Den almene boligsektor opfylder effektiviseringsmålsætning før tid
Den almene boligsektor har fra 2014 til 2019 effektiviseret for omkring 1,7 mia. kr. Sektoren har dermed et år før tid mere end opfyldt målsætningen om at effektivisere for 1,5 mia. kr. pr. 2020. Det viser en analyse af sektorens regnskabstal.
Forslag skal give boligorganisationer mulighed for at drive ladestandere og etablere udviklingsselskaber
Forslag til nye regler skal give boligorganisationer mulighed for at eje og drive ladestandere til elkøretøjer. Samtidig skal boligorganisationerne have mulighed for at deltage i arealudviklingsselskaber i visse hårde ghettoområder.
Større incitament til at bygge mindre almene boliger
Maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen ved etablering af almene boliger ændres og fastsættes dermed fremover som summen af et beløb pr. bolig og et beløb pr. m2. Ændringerne har virkning fra den 1. august 2020.
Ny rapport om etablering og drift af små billige boliger
Rapporten fra netværket BOLIG 2.000 opsamler netværkets viden og idéer om, hvordan man gennem forskellige boligtyper kan skabe små billige boliger, der overholder lovgivning og som sikrer kvalitet i boligen.
Bedre rammer og vilkår for etablering af skæve boliger og tilskud til sociale viceværter
Ny regler skal give bedre rammer og vilkår for at etablere skæve boliger til hjemløse i kommunerne. De nye regler giver samtidig tilskud til sociale viceværter til beboerne i de skæve boliger.
Konference om bæredygtighed gennem digitalisering – tilmeld dig nu!
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Byggeskadefonden og AlmenNet afholder i fællesskab en konference om digitalisering og bæredygtighed i byggeriet den 30. januar 2020.
Nye regler om støtte til almene boliger sendes i høring
Styrelsen sender ændring af bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. (støttebekendtgørelsen) i høring. Ændringerne skal bl.a. styrke mulighederne for samarbejde mellem en almen boligorganisation og en privat bygherre.