Udsatte områder og parallelsamfund

Udsatte boligområder

Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

• Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
• Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Parallelsamfund

Ved et parallelsamfund forstås et udsat boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

Omdannelsesområder

Ved et omdannelsesområde forstås et udsat boligområde, som de seneste 5 år har opfyldt betingelserne for at være et parallelsamfund.

Forebyggelsesområder

Ved et forebyggelsesområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 pct., og hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

• Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 30 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
• Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Lister over områdeafgrænsninger

Boligministeren offentliggør den 1. december hvert år, hvilke områder der opfylder betingelserne for at være udsatte boligområder, parallelsamfund, omdannelsesområder eller forebyggelsesområder.

Områdekort

Kommunal anvisning i udsatte boligområder

I udsatte boligområder må kommunalbestyrelsen ikke anvise ledige boliger til personer, der:

• er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i lov om social service.
• er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service,
• inden for de seneste 6 måneder har fået ophævet lejemålet som følge af grove overtrædelser af god skik og brug, 
• ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.
• i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik,
• modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller
• i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik.

Boligorganisationers udlejning i omdannelsesområder

Boligorganisationen skal i omdannelsesområder afvise boligsøgende, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når:

• den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager integrationsydelse,
• uddannelseshjælp eller
• kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde dispensere herfra.

Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år den 1. juli oplysninger om anvendelsen af denne bestemmelse til transport-, bygnings- og boligministeren.

Fleksibel udlejning i udsatte boligområder

Boligorganisationen skal i udsatte boligområder udleje ledige boliger efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier.
Kriterierne tages op til revision, senest 4 år efter at de er fastsat.

Kombineret udlejning

Kommunen kan beslutte, at almene boligorganisationer i visse boligområder (se listen med områder ovenfor) skal afvise at udleje boliger til borgere uden for arbejdsmarkedet, som har modtaget sociale ydelser i 6 sammenhængende måneder.

Kommunen er til gengæld forpligtet til at anvise den boligsøgende borger en anden passende bolig i kommunen, hvis borgeren er skrevet på ventelisten på det tidspunkt, hvor kommunen beslutter at anvende reglerne.

Formålet med ordningen er at styrke tilflytningen af ressourcestærke borgere til udsatte boligområder.

Kommunen skal hvert år sende et indberetningsskema til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvis den har besluttet at anvende kombineret udlejning. Skemaet sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hvert år senest den 1. september. Opgørelsesperioden gælder fra 1. juni til 31. maj. Indberetningsskemaet sendes til almenbolig@tbst.dk

Se de almindelige udlejningsregler.

En boligsocial indsats har til hensigt at løfte et udsat alment boligområde ved hjælp af nære, lokalt forankrede projekter, der arbejder tæt på områdets beboere. Indsatserne er fokuseret på emner som tryghed og trivsel, beskæftigelse, uddannelse og kriminalitetsforebyggelse.

Eksempler på boligsociale indsatser kunne være; fritids- og lommepengejobs, forældrenetværk, demokrati og ungeråd, idræts- og sportsaktiviteter, brandkadetter, mødregrupper, beboerjournalister, iværksættere eller job- og uddannelsesvejledning.

En boligsocial indsats foregår i en almen boligorganisation i samarbejde med kommunen. Indsatsen udformes typisk som en såkaldte boligsocial helhedsplan for en eller flere afdelinger, som støttes af Landsbyggefonden. Indsatserne organiseres med et lokalt områdesekretariat, der skal forestå koordinering, samt med en håndfuld konkrete projekter. Medarbejderne er ansat i boligorganisationen og har typisk forskellige socialt-faglige baggrunde.

De boligsociale indsatser er med parallelsamfundsaftalen fra 2018 blevet fokuseret om at afhjælpe problemerne i de mest udsatte boligområder, herunder et øget fokus på integration. Der findes også flere indsatser, der adresserer de forhold, der ligger til grund for at et boligområde udpeges til at være udsat.