Altaner

Her kan du få viden om, hvad du kan gøre, hvis du er i tvivl om din altans sikkerhed. Du kan læse om, hvordan du kan identificere tegn på begyndende skader og nedbrydning, som bør undersøges nærmere af en fagperson. Og du kan læse om, hvordan du kan vedligeholde din altan og forebygge skader. 

 

Altankollaps i Danmark sker heldigvis sjældent. Når det sker, skyldes det, at altanen af forskellige årsager ikke længere har den oprindelige bæreevne. Altaners levetid afhænger bl.a. af den kvalitet, som altanen er opført i, de ydre, miljømæssige forhold altanen udsættes for, og af den løbende vedligeholdelse af altanen.  

 

 

• Understøttede altaner, hvor altanpladen understøttes af vægge, bjælker eller konsoller ved altanpladens ender. Du kan se et eksempel på en altan, som er understøttet med betonkonsoller i figur 1.
• Udkragede altaner, hvor altanpladen ”hænger” ud fra facaden uden understøtninger. Du kan se et eksempel på en altan, som er udkraget i figur 2. 
  
  

Understøttede altaner

En understøttet altan vil typisk være understøttet ved altanpladens ender af enten vægge, bjælker eller konsoller som vist på Figur 1.

 

Der er indstøbt stålarmering i betonen, som bruges til at forstærke og understøtte betonen i altanen. Det varierer fra altan til altan, hvor og hvordan den bærende armering er placeret. Det kommer an på måden, hvorpå altanen er konstrueret, da dette vil være afgørende for, i hvilket område af betonen der er behov for at forstærke med stålarmering.

 

Den bærende hovedarmering i simpelt understøttede altaner vil typisk være placeret i altanpladens underside og er normalt orienteret parallelt med facaden.

Ved tilstandsundersøgelser af understøttede altaner kan det være lige så vigtigt at kigge på tilstanden af den underliggende konstruktion (eksempelvis konsoller/bjælker som vist på Figur 1) som selve altanpladen.

 

Den fagperson, som foretager vurderingen af altanen, vil typisk også være i stand til at undersøge supplerende bygningsdele og bør i forbindelse med undersøgelsen af selve altanen også vurdere, om der er behov for at udføre yderligere undersøgelser på eventuelle supplerende bygningsdele.

Udkragede altaner

Udkragede betonaltaner anvendes som en fælles betegnelse for altaner, som ser ud til at ”hænge” på facaden jf. Figur 2.

 

Udkragede altaner ligner umiddelbart hinanden, men deres konstruktion kan være vidt forskellig. På ældre byggerier kan man typisk se to forskellige udformninger af den udkragede betonaltan:

 

• Altaner med udliggerjern
• Altaner, hvor etageadskillelsen lokalt er ført ud gennem facaden
  
  

Altaner med udliggerjern holdes oppe af stålbjælker (udliggerjern), som er fastgjort til bjælkelaget inde i bygningen og ført ud gennem facaden, hvor de er omstøbt med beton, jf. Figur 3 Tv.

Altaner med udliggerjern optræder typisk på byggerier fra perioden 1900-1960. Hvis altanpladen ser ud til at ”hænge” ud fra facaden (dvs. er udkraget), er udført i beton, og etageadskillelsen ellers er udført med træbjælkelag, er der stor sandsynlighed for, at altanen er konstrueret med udliggerjern. 

På ejendomme, hvor etageadskillelsen er udført i beton, ser man ofte altaner, som udgøres af en lokal udkragning af etagedækket. Du kan se et eksempel på dette på Figur 3 Th. 

Den primære bærende funktion i denne altantype er den indstøbte armering, som er ført med ud i altanen fra etageadskillelsen. Den bærende hovedarmering vil altså for denne altantype have en placering, som er orienteret vinkelret på facaden, som vist på Figur 3 Th.

Øvrige altantyper

De to overordnede altantyper – understøttende altaner og udkragede altaner – er, som nævnt, de to mest almindelige betonaltantyper på danske ejendomme. Der findes dog også en række øvrige altantyper, som enten er en variant eller kombination af den udkragede eller understøttede altan (Figur 4).

Det er overordnet set de samme skadesmekanismer og visuelle tegn på nedbrydning, der er gældende for alle betonaltaner. Dog skal skadernes betydning for altanernes holdbarhed og bæreevne altid vurderes i forhold til, hvordan altanen er konstrueret. Derfor bør en tilstandsvurdering af altanen også udføres af en person med den rette faglige og tekniske viden.

Generelle nedbrydningskendetegn

 

Rødbrune udfældninger i forbindelse med revner i betonen er en yderligere indikation på, at armeringen ruster, jf. Figur 6.

Nedbrydning af armeringen kan have betydning for en altans bæreevne. Hvis du observerer synlige tegn på, at armeringen i din altan ruster, er det vigtigt at få din altan undersøgt af en fagperson. 

