Artikler

Der er et stadigt større fokus på ressourceforbrug og klimapåvirkning i byggeriet - samt en øget interesse for bæredygtighedscertificeringer. Derfor oplever flere producenter efterspørgsel på EPD’er. Med en verificeret EPD har man som producent dokumentation for byggevarens samlede miljøpåvirkning – og dermed en potentiel konkurrencefordel. Man har også mulighed for en grønnere forretningsmodel og for at øge sin transparens over for kunderne – i forhold til miljøansvar.

En EPD eller miljøvaredeklaration fortæller om et byggeprodukts miljøpåvirkning.

Forkortelsen EPD stammer fra den engelske betegnelse Environmental Product Declaration og dokumenterer en byggevares miljøpåvirkninger, ressourceforbrug og affaldsgenerering igennem hele dens livscyklus - i relation til byggeri og anlæg. En EPD siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt et byggeprodukt er bæredygtigt eller ej. En EPD kan bruges, når du vil sammenligne to eller flere byggematerialers miljøpåvirkning på dit planlagte byggeri.

En EPD er mere omfattende end andre varedeklarationer

En EPD er mere omfattende end de varedeklarationer, du kender fra dagligvarerne i supermarkedet. En EPD består overordnet af en produktbeskrivelse, en materialesammensætning og en miljøvaredeklaration.En EPD viser de udledninger (fx af CO₂) og det ressourceforbrug (råvarer, energi- og vandforbrug samt affald), produktet har i sin levetid (eller livscyklus). Det vil sige, at man i en EPD både kan se, hvad miljøpåvirkningen er ved at udvinde råstofferne og producere et byggemateriale, og hvad det betyder for miljøet, når bygningen er i drift, skal vedligeholdes og endelig rives ned.

Byggevarens livscyklus

En EPD er som sagt designet til at se på et byggeprodukts miljøpåvirkning i hele dets levetid. En EPD er derfor hovedsageligt baseret på en livscyklusvurdering (LCA) af det konkrete byggeprodukt ud fra en række specifikke beregningsregler kaldet Product Category Rules (PCR'er). Kort fortalt skal en EPD som minimum dokumentere den miljøpåvirkning, der er forbundet med byggeproduktets: 

• Produktionsfase (A1-A3) 
• Bortskaffelsesfase (C1-C4) 
• Næste produktionssystem (D).
  
  

De resterende faser i byggevarens samlede livscyklus er stadig valgfrie at inkludere i en EPD. 

Med udgangspunkt i EPD’er for byggevarer med samme funktion kan man i designfasen identificere den kombination af byggevarer, der giver den mindst belastende miljøprofil.En LCA på bygningsniveau beskriver hele bygningens miljøpåvirkning over dens livscyklus. Den kan både tages i brug som et beslutningsstøtteværktøj, hvor materialer og byggeprodukter sammenlignes og vurderes op mod hinanden, eller bruges som et dokumentationsværktøj i forbindelse med bygningscertificeringer som fx DGNB. 

En EPD er frivillig

1. januar 2023 blev der indført krav om livscyklusvurderinger (LCA’er) for nybyggeri i bygningsreglementet, og derfor stiger efterspørgslen på verificeret dokumentation for byggevarernes miljøpåvirkning.

Men at udarbejde en EPD på sit produkt er pt. frivilligt. Vælger man at udvikle en EPD, skal den dog leve op til kravene i standarderne ISO 14025 og EN 15804 – også kaldet ’EPD-standarden’. Som producent er det vigtigt at være opmærksom på, at den ’gamle’ udgave af EPD-standarden (EN 15804+A1) blev udfaset i november 2022. Det betyder, at den aktuelle udgave af EPD-standarden i skrivende stund er EN 15804+A2.

Læs mere om EPD’er og den forventede fremtidige udvikling på området her

Film

For mere viden om EPD'er kan du se følgende film: Hvad er en EPD?

FAQ

For mere viden om EPD'er kan du orientere dig i følgende FAQ: Hvad er en EPD – og hvad er formålet med den?

Slide 

Slides om hvad er en EPD er - og hvorfor skal man have en? 

Der findes EPD’er på mange forskellige produkttyper, fx på fødevarer og elektricitet. Men EPD’er kan ikke sammenlignes på tværs af produkttyper. I byggeriet skal EPD’erne følge EPD-standarden for byggevarer EN 15804 - også kaldet for ”EPD-standarden”.

Overordnet set er der tre typer af EPD’er for byggevarer:

1. En branchespecifik EPD - som er baseret på et gennemsnit for en branche eller produkttype

Det kan være et gennemsnit for fx betonelementer, konstruktionstræ eller tegl/mursten. EPD’en baseres på et datagennemsnit fra branchen, fx på en dominerende andel af repræsentative producenter. Derfor bistår brancheforeningerne ofte producenterne med at få udarbejdet en EPD, som den samlede branche kan gøre brug af. 

