Om sikre og sunde bygninger

Bolig- og Planstyrelsen arbejder med en række områder i forhold til sikre og sunde bygninger, herunder bygningskonstruktioner, brandsikkerhed, indeklima, jordkanaler og klimatilpasning.

I bygningsreglementet fastsættes reglerne for byggeriet og gennem en løbende udvikling af kravene til sikkerhed og sundhed, er det Bolig- og Planstyrelsens opgave at give byggeriets parter, borgere, kommuner m.fl. de bedste rammer for at opføre og indrette byggeri, som har et forsvarligt sikkerhedsniveau og et godt indeklima.

Bolig- og Planstyrelsen har samtidig ansvaret for at udvikle og gennemføre en række initiativer på området, bl.a. radonhandlingsplan. Derudover udarbejder styrelsen løbende vejledninger, informationsmateriale og andre værktøjer.

Brandkravene til byggeri fremgår af bygningsreglementets kapitel 5. Kravene er hovedsageligt beskrevet som funktionsbaserede krav, der beskriver det sikkerhedsniveau, som skal være til stede i det færdige byggeri.

 

Til at understøtte bygningsreglementets brandkrav har Bolig- og Planstyrelsen udgivet ’Information om brandteknisk dimensionering’.

Information om brandteknisk dimensionering

’Information om brandteknisk dimensionering’ kan anvendes i forbindelse med vurdering af brandsikkerheden i komplekse bygninger og i bygninger, hvor særligt mange mennesker er samlet. Vejledningen indeholder en række eksempler på beregningsmetoder og parametre til brug ved brandteknisk dimensionering, der udføres på grundlag af en beregning.

 

Pjece om brandsikring inkl. tjekliste

Hvis du ejer eller driver et overnatningssted, har du pligt til at sikre, at bygningen er sikker for personale og gæster, hvis der skulle opstå en brand. Det gælder f.eks., hvis du ejer eller driver et hotel, en kro, højskole, efterskole, spejderhytte og lignende. Læs mere i pjecen 'Har du styr på brandsikringen i din bygning?', som findes nedenfor.

Bestemmelserne for bygningskonstruktioner fremgår af bygningsreglementet 2018, kapitel 15. De danske konstruktionsbestemmelser er baseret på Eurocodes, som er de europæiske normer for dimensionering og opførelse af bygningsværker. Læs mere på hjemmesiden Eurocodes.dk.

I forhold til de enkelte Eurocodes er der på en række områder mulighed for at anvende nationalt fastsatte værdier, som er anført i de nationale annekser, og som vedrører særlige danske forhold.

Bolig- og Planstyrelsen udarbejder i samarbejde med Dansk Standard de nationale annekser for bygningskonstruktioner. Gældende danske annekser kan findes på Dansk Standards hjemmeside.

Derudover indeholder Bygningsreglementets vejledning om konstruktioner yderligere vejledning om hvordan bærende konstruktioner bl.a. skal projekteres, udføres og vedligeholdes.

Dokumentation af bærende konstruktioner

Der skal udarbejdes dokumentation for bærende konstruktioner ved nye konstruktioner under og efter udførelse, ved eksisterende konstruktioner under og efter ombygning, ved midlertidige konstruktioner for udførelsen og ved transportable konstruktioner.

Dokumentation skal udarbejdes efter bygningsreglementet 2018, kapitel 28, hvor der bl.a. henvises til SBi anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner og SBi anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.

Certificering af statikere

Bolig- og Planstyrelsen har udstedt en bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet (certificeringsbekendtgørelsen), der trådte i kraft den 1. januar 2018.

Certificeringsbekendtgørelsen omfatter bl.a. dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner. Det er således muligt for visse konstruktioner, hvor en certificeret statiker har været tilknyttet, at blive undtaget for teknisk byggesagsbehandling. De administrative bestemmelser i bygningsreglementet 2018 kapitel 1 fastsætter krav til bl.a. anvendelse af certificerede statikere, mens kapitel 32 og kapitel 33 fastsætter krav til certificerede statikers virke.

Bolig- og Planstyrelsen har udarbejdet en vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere.

