Områdefornyelse

Kommuner kan træffe beslutning om gennemførelse af områdefornyelse i nedslidte byområder med et væsentligt behov for bymæssig udvikling og en flerhed af væsentlige problemer.

Kommunen kan afholde udgifter til bl.a. at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang.

Det er en forudsætning for en områdefornyelse, at interessenterne i området inddrages i planlægning og gennemførelse af indsatsen. Ved at inddrage de private kompetencer og midler tidligt i processen kan der ske en ansvarliggørelse af de berørte borgere, virksomheder og organisationer, der sikrer en fortsat udvikling i området – også efter at de offentlige investeringer ophører.

Områdefornyelse er beskrevet i lov om byfornyelse og udvikling af byer i kapitel 2.

Kommunen træffer beslutning om områdefornyelse. Kommunen kan indenfor sin andel af den statslige udgiftsramme, der uddeles af Bolig- og Planstyrelsen, afholde udgifter i forbindelse med en beslutning om områdefornyelse. Kommunen kan få refusion for op til 50 pct. af deres udgifter i forbindelse med områdefornyelsen.

Få overblik over projekter

Siden 2004 har de danske kommuner, med støtte fra lov om byfornyelse og udvikling af byer, igangsat mere end 100 områdefornyelsesprojekter.

Få et overblik over de enkelte projekter på byfornyelsesdatabasen.dk

Relevante udgivelser

Byfornyelsesprogrammet skal udarbejdes i samarbejde med borgerne og de parter, der måtte blive berørt af beslutningen om områdefornyelse. Byfornyelsesprogrammet danner grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om områdefornyelse.

Byfornyelsesprogrammet skal indeholde:

1. En beskrivelse af området, herunder problemer og ressourcer i området.
2. En beskrivelse af de kommunale og private initiativer inden for de nævnte problemområder og beskrivelse af initiativernes koordinering.
3. En handlings- og tidsplan, herunder frist for afslutning af gennemførelse af beslutningen.
4. Et budget, der angiver, hvordan udgifterne til områdefornyelsen finansieres.
5. En investeringsredegørelse for området, der angiver mulighederne for såvel de private som de offentlige investeringer i området.
6. En beskrivelse af de støtteberettigede foranstaltninger.

Beskrivelser af alle afsluttede og igangværende områdefornyelser samt områdefornyelsesprogrammer findes på byfornyelsesdatabasen.dk.

Relevante udgivelser

Hvad er borgerinddragelse?

Borgerinddragelse er det samarbejde, der foregår mellem kommuner og private borgere og virksomheder. Borgerinddragelse bringer et demokratisk element ind i styringen af byudviklingen ved, at borgerne, sammen med forvaltninger og politikere, medvirker til at planlægge og beslutte, hvilke projekter der skal prioriteres. Et godt samarbejdsforløb kan i sig selv få stor betydning for nærområdets udvikling.

Der er mange forskellige drivkræfter i byområderne, som kan inddrages i processen. Det kan være handelslivet, de lokale erhverv og dem, som bor og arbejder i områderne, men også skoler, fritidsklubber, organisationer og foreninger som ofte har stærke positioner og netværk, både i og på tværs af byområder.

Hvorfor inddrage borgerne i byudviklingen?

Det er vigtigt at inddrage borgerne, da netop den lokale involvering i processen omkring udviklingen af et lokalområde kan skabe den nødvendige forankring af projektet. Kommunerne kan ved at inddrage en bred vifte af aktører bl.a. udnytte den viden og de ønsker, de har for deres lokalområde. Derudover er det gennem borgerinddragelse muligt:

 

• At give de berørte beboere indflydelse.
• At inddrage private ressourcer i byudviklingen
• At skabe netværk, identitet, tilhørsforhold og ansvarlighed hos borgerne
• At afdække interessemodsætninger så evt. konflikter kan forebygges
• At forbedre "kvaliteten" af beslutninger/planer
• At skabe bedre kommunikation mellem kommune og borgerne

Hvordan kan borgerne inddrages?

Der eksisterer ikke én idealmodel for borgerinddragelse. Metoden til hvordan kommunen vil inddrage borgerne kan fx bestemmes ud fra, hvilket formål projektet har, hvilke relevante aktører der findes i området, eller hvilke muligheder der er for at skabe nye netværk. Styrelsen har ikke et krav om, hvordan samarbejdet med borgerne skal forløbe, men det er et krav, at samarbejdet er forpligtende.


Relevante udgivelser

En vellykket områdefornyelse kræver, at alle kræfterne kommer i spil. Partnerskaber mellem det offentlige og det private er en måde at få flere ressourcer ind i omdannelsen af vores byer og bysamfund. I loven stilles der krav om, at kommuner, der får områdefornyelsesstøtte, indgår i et strategisk samarbejde med områdets interessenter, såvel offentlige som private parter.