2. En produktspecifik EPD for en specifik byggevare

Det kan fx være en bestemt type isoleringsmateriale fra en bestemt producent. En produktspecifik EPD kan også dække over et helt produktsortiment. Hvis et produkt fx indeholder forskellige typer af overfladebehandlinger eller farveudgaver, så kan flere produkter inddrages i én produktspecifik EPD.

3. En projektspecifik EPD – som er en produktspecifik EPD med projektspecifikke data

En projektspecifik EPD skal altid baseres på og referere til en eller flere produktspecifikke EPD’er. I en projektspecifik EPD er der bare også anvendt projektspecifikke data, fx kørselsafstand til en specifik byggeplads. De produktspecifikke EPD’er skal være registreret hos en programoperatør, og de tjener som reference-EPD for den tilknyttede projektspecifikke EPD. 

Generiske data er stadig en stor del af datagrundlaget i LCA-beregningerne

Generiske data bruges til LCA på bygningsniveau, når der ikke findes EPD’er på de anvendte byggevarer. Generiske data dækker for det meste et branchegennemsnit og er ikke lige så præcise som EPD’er.

Hvilken type EPD, der skal bruges, afhænger af detaljegraden og tidspunktet

Det er ikke lovpligtigt at bruge EPD’er, når der beregnes LCA’er på bygningsniveau. Man skal derfor se på detaljegraden i det specifikke udbud eller tilbud - samt på tidspunktet i projektprocessen i forhold til at vurdere, hvilken type EPD der er relevant at bruge.

1. Tidligt i design- og projekteringsfasen, hvor forskellige materialevalg eller designløsninger er i spil, vil man typisk bruge generiske data eller branchespecifikke EPD’er for en given produktgruppe.

    

2. Når det defineres, hvilket produkt og hvilken producent der skal anvendes i det faktiske byggeri, er det en fordel at bruge produktspecifikke EPD’er, hvis de kan fremskaffes. Produktspecifikke EPD’er er som udgangspunkt altid mere præcise end både generiske data og branchespecifikke EPD’er.

    

3. Når bygningens endelige klimapåvirkning skal dokumenteres i den afsluttende fase, er det en fordel at benytte EPD’er, som repræsenterer de faktisk anvendte byggevarer. Det giver så præcis en LCA-beregning som muligt. Det betyder, at passende produkt- eller projektspecifikke EPD’er bør være førstevalg. Det gælder særligt for byggerier, som skal overholde en grænseværdi - samt for alle udbud, hvor bygherren har fastsat mere ambitiøse grænseværdier for bygningens samlede klimapåvirkning.

Læs mere om EPD’er, og hvorfor det er en god idé at have en

 
Film

For mere viden om EPD'er kan du se følgende film: Typer af EPD'er 

FAQ

For mere viden om EPD'er kan du orientere dig i følgende FAQ: Hvad er en EPD – og hvad er formålet med den?

Slide 

Slides om Hvilke typer af EPD’er findes der?

Skal du som producent i gang med at udarbejde en EPD, kan det være en god idé at få hjælp fra en LCA-konsulent. De kan svare på produktspecifikke spørgsmål og hjælpe med at forventningsafstemme både proces og økonomi baseret på din specifikke situation. 

Der findes ikke en dansk database over LCA-konsulenter, og det kræver heller ikke nogen certificering at arbejde som LCA-konsulent i Danmark. Det er en teknisk svær proces at beregne den LCA, som ligger til grund for EPD’en, og langt fra alle bæredygtighedskonsulenter har de nødvendige kompetencer til at kunne udføre LCA-beregninger korrekt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom og se sig for.

Tjek validerede EPD’er
Det kan være en god idé at kigge andre validerede EPD’er igennem – fx på EPD Danmarks hjemmeside. Her vil du kunne se, hvilken LCA-konsulent der har stået for at udarbejde den pågældende EPD. På den måde har du dokumentation for, at konsulenten i hvert fald har prøvet kræfter med processen tidligere og ikke er helt ny på området. 

Spørg en tredjepartsverifikator

Du kan også kontakte en tredjepartsverifikator. De tilbyder nemlig ofte forskellige services inden for udarbejdelse af LCA-beregninger til EPD’er, og de vil kunne anbefale LCA-konsulenter med erfaring på området.

Tjek listen

Sidst men ikke mindst kan du se på listen over LCA-konsulenter fra The International EPD Systems (environdec.com). Her kan du bl.a. filtrere på danske konsulenter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at listen er åben for alle. Derfor kan du ikke være sikker på, at de oplistede LCA-konsulenter nødvendigvis har erfaring med at udarbejde EPD’er for byggevarer.

Læs mere om EPD’er, og hvad du skal være opmærksom på som byggevareproducent her

Film 

Hvis du vil vide mere om LCA-konsulenter kan du se følgende film: Hvilke aktører er involveret i EPD'er? og Opmærksomhedspunkter i udarbejdelsesprocessen af EPD'er

FAQ

For mere viden om LCA-konsulenter kan du orienterer dig i følgende FAQ: Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?

Slides 

Slides om: Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?

Det er en god idé at registrere dig hos en programoperatør, inden du går for meget i gang. Det skyldes, at der kan være lidt forskellige retningslinjer eller programinstruktioner samt specifikke skabeloner, som skal bruges afhængigt af den enkelte programoperatør.