Legionella er en bakterie, der kan forårsage den alvorlige lungebetændelse kendt som Legionærsygdom samt den influenza-lignende sygdom Pontiac-feber.

 

Generelt svinger antallet af sygdomstilfælde fra år til år, men i de senere år er der observeret en stigning i antallet af anmeldte tilfælde af legionærsygdom. I 2016 blev der anmeldt 170 tilfælde, mens der i 2017 blev anmeldt 278 tilfælde.

 

Legionærsygdom kan være dødelig for især personer med et svækket immunforsvar, hvorimod Pontiac-feber ikke er livstruende.

 

Det er ikke entydigt fastslået, hvad denne stigning skyldes. Men en aktiv indsats for at sikre de rigtige forhold i vandinstallationer kan reducere risikoen for forekomsten af legionella-bakterien betydeligt.

 

Bolig- og Planstyrelsen har udgivet en pjece som informerer om, hvad du selv kan gøre for at mindske risikoen for smitte med legionella. Pjecen giver enkle og praktiske råd om, hvordan du mindsker risikoen for vækst af legionella-bakterier i bl.a. brusebade, vandrør og varmtvandsbeholdere.

Når PCB-holdigt materiale spredes i naturen, bl.a. gennem affald, ophobes det i fødekæden. Derved kan mennesker gennem kosten indtage stoffet. PCB i byggematerialer kan afdampe til indeluften, som ved indånding herved bidrager til det samlede PCB-indtag hos mennesker.

 

PCB-eksponering formodes ikke at forårsage akut sygelighed, men langvarig udsættelse over en årrække kan medføre en række sundhedsskadelige effekter og kan bl.a. være hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende.

 

PCB i byggematerialer

Anvendelsen af PCB i byggematerialer har været forbudt siden 1977. Al anvendelse af PCB blev forbudt i 1986.

 

Udbredelsen af PCB i danske bygninger kendes ikke i dag, men det vurderes, at der stadig er PCB i en vis andel af især de større bygninger, der er opført eller renoveret i den periode, hvor PCB var lovligt at anvende. PCB-bidraget til indeluften formodes fortrinsvis at komme fra indvendige fuger.

 

I det større elementbyggeri fra 1950-1977 er der fundet PCB i specielt fugemasse omkring vinduer, i visse slidstærke gulve, i fugemassen mellem betonelementer samt i termoruder. I enfamiliehuse og rækkehuse fra perioden vurderes der i mindre grad at være PCB og vil da typisk kunne findes i termoruder og fugerne omkring dem. Bolig- og Planstyrelsen vurderer samtidig, at kun en lille andel af alle danske bygninger, der er opført eller renoveret 1950-1977, har så meget PCB i indeluften, at det overskrider Sundhedsstyrelsens laveste aktionsværdi.

 

Handlingsplan om PCB

I maj 2011 offentliggjordes en handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger. Handlingsplanen indeholder en række initiativer der skal tilvejebringe mere viden om udbredelsen af PCB, sundhedseffekterne og hvordan man mest effektivt kan nedbringe PCB niveauet i indeklimaet.

Hvis du vil vide mere om PCB kan du gå ind på pcbguiden.dk, hvor du bl.a. kan læse Bolig- og Planstyrelsens anbefalinger til, hvordan man kan nedbringe PCB-niveauet i indeluften.

 

Kortlægning af PCB

Kortlægningen af PCB i den danske bygningsmasse er et af 19 initiativer i ”Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger” og er en repræsentativ, stikprøvebaseret kortlægning af udbredelsen af PCB i bygningstyper, byggematerialer og indeluften i danske bygninger.

Første del af kortlægningen, der omhandlede udbredelsen af PCB i byggematerialer og PCB i skoler, blev offentliggjort i juni 2013.

Anden og sidste del af kortlægningens resultater omhandler PCB i indeluft og er færdiggjort i december 2013. Den samlede kortlægning foreligger hermed.

Kortlægningen konkluderer, at PCB har været anvendt i en stor andel af bygninger, der er opført i PCB-perioden (1950-1977).

