30/05/2022

Ejerskabet til Christianiaområdet er fordelt mellem Fonden og staten, og fra statens side er Slots- og Kulturstyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen involveret i administrationen af området.

 

Slots- og Kulturstyrelsens arbejde omfatter fortidsmindebeskyttelsen af volden og de fredede bygninger. BPST er grundejer og udlejer og administrerer aftalen mellem Fonden og staten.

 

Staten har overordnet følgende opgaver på Christianiaområdet.

 

  • BPST skal følge op på efterlevelse af aftalerne med Fonden vedrørende genopretning, vedligeholdelse og drift af volden
  • BPST opkræver leje af de bygninger og arealer, som fortsat ejes af staten, og som Fonden lejer
  • BPST skal i samarbejde med Fonden udarbejde budgetter for Fondens genopretning af den fredede vold og statens bygninger samt opgøre refusion i forbindelse med betalingen af købsraterne
  • BPST skal årligt følge op på Fondens redegørelse om boligtildelingen
  • Slots- og Kulturstyrelsen varetager administrationen af Museumsloven, som gælder på den fredede vold. Der er et tæt samarbejde mellem BPST og Slots- og Kulturstyrelsen som fredningsmyndighed om håndtering af sager om bl.a. byggeri, adgangsforhold og genopretning af statens bygninger samt byggeprojekter på Fondens egne bygninger
  • BPST fører som grundejer løbende tilsyn med ulovligt byggeri på volden.

 

Kommunen varetager som myndighed de sædvanlige opgaver vedr. byggeri, planlovgivning m.v.