Blandt programoperatørerne anvender danske producenter typisk EPD Danmark, EPD Norge, tyske IBU eller The International EPD System. De er alle medlem af ECO Platform, der er den samlende organisation for europæiske EPD-programoperatører.

Det er, når du vælger, vigtigt at være opmærksom på disse tre forhold: 

• Pris: Prisen for udgivelse og tillægsydelser kan variere blandt de forskellige EPD-programoperatører.
• Geografi: Hvor er dine kunder? Har du fx mange norske kunder, kan det være en fordel at få udgivet din EPD hos EPD Norge, som er den nationale programoperatør i Norge.
• Flere markeder: Flere nationale programoperatører har indgået gensidige anerkendelsesaftaler ift. udgivelsen af EPD’er. Det gælder fx for EPD Danmark, EPD Norge, tyske IBU og The International EPD System. Det betyder, at en EPD, som er udgivet hos én af disse programoperatører, også kan udgives hos de øvrige. Der vil dog stadig være registreringsomkostninger forbundet med udgivelsen.

Læs mere om EPD’er, og hvordan du markedsfører din EPD her

Film

For mere viden om EPD'er kan du se følgende film: Hvilke aktører er involveret i EPD'er? og Opmærksomhedspunkter i udarbejdelsesprocessen af EPD'er

FAQ

For mere viden om EPD'er kan se se følgende FAQ: Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?

Slides

Slides om EPD'er: Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?

1. EPD-standarden

Indholdet i en EPD skal leve op til kravene i standarderne ISO 14025 og EN 15804 – også kaldet ’EPD-standarden’. 5. november 2019 udkom der en revideret udgave af EPD-standarden (EN 15804+A2), og i en overgangsperiode frem til 5. november 2022 kunne den gamle standard (EN 15804+A1) fortsat benyttes. Den nye standard har medført ændringer i kravene til udformningen af EPD’er, så de som minimum skal dokumentere den miljøpåvirkning, der er forbundet med byggevarens ’produktionsfase’, ’bortskaffelsesfase’ samt ’næste produktionssystem’. For at EPD’en kan udgives hos en programoperatør, skal den også følge den pågældende programoperatørs programinstruktioner. Disse kan bl.a. omfatte krav til formålsbeskrivelse, gyldighed og udgivelse.

2. PCR

PCR står for Product Category Rules og angiver, hvilke regneregler EPD’en er udarbejdet efter. Den information skal altid fremgå af EPD’en og kan ofte findes i et baggrundsafsnit. I Danmark henvises der ofte til ’EPD-standarden’, men her mener man i virkeligheden den grundlæggende PCR (EN 15804). Hvad angår byggevarer, skal en EPD altid udformes efter EN 15804. Det kan også være nødvendigt at bruge en komplementær cPCR. En cPCR definerer de specifikke, tekniske betingelser, krav og hvilke faser der skal inkluderes, samt hvilke beregningsregler der skal anvendes, når der udarbejdes en EPD for en specifik produktgruppe. Det gælder fx for tegl, beton- eller trævarer.

3. Livscyklusfaser

Når der skal indsamles data til en EPD, tager man udgangspunkt i byggevarens fire livscyklusfaser og miljøpåvirkningen af ”næste produktionssystem”. De faser, som er obligatoriske at inkludere i en EPD, er ’produktionsfasen’, som handler om råstoffer, transport og materialefremstilling - ’bortskaffelsesfasen’, der dækker nedrivning, transport til affaldsbehandling, selve affaldsbehandlingen og bortskaffelsen – og som den sidste fase ’næste produktionssystem’, der fokuserer på genbrug, genanvendelse eller genvinding. 

Læs mere om EPD’er, og hvad du skal være særligt opmærksom på som producent i udarbejdelsesfasen her. 

Film

For mere viden om udarbejdelsen af EPD'er se følgende film: Hvilke aktører er involveret i EPD'er? og Opmærksomhedspunkter i udarbejdelsesprocessen af EPD'er

FAQ

For mere viden om udarbejdelsen af EPD'er se følgende FAQ: Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?

Slides

Slides om EPD'er: Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?

En ’digitaliseret EPD’ er ikke bare et andet udtryk for, at EPD’en er udgivet hos en programoperatør - eller på anden vis ligger tilgængelig online. En digitaliseret EPD er udgivet i et digitalt format, som gør det nemmere at arbejde med den i LCA-beregningen på bygningsniveau. Læs mere om digitaliserede EPD’er her.

Med den stigende efterspørgsel på EPD’er følger også nye forventninger og ønsker til, hvordan EPD’er nemmere kan udvikles direkte i værktøjer hos fx brancheforeninger og større industrivirksomheder.

En digitaliseret EPD kan være en fordel for andre aktører i byggebranchen - fx for en rådgivende ingeniør, som er ansvarlig for LCA-beregningen af et nybyggeri og derfor skal bruge data på de byggevarer, der indgår i byggeriet. Et byggeri består af mange forskellige byggevarer, og derfor kan det være en fordel for de rådgivende ingeniører at anvende materialer med digitaliserede EPD’er, da EPD’erne så er lette at importere til LCA-værktøjer. Det kan også minimere risikoen for, at en rådgiver senere i processen manuelt indtaster data fra EPD’en forkert i et LCA-værktøj. 