I langt de fleste af bygningerne medfører tilstedeværelsen af PCB i bygningen ikke, at Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften overskrides.

Du kan læse den samlede kortlægningsrapport ved at klikke på linket i menuen til højre. Et kort faktaark med sammenfattende resultater findes nedenfor.

Det er den professionelle bygherre, der skal sørge for, at kravene til radonsikring er overholdt ved opførelsen. Det er dog altid ejeren, der overfor kommunen er ansvarlig for, at huset er lovligt.

Som bygningsejer er man forpligtet til at vedligeholde bygningen, så den ikke frembyder fare eller er sundhedsskadelig for brugerne af ejendommen. En lovpligtig radonsikring skal således også vedligeholdes.

En radonsikring i eksisterende byggeri kan udføres på forskellig måde, f.eks. tæthed i konstruktionen og/eller ventilation og luftskifte. Hvis membranen i bygningen forgår i bygningens levetid, har bygningsejeren pligt til at udskifte membranen eller på anden måde sikre, eksempelvis i form af øget ventilation, at radonniveauet ikke overstiger det på opførelsestidspunktet fastsatte maksimale niveau.

Anbefalinger til radonniveauet i eksisterende byggeri

Bolig- og Planstyrelsen anbefaler, at bygningsejerne nedbringer radonniveauet i eksisterende byggeri, hvis det overskrider 100 Bq/m3.

Bolig- og Planstyrelsen anbefaler at, der i eksisterende bygninger iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100 og 200 Bq/m3, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m3.

På Radonguiden kan man læse mere om hvilke forbedringer der kan foretages.

Regler for byggeri

Bygningsreglementet stiller krav om, at alt nybyggeri skal radonsikres, så der sikres et radonniveau under 100 Bq/m3 i nybyggeri.

Det er bygherren, der har ansvaret for, at reglerne i bygningsreglementet overholdes. Hvis man køber et nybygget hus og efterfølgende måler et radonniveau over 100 Bq/m3, har bygherren således ikke opfyldt bygningsreglementets krav om radonsikker konstruktion.

Mere information – konkrete anvisninger

Der er udarbejdet konkrete SBi anvisninger på, hvordan korrekt radonsikring udføres i nybyggeriet og metoder til måling samt udarbejdet konkrete anvisninger til radonsikring af eksisterende byggeri.

Bolig- og Planstyrelsen har i samarbejdet med Statens Institut for Strålebeskyttelse, Kræftens Bekæmpelse og med støtte fra Realdania udviklet hjemmesiden Radonguiden, hvor bygningsejerne kan læse om risikoen for radon, hvordan man måler radon og læse konkrete anvisninger til, hvordan man i det eksisterende byggeri kan sænke radonniveauet.

Den danske indsats for reduktion af radonudsættelsen hviler på mere end 30 års samarbejde mellem offentlige myndigheder med bidrag fra private aktører, og omfatter tiltag med effekt på områder, som over tid kan forventes at bidrage til en samlet reduktion af radonudsættelsen i Danmark.

Radon er en radioaktiv gas, der findes i jorden, som hverken kan ses eller lugtes. Radon kan trænge ind i en bygning gennem utætheder i terrændækket og bygningens fundament og har betydning for bygningens indeklima.

Bolig- og Planstyrelsen har på vegne af transport-, bygnings- og boligministeren udarbejdet en radonhandlingsplan, der skal styrke den langsigtede indsats mod radon.

Sammen med Realdania, Grundejernes Investeringsfond (GI) og Landsbyggefonden (LBF) har Bolig- og Planstyrelsen indgået en partnerskabsaftale om finansiering og implementering af en lang række af handlingsplanens andre initiativer, der skal integrere viden om radon og erfaring på området på tværs af samfundets sektorer.

Følg med på denne side for status på handlingsplanens initiativer.

Bygninger opføres efter de på opførelsestidspunktet gældende bestemmelser i bygningsreglementet. En bygningsejer med et enfamiliehus fra f.eks. 1998 skal derfor som udgangspunkt ikke ændre på indretning og konstruktion, hvis der kommer nye bestemmelser om dette efter opførelsen.