Revner i beton kan dog have mange andre årsager og behøver ikke nødvendigvis at være relateret til nedbrydning af den indstøbte armering. Et eksempel på andre typer af revner kan være svindrevner (Figur 7) eller temperaturbetingede bevægelsesrevner, som dog også kan give anledning til armeringsrust og/eller generel betonnedbrydning, hvis ikke de håndteres.

Revner i betonen, som er orienteret planparallelt med altanens over- og underside kan bl.a. opstå, fordi betonen ikke er frostsikker, eller fordi den kemiske sammensætning af betonen er uhensigtsmæssig. I begge tilfælde vil tilgangen af fugt være afgørende for, om skader vil opstå. Disse overfladeparallelle revner kan i nogle tilfælde observeres som vandrette revner i altanernes forkanter (Figur 8), men kan også være skjult.

Før 1986 var fokus på betonkonstruktioners holdbarhed generelt lav. Derfor er det ofte tilfældigt, om betonen i konstruktioner opført før denne periode egner sig til at blive udsat for fugt eller ej.

Hvide udfældninger og/eller afskallende maling på undersiden af en altan vil være et tegn på, at der foregår en fugtgennemsivning i betonen. Dette kan være medvirkende til at starte nedbrydning af både beton og armering.

En nærmere beskrivelse af, hvad du som altanejer kan gøre for at forhindre fugtgennemsivning i betonen fremgår under ”Hvad kan der gøres for at forebygge nedbrydning af min betonaltan”.

Særligt for udkragede altaner

Den primære bærende del i udkragede altaner består enten af indstøbte udliggerjern eller indstøbt armering, som er orienteret vinkelret på bygningens facade (jf. Figur 3 og Figur 4). Revner, som er orienteret parallelt med facaden og altså vinkelret på den bærende armering, kan som tommelfingerregel være potentielt kritiske for konstruktionen.

For udkragede altaner er revner orienteret parallelt med facaden i altanens overside derfor særligt vigtige at holde øje med. Disse revner kan medføre alvorlig nedbrydning på de bærende armeringsjern, hvis revnerne har en dybde, der gør, at de når ned til armeringen.

Denne type revner kan, foruden risikoen for nedbrydning af den bærende armering, tyde på, at der er aktuelle problemer med altanens bæreevne. Derfor er det en god idé at kontakte en fagperson, hvis du som altanejer observerer sådanne revner på din udkragede altan. En fagperson med speciale i tilstandsvurderinger af betonaltaner (eksempelvis en rådgiver), vil kunne vurdere revnernes betydning for konstruktionen nærmere.

Revner i hulkehl, murværk og fuger, hvor altanpladen møder facaden, er også væsentlige at holde øje med. Revner i dette område kan nemlig give øget adgang for fugt i et kritisk område, hvilket kan være med til at starte nedbrydning af udliggerjern eller armering.

For altaner med udliggerjern gælder desuden, at revner, som er orienteret netop over udliggerjernene, parallelt med disse, kan indikere, at der foregår aktiv nedbrydning af udliggerjernene. Sådanne revner kan dog også være opstået i forbindelse med udstøbningen af betonen. Et yderligere tegn på, at nedbrydning foregår, vil være, hvis der i forbindelse med revnerne observeres en udbuling af betonen over udliggerjernene (Figur 13).

Særligt for understøttede altaner

I understøttede altaner er den bærende hovedarmering placeret i undersiden af altandækket og vil almindeligvis være orienteret parallelt med bygningens facade.

Synlige revner, der løber vinkelret på facaden, vil være særligt vigtige at holde øje med for understøttende altaner.  Det skyldes, at disse revner, afhængig af deres størrelse og forløb, kan medføre nedbrydning af den bærende hovedarmering, hvilket kan føre til en reduceret bæreevne af altanen.

Rødbrune udfældninger i forbindelse med revnen er desuden et yderligere tegn på, at udvikling af rust foregår på den indstøbte armering.

Revner som kun er synlige på undersiden af altandækket og som er orienteret vinkelret på facaden omkring altanens centerlinie kan antyde, at der er problemer med altanens bæreevne. Ligeledes kan (stor) nedbøjning af pladen indikere bæreevneproblemer.

Har du en understøttet altan og observerer du tværgående revner som beskrevet ovenfor eller stor nedbøjning, bør du som altanejer kontakte en fagperson, som kan undersøge din altans tilstand nærmere.

Nedbrydning uden synlige tegn

Der er en række synlige tegn på nedbrydning, du som altanejer kan holde øje med for at udbedre og forebygge nedbrydning af din altan.

Nedbrydning i beton kan dog også foregå uden det nødvendigvis viser sig i form af synlige skader eller tegn på nedbrydning på betonens overflade.

Eksempelvis kan betonen være delamineret, hvilket betyder, at betonen ikke længere er sammenhængende i hele betonens tværsnit (Figur 16) og delaminering omkring armeringsjern kan betyde, at disses bæreevne er er reduceret.