Der er ingen formelle krav om at digitalisere sin EPD – og det er et aktivt tilvalg, den enkelte producent skal tage.

En EPD kan overordnet digitaliseres efter to forskellige formater:

• LCAbyg-format (kun EPD Danmark og kun til LCAbyg-værktøjet)
• ILCD+EPD-formatet, som er det godkendte format blandt alle EPD-systemer under ECO Platform.
  
  

En EPD kan digitaliseres på to måder:

• Den eksterne LCA-konsulent eller den interne LCA-ekspert, der udarbejder EPD’en, kan stå for at digitalisere den.
• Flere operatører tilbyder også at stå for digitaliseringen.

Læs mere om EPD’er i det generelle informationsmateriale målrettet producenter her  

Film 

Hvis du vil vide mere om digitalisering kan du se følgende film: Hvilke aktører er involveret i EPD'er? og Opmærksomhedspunkter i udarbejdelsesprocessen af EPD'er

FAQ

For mere viden om digitalisering kan du orienterer dig i følgende FAQ: Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?

Slides 

Slides om: Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?

Hvor lang tid tager det?

Det er svært på forhånd at sige, hvor lang tid det tager at udarbejde en EPD, fordi det afhænger af mange forskellige faktorer og aktører. Ventetiden hos både LCA-konsulenter og verifikatorer kan fx have stor betydning for processen, og man skal ikke blive overrasket, hvis det tager op mod et år.

Vælger man at benytte sig af en LCA-konsulent, tager det ofte mellem fire og seks måneder, fra man har kontaktet konsulenten, til EPD’en er udarbejdet – heraf går langt størstedelen af tiden med indsamling af de nødvendige data. Er det en nyopstartet produktion, kan det endda være nødvendigt at indsamle data for et helt år for at sikre en tilstrækkelig årstidsmæssig variation. Det er dog i nogle tilfælde muligt at udarbejde en EPD på baggrund af fx tre måneders produktion. I de tilfælde skal EPD’en kvalitetssikres efter 12 måneder for derved at sikre, at resultaterne i EPD’en stadig er korrekte, og at de repræsenterer et års produktion. Dette kan man med fordel afstemme med verifikatoren.

Har LCA-konsulenten meget erfaring på området, vil tredjepartsverifikationen typisk tage to til fire uger. Har LCA-konsulenten derimod ikke har særlig meget erfaring, kan det tage noget længere tid, fordi der typisk er behov for større ændringer i beregningen, før den kan godkendes.  

Hvad koster det?
Prisen for en EPD kan variere meget, og man kan derfor ikke angive nogen meningsfuld gennemsnitspris. Prisen afhænger primært af følgende fire forhold:

1. Udarbejdelse
Det kan være kompliceret at indsamle de nødvendige data, beregne produktets LCA og udarbejde den endelige EPD. Har man ikke de nødvendige ressourcer internt i virksomheden, skal man afsætte penge til en ekstern LCA-konsulent. Men også selvom man får hjælp fra en ekstern LCA-konsulent, skal man afsætte et betydeligt antal timer til at hjælpe LCA-konsulenten med fx dataindsamling og granskning af produktionsprocesserne. Som hovedregel skal man ikke forvente priser under 100.000 DKK, men i stedet forberede sig på priser fra omkring 120.000 DKK og op, afhængigt af hvor kompleks byggevaren og produktionen af den er.

2. Verifikation
Man betaler tredjepartsverifikatoren for at verificere sin EPD. Det koster typisk mellem 20-30.000 DKK og omkring 5.000 DKK ekstra pr. yderligere EPD. Har man ikke de korrekte data på plads i første omgang, kan EPD’en ikke verificeres, og så koster det en ekstra runde med verifikatoren at få EPD’en godkendt. 

3. Offentliggørelse
Man betaler typisk et årligt administrationsgebyr til EPD-programoperatøren, og der er også udgifter til udvikling af et eventuelt tillægsblad, oversættelser til andre sprog eller digitalisering af EPD’en, hvis man ønsker det. De aktuelle priser kan findes på de respektive programoperatørers hjemmesider. 

4. Revision
Når EPD’en er udgivet, er den gyldig i fem år, medmindre der sker væsentlige ændringer i produktionen. Herefter er der omkostninger til genverificering hos en verifikator. Der kan også være yderligere udgifter, hvis selve EPD’en skal tilrettes i samme omgang.  

Læs mere om EPD’er, og hvad du skal være særligt opmærksom på som producent i udarbejdelsesfasen her.  

Film 

Hvis du vil vide mere om EPD'er kan du se følgende film: Hvilke aktører er involveret i EPD'er? og Opmærksomhedspunkter i udarbejdelsesprocessen af EPD'er

FAQ

For mere viden om EPD'er kan du orienterer dig i følgende FAQ: Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?