Hvad er et partnerskab?

Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret samarbejde mellem offentlige og private aktører. Aktørerne har ofte forskellige interesser og ressourcer, men med udgangspunkt i en fælles strategi og vision kan der skabes en synergieffekt.

Der er mange forskellige måde at organisere et partnerskab på. Nogle typer af partnerskaber er strategiske og med fælles mål, men hvor der ikke er indgået en kontrakt. Andre kan betegnes som mere bindende projektpartnerskaber, hvor parternes forskellige roller bliver defineret i forbindelse med gennemførelse af et konkret projekt. Fælles for partnerskaberne er, at de går på tværs af eksisterende kulturer og traditioner.

Et godt partnerskab udspringer af de lokale ressourcer, der er til stede i et område. Partnerskaber handler ikke alene om, hvad det offentlige og private investorer kan gøre for et område, men også om hvordan de spiller sammen med de kræfter, der er til stede i forvejen.

Hvorfor partnerskaber?

Der kan være flere gode grunde til, hvorfor kommuner skal indgå i partnerskaber med private aktører. Et partnerskab kan bl.a. betyde, at der bliver aktiveret private midler i et lokalt byudviklingsprojekt. Derudover er et partnerskab en måde at dele viden og interesser mellem det offentlige og private. Adgangen til nye kompetencer, ressourcer og netværk kan ligeledes blive aktiveret i et partnerskab og give nyt liv til lokalområdet.  

I Byfornyelsesdatabasen.dk kan du se flere eksempler på forsøgsprojekter, hvor forskellige former for samarbejdsformer har været i fokus.

Relevante udgivelser

Hvad virker? Hvilken effekt og hvilke resultater har (del)projekterne afstedkommet – og hvad skal der arbejdes videre med? En løbende dokumentation og erfaringsopsamling er dels afgørende for, at de projektansvarlige kan foretage eventuelle nødvendige justeringer af den igangværende indsats, dels afgørende for, at den genererede viden kan blive forankret internt i kommunen og hos de øvrige lokale aktører og derved danne grundlag for fremtidige indsatser og initiativer.

Områdefornyelse med reservation

(Beslutninger før den 31. december 2017)

 

Kommunerne skal udarbejde og aflevere to statusrapporter til styrelsen.

 

• Den første statusrapport skal udarbejdes to år efter styrelsens godkendelse af byfornyelsesprogrammet
• Den afsluttende statusrapport, som kommunerne skal udarbejde og aflevere til styrelsen, udarbejdes, når områdefornyelsesprojektet er afsluttet.  Dvs. ca. fem år efter byfornyelsesprogrammet blev godkendt af styrelsen.

 

Styrelsen vil anvende statusrapporten til både at få indsigt i projektets erfaringer og resultater samt danne grundlag for seminarer og erfaringsudveksling mellem de igangsatte områdefornyelsesprojekter. Kommunen vil samtidig kunne anvende statusrapporterne som et redskab til intern refleksion og erfaringsopsamling i forhold til den videre indsats i områdefornyelsesprojektet samt i forhold til kommende indsatser.

Hvad virker? Hvilken effekt og hvilke resultater har (del)projekterne afstedkommet – og hvad skal der arbejdes videre med? En løbende dokumentation og erfaringsopsamling er dels afgørende for, at de projektansvarlige kan foretage eventuelle nødvendige justeringer af den igangværende indsats, dels afgørende for, at den genererede viden kan blive forankret internt i kommunen og hos de øvrige lokale aktører og derved danne grundlag for fremtidige indsatser og initiativer.

Områdefornyelse med reservation

(Beslutninger før den 31. december 2017)

 

Kommunerne skal udarbejde og aflevere to statusrapporter til styrelsen.

 

• Den første statusrapport skal udarbejdes to år efter styrelsens godkendelse af byfornyelsesprogrammet
• Den afsluttende statusrapport, som kommunerne skal udarbejde og aflevere til styrelsen, udarbejdes, når områdefornyelsesprojektet er afsluttet.  Dvs. ca. fem år efter byfornyelsesprogrammet blev godkendt af styrelsen.

 

Styrelsen vil anvende statusrapporten til både at få indsigt i projektets erfaringer og resultater samt danne grundlag for seminarer og erfaringsudveksling mellem de igangsatte områdefornyelsesprojekter. Kommunen vil samtidig kunne anvende statusrapporterne som et redskab til intern refleksion og erfaringsopsamling i forhold til den videre indsats i områdefornyelsesprojektet samt i forhold til kommende indsatser.