Ny guide skal styrke digitaliseringen af byggeriet
Publiceringsdato: 06/11/2019
Digitale værktøjer og arbejdsmetoder effektiviserer byggeri og bygningsdrift. Digitaliseringsguiden hjælper bygherren med at stille de rigtige krav til digitale værktøjer og arbejdsmetoder ved udbud af et byggeri og bygningsdrift.
Den nye Digitaliseringsguide skaber med gode råd og tjeklister et overblik over, hvordan digitalisering kan skabe værdi i byggeriet, og hvordan bygherrer kan tilrettelægge digitale krav i udbud af byggeprojekter. Guiden dykker desuden ned i udbudsmateriale fra tre byggeprojekter og giver konkrete eksempler på, hvordan digitale krav kan formuleres.
Digitaliseringsguiden præsenterer den værdiskabelse, der kan være i at stille digitale krav for både store og små bygherre samt offentlige, almene og private. Guiden giver også et overblik over internationale standarder, teknisk fælleseje, lovgivning, undersøgelse og håndbøger om digitalisering. Guiden er derfor også relevant for bl.a. rådgivere, entreprenører og leverandører.
Digitaliseringsguiden er udarbejdet af Bygherreforeningen for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som en del af indsatsen for at give bedre vejledning til bygherre om anvendelsen af digitale værktøjer.