Slides 

Slides om: Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?

Det er en relativt kompliceret proces at udarbejde en EPD, der lever op til de gældende standarder. Det involver hele fire aktører at få den udarbejdet, verificeret og offentliggjort:

• Producenten
  Producenten ejer byggevaren, der skal deklareres. Det er derfor producenten, der udvikler - eller som minimum bestiller EPD’en. Dermed er producenten også i sidste ende ansvarlig for, at EPD’en er korrekt udarbejdet, og for, at de rigtige data er anvendt i beregningen. 

  
  

• LCA-konsulent (intern eller ekstern)
  En LCA-konsulent kan udarbejde (eller hjælpe med at udarbejde) en EPD og en LCA. Især større virksomheder har deres egne LCA-kyndige ansat. Der findes også mange eksterne LCA-konsulenter og -rådgivere, der udarbejder LCA’er og EPD’er for producenter, som ikke selv har tiden eller kompetencerne. LCA-konsulenten vil også kunne hjælpe virksomheden med at indsamle de nødvendige data.

• Tredjepartsverifikator
  Verifikatoren er en uafhængig tredjepart, der verificerer EPD’en i henhold til EPD-standarden (EN 15804) og eventuelt supplerende cPCR-regler. Verifikatoren sørger også for at verificere, at EPD’en er udarbejdet i henhold til de programinstruktioner, der er gældende hos den programoperatør, hvor EPD’en skal udgives.
  
  

• EPD-programoperatør
  Når EPD’en er verificeret, kan EPD’en registreres hos den valgte programoperatør, som offentliggør EPD’en. 

Når EPD’en er udarbejdet og offentliggjort, vil fire instanser potentielt være i berøring med den:

• Bygherrer
  Bygherren bruger EPD’er, fordi ansvaret for at udarbejde den obligatoriske klimaberegning på bygningsniveau, som skal indleveres til myndighederne efter byggeprojektets afslutning, er placeret her. Ved nybyggeri på over 1.000 m2 er bygherren også ansvarlig for, at bygningens samlede klimapåvirkning ikke overstiger grænseværdien (der blev indført 1. januar 2023)på max. 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år. Private bygherrer kan desuden frit bestemme, hvordan et udbudsmateriale for byggeri udformes, så længe byggeriet lever op til de gældende regler i bl.a. Bygningsreglementet.

• Rådgivere
  Berørte rådgivere kan fx være ingeniører og arkitekter, der skal stå for et byggeris livscyklusvurdering (LCA). Det er rådgiverens ansvar at udføre selve LCA-beregningen på bygningsniveau – og derfor også hans eller hendes ansvar at indhente de nødvendige byggevaredata som fx en konkret byggevares EPD. 

• Entreprenører og håndværkere
  Entreprenører og håndværkere på byggeprojektet har berøring med EPD’er i relation til materialemængder og de faktisk anvendte byggevarer, som entreprenøren eller håndværkeren står for at indkøbe. Entreprenøren skal sikre, at de byggevarer, der er projekteret med, også er dem, der rent faktisk bygges med. Erstattes ét materiale med et andet i løbet af byggeprocessen, skal entreprenøren sørge for at give rådgiveren besked og evt. levere de nye aktuelle EPD’er. På den måde sikres det, at den endelige LCA, som afleveres som dokumentation for byggeriets klimapåvirkning, også stemmer overens med det byggeri, der rent faktisk er opført.
  
  

• Byggecentre
  Danske byggecentre oplever generelt en stigende efterspørgsel på og forventning til, at de kan udlevere EPD’er på de byggevarer, de sælger til deres professionelle kunder, fx entreprenøren.

Læs mere om de forskellige aktører og deres rolle ift. EPD’er her

Film 

Hvis du vil vide mere om EPD’ens aktørlandskab kan du se følgende film: Hvem laver og bruger EPD'er?

FAQ

For mere viden om EPD’ens aktørlandskab kan du orienterer dig i følgende FAQ: Hvem laver og bruger EPD'er?

Slides

Slides om: Hvem laver og bruger EPD'er?

Klimakravene i Bygningsreglementet (BR18), der blev indført 1. januar 2023, betyder, at nye bygningers samlede klimapåvirkning skal dokumenteres. Denne dokumentation kan leveres i form af en LCA på bygningsniveau. Her udgør miljødata, fx fra EPD’er, en grundsten. Der er dog ikke noget direkte krav om, at der skal anvendes EPD’er i forbindelse med LCA’er på bygningsniveau. Der må gerne anvendes generiske data, men det gør - alt andet lige – beregningsgrundlaget mere usikkert i forhold at vurdere byggeriets reelle klimapåvirkning. EPD’er vil således være at foretrække – og det giver produkter med EPD’er en konkurrencefordel. Også fordi EPD’er typisk giver ekstra point, når bygherrer ønsker at certificere deres byggeri via en certificeringsordning for bæredygtighed som fx DGNB, som efterhånden er en udbredt ordning i Danmark.

Men det kræver, at kunderne ved, at dit produkt har en EPD.

Hvad skal du huske:

1. Overhold markedsføringsloven
   Bruger du din EPD aktivt i din markedsføring, skal du naturligvis huske at overholde markedsføringsloven – og den særlovgivning, der eventuelt måtte gælde inden for specifikke brancheområder. Det anbefales derfor, at man sætter sig ind i den gældende lovgivning, inden man anvender EPD’er i sin markedsføring.
   
   
2. Dokumentér dine udsagn
   Det er vigtigt at være opmærksom på, at de udsagn, der anvendes i markedsføringen, skal kunne dokumenteres. Kan de ikke det, er det vildledende markedsføring - og i strid med markedsføringsloven. I de senere år har der i byggebranchen været mange eksempler på såkaldt ”greenwashing”, hvor der har manglet dokumentation for brugen af udsagn som fx ’klimavenlig’, ’miljøvenlig’ og ’bæredygtig’.
   
   
3. Orientér dig i forbrugerombudsmandens kvikguide
   Forbrugerombudsmanden udgav i 2021 en kvikguide, man med fordel kan orientere sig i. Guiden beskriver, hvad man som virksomhed skal være opmærksom på, når man markedsfører et produkt på at have en lav miljøbelastning. Du kan downloade kvikguiden på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.
   
   
4. Gør EPD’en tilgængelig i forskellige benchmarkingværktøjer
   Når du markedsfører din EPD, kan det også være relevant at gøre den tilgængelig i forskellige EPD-benchmarkingværktøjer som fx LCAbyg, EC3 (Building Transparency), EPD Analyzer og One Click LCA Planetary, der alle benyttes af rådgivere og andre aktører i byggebranchen til at beregne en LCA på bygningsniveau.
   
   

Find mere viden om EPD’er i det generelle informationsmateriale vedr. EPD’er målrettet producenter.

Film 

Hvis du vil vide mere om markedsførings kan du se følgende film: Gevinster ved EPD'er

FAQ

For mere viden om markedsføring kan du orienterer dig i følgende FAQ:  Gevinster ved EPD'er

Slides

Slides om: Gevinster ved EPD'er

• Data skal basere sig på et helt produktionsår
  Produktionsdata for en EPD bør som hovedregel basere sig på data fra et helt produktionsår. I nogle tilfælde kan det være muligt at udarbejde sin EPD på baggrund af fx tre måneders produktion, men i de tilfælde skal EPD’en kvalitetssikres efter 12 måneder. På den måde kan man sikre, at resultaterne i EPD’en stadig er korrekte, og at de repræsenterer et års produktion. Beslutningen om, hvordan man griber det an, kan man med fordel afstemme med en verifikator.
  
  
• EPD’en bygger på en livcyklusvurdering (LCA)
  Grundlaget for en EPD er en livscyklusvurdering (LCA) af et produkts samlede miljøpåvirkning. De data, der bruges i LCA’en, skal for så vidt muligt være verificerbare. Det kan selvfølgelig være vanskeligt at sikre, når det drejer sig om nye innovative byggevarer og produktionssystemer. Derfor kan det være nyttigt allerede i begyndelsen af EPD-udarbejdelsen at forberede sig på dataindsamling, og at man senere skal kunne opdatere sin EPD på en nem måde. Det kan du fx gøre ved løbende at dokumentere ændringer i produktionen eller i selve produktet. Ændrer du i selve produktets indhold, kan de ændringer implementeres i EPD’en med det samme. Ændrer du i produktionsmetoden, skal data indsamles i fx tre måneder, før ændringerne kan implementeres i EPD’en.

• Scenarierne for byggevarens indvirkning på næste produktionssystem skal indgå
  Som en del af LCA’en skal du bl.a. se på scenarierne for et produkts påvirkning af ’næste produktionssystem’. Scenarierne skal baseres på praktiske og eksisterende genanvendelses- eller affaldshåndteringssystemer. Det betyder, at du - hvis du designer et retursystem eller lignende - skal bevise, at det kan fungere i praksis. Og dét kan være udfordrende.
  
  

• Prisen for en EPD kan variere meget
  Prisen for en EPD afhænger af hele fire forhold: udarbejdelse, verifikation, offentliggørelse og behov for digitalisering – og kan derfor variere meget.
  
  

• Processens længde kan også variere meget
  Hvor lang tid det tager at få udarbejdet en EPD afhænger både af forskellige faktorer omkring produktet – men også af de aktører, som er involveret undervejs. De har hver især betydning for, hvor lang tid der går, fra du starter dataindsamlingen, til din EPD er verificeret og offentliggjort.

Læs mere om, hvordan man som startup forholder sig til EPD’er her 

Du kan også med fordel se på det generelle informationsmateriale vedr. EPD’er målrettet producenter her.

Film 

Hvis du vil vide mere om startup-virksomheder og EPD'er kan du se følgende film: Startup-virksomheder og EPD'er

FAQ

For mere viden om startup-virksomheder og EPD'er kan du orienterer dig i følgende FAQ: Startup-virksomheder og EPD'er

Slides

Slides om: Startup-virksomheder og EPD'er

De seks mest relevante faktorer ift. vurderingen af en EPD’s validitet er:

1. EPD-standarden
   En EPD skal være udviklet i henhold til ISO 14025 og EN 15804, være verificeret af en uvildig tredjepartsverifikator og registreret hos en programoperatør.
   
   
2. Gyldighed
   En EPD skal være gyldig på det tidspunkt, hvor byggevarerne blev anvendt i byggeriet, og/eller på tidspunktet for færdigmelding af byggeriet. EPD’er er kun gyldige i fem år, hvorefter de skal genverificeres.
   
   
3. Det deklarerede produkt
   En EPD skal repræsentere det anvendte produkt. Det vil sige, at det deklarerede produkt i EPD’en skal svare til det konkrete produkt, der anvendes i byggeriet.
   
   
4. En reference-EPD
   En projektspecifik EPD skal bygge på en verificeret og gyldig produktspecifik EPD – også kaldet en reference-EPD.
   
5. Byggevarens funktionelle egenskaber – og omregning af enheder
   Byggevarens funktionelle egenskaber er fx tryk- og trækstyrke, isoleringsevne, brandegenskaber, levetider og akustiske egenskaber. De kan variere meget fra produkt til produkt og har betydning for, hvilket materiale der passer bedst ind i det samlede byggeri. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken funktionel eller deklareret enhed EPD-resultaterne er opgjort i. Det kan fx være kvadratmeter, kilo eller kubikmeter. De stemmer nemlig ikke altid overens med de enheder, som de forskellige LCA-værktøjer (fx LCAByg) opgør data i. Omregningen af enheder er ofte en fejlkilde i LCA på bygningsniveau.
   
   
6. Tid og sted
   EPD’en skal være repræsentativ i forhold til tid og sted. Det betyder, at EPD’en skal være udarbejdet, så den afspejler både den geografi og den tidsmæssige horisont, også kaldet betragtningsperiode, som man ønsker for klimaberegningen. Visse EPD’er, som eksempelvis følger et supplerende PCR-regelsæt, kan have en funktionel enhed, som er defineret med en anderledes betragtningsperiode end de 50 år, der er standard for livscyklusvurderingen på bygningsniveau. Man skal derfor sikre sig, at betragtningsperioden er sammenlignelig.
   
   

Er der ikke udarbejdet en EPD, må du bruge generiske data
Hvis man som rådgiver står med et produkt uden en udarbejdet EPD, er man nødt til at anvende branchespecifikke EPD’er (hvis de er tilgængelige) eller generiske data i stedet. Der må ikke anvendes andre generiske data i beregningen af LCA på bygningsniveau end de data, der fremgår af Bilag 2, Tabel 7 i Bygningsreglementet. Det generiske datagrundlag kan downloades fra Bygningsreglementets hjemmeside.

Få styr på, hvilke data fra en EPD, der skal bruge i en LCA på bygningsniveau, i denne video.

Film 

Hvis du vil vide mere om validitet kan du se følgende film: Hvad er vigtigt at vide om EPD'er og LCA? og Tjek validiteten af de forskellige EPD-typer

FAQ

For mere viden om validitet kan du orienterer dig i følgende FAQ: Hvordan læses og valideres en EPD?

Slides

Slides om: Hvordan læses og valideres en EPD?

Det anbefales, at EPD’er primært hentes fra EPD-programoperatørerne eller fra fælles EPD-platforme – eller sekundært fra producenter, brancheforeninger og grossister. På den måde kan du sikre dig, at EPD’erne er godkendte og verificerede.

Der findes fem steder, hvor du kan indhente EPD’er:

1. Fælles databaser/platforme

   De fleste europæiske programoperatører opererer under paraplyorganisationen ECO Platform, som bl.a. sikrer, at medlemmerne lever op til standardens krav. ECO Platforms ”fællesdatabase” ECO Portal kan derfor være en nem vej til at finde internationale EPD’er: https://www.eco-platform.org/epd-data.html.

   
   Der findes også en håndfuld EPD-databaser. Ikke alle databaser følger dog kvalitetssystemet, som EPD-programmerne følger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt den pågældende EPD følger den europæiske standard for byggevarer EN 15804 og ikke er forældet. En EPD skal genverificeres hvert femte år for at være gyldig.

    

2. EPD-programoperatører
   EPD’er kan også findes på programoperatørernes hjemmesider, fx:
   

   EPD Danmark (Danmark)

   EPD Norge (Norge)

   The international EPD System (Sverige m.fl.)

   IBU (Tyskland)

   BRE (England)

   RTS EPD (Finland).
   
   

3. Byggevareproducent
   Hos producenten henter du typisk EPD’en på deres hjemmeside – eller rekvirerer den via salgsafdelingen, den tekniske afdeling eller produktionen. Når du efterspørger EPD’er direkte hos producenten, skal du være opmærksom på, at ikke alle led i virksomheden nødvendigvis kender til udtrykket ’EPD’. Hos producenten kan EPD’en også være kendt som ’miljødokumentation’, ’miljøvaredeklaration’, ’miljødata’ eller lignende.
   
   
4. Byggecentre og grossister
   Brancheforeningen Danske Byggecentre samler EPD’er for byggevarer i databasen BygDok.dk. De enkelte forhandlere og distributører af byggematerialer vedlægger også typisk EPD’er, hvis producenten har udarbejdet en.
   
   
5. Brancheforeninger
   Flere brancheforeninger har taget initiativ til at udarbejde branchespecifikke EPD’er. Det gælder bl.a. inden for beton, mursten, trækonstruktioner og tagrør til stråtækte tage og facader. Branchespecifikke EPD’er vil bl.a. kunne hentes på brancheforeningernes hjemmesider.
   
   

Få et overblik over, hvilke EPD’er der kan bruges hvornår, i videoen herunder

Film 

Hvis du vil vide mere om validitet kan du se følgende film: Hvad er vigtigt at vide om EPD'er og LCA? og

Tjek validiteten af de forskellige EPD-typer

FAQ

For mere viden om EPD’ens aktørlandskab kan du orienterer dig i følgende FAQ: Hvordan læses og valideres en EPD?

Slides

Slides om: Hvordan læses og valideres en EPD?

Som entreprenør eller håndværker kan ens rolle ift. EPD’er variere afhængig af projekttype, entreprisetype og -størrelse, de enkelte entreprisefirmaer, og hvordan den samlede projektgruppe i det konkrete byggeri er sammensat.

Få her fire gode råd til arbejdet med EPD’er:

1. Anvend de byggevarer, der er projekteret med

   EPD’er er blandt grundstenene, når bygningens samlede klimapåvirkning skal beregnes (LCA på bygningsniveau). Derfor skal entreprenøren sikre, at der kun anvendes de byggevarer, som byggeriet er projekteret med. Hvis der er ændringer, skal entreprenøren sørge for, at der anvendes materialer med en miljøpåvirkning svarende til – eller mindre end – de oprindelige materialers miljøpåvirkning. Ellers kan det ende med, at byggeriet ikke overholder CO₂-grænseværdien, som gælder for nybyggeri over 1.000 m². Entreprenøren skal også videregive EPD’en for den nye byggevare til rådgiveren med ansvar for LCA’en, så bygherren i sidste ende modtager dokumentation for det faktisk opførte byggeri.

    

2. Gør bygherren opmærksom på din erfaring med klimavenligt byggeri

   Hvis du har stor erfaring med klimavenligt byggeri – og har et godt materialekendskab, kan det skabe merværdi for bygherren. Det kan fx være, at entreprenøren har stor viden om byggematerialer med lavt CO₂-aftryk. Jo tidligere i projektprocessen, bygherren kender til entreprenørens viden, jo bedre. Det er nemlig i de tidlige projektfaser, der er størst mulighed for at påvirke materialevalg.

    

3. Indhent EPD’er

   Som entreprenør kan du også blive inddraget i processen med at indhente EPD’er på de byggevarer, der bliver brugt i det faktisk opførte byggeri. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at entreprenører hverken kan eller skal udarbejde EPD’er for de anvendte byggevarer. Her ligger ansvaret ene og alene hos producenten af den pågældende byggevare. Hvis du skal indhente EPD’er på byggevarer – og videreformidle dem til rådgiver eller bygherre, kan EPD’erne findes følgende steder:
   
   - Hos de nationale EPD-programmer – i Danmark er det fx EPD Danmark 
   - Hos andre fælles databaser/platforme – fx ECO Platforms ECO Portal
   - Hos byggecentre og grossister, hvor man køber sine byggevarer – fx har Brancheforeningen Danske Byggecentre databasen BygDok.dk.
   

   - Hos byggevareproducenten – typisk via hjemmeside eller direkte kontakt

    

4. Afstem fremgangsmåden ift. anskaffelse af EPD’er med bygherre

Det kan være en fordel på forhånd at afklare med bygherren, hvad fremgangsmåden er ift. fremskaffelse af EPD’er, og hvad der forventes af entreprenøren. Det vil typisk også fremgå af kontrakten. Det er ikke et lovkrav for producenter at udarbejde EPD’er på deres byggevarer, men hvis bygherren har ambitiøse målsætninger for bygningens samlede klimapåvirkning eller er omfattet af en grænseværdi for bygningens klimapåvirkning, vil der typisk være et ønske om at anvende byggevarer med EPD’er.

Få et overblik over dit ansvar, og hvordan du forholder dig, i dette beslutningstræ.

Beslutningstræ_70x50cm (002)

Læs mere om EPD’er, og hvordan du som entreprenør eller håndværker med fordel kan forholde dig til dem, her

Film 

Hvis du vil vide mere om entreprenørens rolle kan du se følgende film: Hvad skal du entreprenør vide om EPD'er? Hvornår skal EPD'er bruges? Hvem bruger EPD'er?

FAQ

For mere viden om entreprenørens rolle kan du orienterer dig i følgende FAQ: Hvad skal du vide om EPD’er som entreprenør eller håndværker?

Slides

Slides om: Hvad skal du vide om EPD’er som entreprenør eller håndværker?